Jørgen Pyndt er en mand fyldt med følelser for og holdninger til Skagen Festival. Og han skriver gerne om dem i hans nye bog om festivalens 40 års historie.

Han er også reporteren, der selv har været til stede og med stor begejstring beskriver sine oplevelser for læserne. Og så er han journalisten, der researcher, interviewer og skriver andres historie og indsamler facts om økonomi, programmet og skagboernes reaktioner gennem årene.

Alt sammen at læse i bogen ? It`s good to see you, der udkommer i slutningen af juni og som også indeholder en cd med mange af de sange og kunstnere, som har haft betydning for festivalen.

- Det er faktisk første gang nogen har skrevet en bog om festivalens historie, og ingen har haft overblikket før nu, fortæller han.

- Men samtidig har det også været væsentligt for mig, at musikerne kommer til orde og gæsterne fortæller, hvad festivalen har betydet for dem, siger forfatteren Jørgen Pyndt som har været i kontakt med op mod 100 mennesker for at skrive jubilæumsbogen.

Økonomisk rod

For første gang kan alle nu slå op, hvem der var på programmet i hvert eneste år, og han noterer også undervejs, hvordan økonomien hang sammen (eller ikke hang sammen) i det pågældende år.

- Det er helt bevidst, at økonomien er taget med i bog om festivalens historie. For de har aldrig haft styr på økonomien i festivalledelsen. Det er og har været et tilbagevendende emne hvert år i al den tid, der har været festival, fastslår han og undrer sig over, at festivalen ikke har kunnet genere et overskud, så man kunne lønne en fuldtidsansat koordinator.

- Det er festivalens charme og særpræg, at alle arbejder frivilligt og har gjort det i mange år, men jeg mener, at det har medvirket til, at ledelserne gennem tiden ikke har haft tilstrækkeligt fokus på indtjeningen og på en professionel håndtering af festivalen, siger han.

Men lad os vende tilbage til bogen og til nogle af festivalhistoriens vigtige hovedpersoner.

- Lis Randi Sørensen, Gerd Parkholt og Peer Andersen er de tre, der dukker op, når jeg ser på festivalens historie. Lis Randi Sørensen grundlagde festivalen i 1971. Hun burde hædres mere af festivalen end man har gjort. Gerd Parkholt har haft dette fantastiske forhold til musikerne, der boede og besøgte hendes og Peer Andersen, der har været med næsten fra starten og igennem musikudvalget har skabt et kæmpe netværk og et kendskab til musikscenen internationalt gennem alle årene, siger Jørgen Pyndt.

Jubilæumsbogen er også en personlig beretning fra de 33 festivaler, som Jørgen Pyndt selv har deltaget i. Det er ganske bevægende at læse, hvordan han som ung radiojournalist mødte Alex Campbell og et venskab opstod mellem de to.

Savnet af den karismatiske skotte, der døde som 62-årige er stort, og læserne forstår hvorfor ud fra Jørgen Pyndts personskildring i It`s good to see you:

?Den venlige og blide skotte med verdens mest imødekommende hjerte kunne noget, som ser så enkelt ud, men alligevel er den sværeste kunst af dem alle: Gå ind midt på en scene og alene ved sin blotte tilstedeværelse samle al opmærksomhed omkring sig. Ikke for at sole sig i den, nej, nej, men for at dele den med alle de andre i samme branche, musikkens universelle arbejdsmænd. Åh som han kunne få det til at swinge?, skriver Jørgen Pyndt i bogen.

Netop de musikere, som har besøgt festivalen har forfatteren den største respekt for.

- De tager til takke med så lidt. Sover på vandrehjemmet eller i et telt. De kommer fordi de elsker musikken. Spiller flere gange og nyder at være sammen og være i Skagen. Det kan man mærke som publikum. Det er noget af det helt særlige ved Skagen Festivalen, som skal opleves for at man forstår det helt.

Herlig musikerhilsen

En række musikere kommer også til orde i bogen heriblandt Allan Taylor, der så morsomt fortæller, om hvordan han ankom til check-in for musikere og ikke stod registreret i computeren, så han kunne ikke komme ind. Han skriver:

- Hun havde festival-t-hirten på med logoet ? It"s good to see you. ?Jeg sagde: Jeg skrev den sang, så jeg synes du skal lade mig komme ind.

Allan Taylor skriver også, at han lærte faktisk Alex Campbell sangen It"s good to see you. Taylor husker i 1995, hvor han var på scenen, da festivalen arrangerede en mindekoncert for Alex Campbell og Skagen er så særligt et sted for Allan Taylor, at han i 1997 friede han til sin kæreste ved midnatstid på Grenen.

Ballade om festivalen

Med til historien om Skagen Festival hører også det Jørgen Pyndt kalder det konservative borgerskab i Skagens modvilje mod festivalen. I mange år manglede der simpelthen lokal opbakning. Folk kunne ikke se, hvad Skagen skulle med den festival.

- Vi kom jo der med langt hår og røg sjov tobak og handelsstanden nægtede for alvor at tage del i det økonomiske ansvar, selvom enhver kunne se, hvor meget omsætning, der blev lagt i byen i løbet af festivalen. Det har heldigvis ændret sig markant, og festivalen har i dag det største antal sponsorer nogensinde, forklarer han.

Der var også kritikken af forholdene på havnen, hvor affaldet flød, det sorte ølsalg blomstrede og folk tissede alle vegne.

Dertil kom hele polemikken om at flytte festivalen udenfor byen i 1996.

- En stor fejltagelse, mener Jørgen Pyndt, fordi festivalen blev som alle andre og han tror, at vendepunktet i samlivet med de lokale, kom da festivalen i 2003 rykkede tilbage ind til byen.

Da tog skagboerne tog imod den med åbne arme.

Inden den beslutning blev truffet fik festivalen i øvrigt i 1998 et underskud på 894,354 kroner

- Og var tæt på at blive sendt til de evige musikalske jagtmarker, som Jørgen Pyndt skriver.

At festivalen overlevede skyldes, at borgmester Kurt Kirkedal fik byens tre store og indflydelsesrige foreninger med på en redningsplan. Nemlig turistforeningen, handelsstandsforeningen og hotel og restauratørforeningen.

Kurt Kirkedal fortæller i bogen, at da han først havde opbakningen fra de tre store foreninger var det nemmere at få byrådet med på at redde festivalen.

Mangler nyt publikum

Reddet blev den. Men lever festivalen også om ti år?

- Det håber jeg. Problemet er, at når jeg ser mig omkring under festivaldagene, så er 50 procent gråhårede ligesom mig selv, siger 63-årige Jørgen Pyndt og tilføjer:

- Vi vil blive ved med at komme til festivalen, for den er gået os i blodet, men man skal have fat i et yngre publikum, hvis festivalen skal overleve på sigt. Hvordan ved jeg ikke. Men et godt råd fra mig ville være at festivalledelsen fra Skagen henvendte sig til Nibe festivalens Peter Møller Madsen og hørte, hvad han mener Skagen Festival kan gøre. For Peter Møller Madsen ved om nogen, hvad der skal til for at få fat i det yngre publikum.

Senere bringer vi et 2. del af historien om festivalen gennem 40 år. Det er et interview med Peer Andersen fra musikudvalget.

Print artikel

Visninger: 12