Peers musikalske minder og ønsker

PEer Andersen har været aktiv i festivalen siden 1977.
PEer Andersen har været aktiv i festivalen siden 1977.

Relaterede billeder

Når vi begynder at planlægge årets festival kaster vi nogle bolde op i luften og håber at 20 procent af dem vil lande i kurven.

Det fortæller Peer Andersen, der sammen med Jens-Erik Sørensen sidder i Musikudvalget. En post, som i Skagen Festivalregi betyder, at de to langt hen ad vejen bestemmer musikprogrammet.

Peer Andersen har været med i musikudvalget siden slutningen af 70-erne. 2010 er et år, som han vil mindes med glæde, fordi ikke 20 procent men 100 procent af boldene ramte kurven.

- Det handler om at være heldige, så tingene passer sammen. Arlo Guthrie, som er vores hovednavn, skulle i forvejen spille i det tidligere Østtyskland om fredagen og derfor fik vi ham til søndag aften. Sebastian med band kunne kun lade sig gøre, fordi Tivoli også var interesserede, når bandet var samlet alligevel.

Dertil kom, at De Dannan blev gendannet med den dygtige Eleanor Shanley. Det havde vi slet ikke regnet med.

Han kan også glæde sig over, at mange musikervennerne har ønsket at deltage, fordi det er jubilæumsår.

- Vi har et godt ry blandt musikerne, fordi der bliver taget hånd om dem, fra de ankommer til lufthavnen eller færgehavnen og til de forlader Skagen igen. Musikerne kan også mærke, at vi har frivillige medarbejdere, som vil det bedste for dem og som knokler, fordi de har det sjovt med at afvikle festivalen.

Billetprisen sættes op

I modsætning til andre festivaler med plads til tusinder af gæster sætter rammerne i Skagen begrænsninger for hvor store navne, man kan få på plakaten. Det største spillested Skagen-hallen kan rumme 2300 mennesker.

- Vi kan så vælge at sætte billetprisen op, hvis vi tror, folk vil betale, som vi har gjort søndag aften i Badmintonhallen. Vi præsenterer tre verdensnavne nemlig Arlo Guthrie, Tom Paxton og The Dubliners, og det mener vi godt kan bære en højere billetpris end de andre koncerter.

Budgettet bliver fastlagt i november på generalforsamlingen. Dog har musikudvalget mulighed for at gå tilbage til bestyrelsen og bede om ekstra midler og i jubilæumsåret er der faktisk afsat flere penge, end der plejer. 40 år skal fejres.

- Der bliver 140 timers musik i år og det er umuligt at spå om, hvad der bliver husket som navnet i 2010, siger Peer Andersen

Vi vender blikket tilbage og beder ?musikchefen? udpege nogle højdepunkter i løbet af de 40 år.

- Noget af de største jeg har været med til var at få The Clancy Brothers til Danmark for første gang. De startede den irske bølge herhjemme, hvor blandt andet De gyldne løver og Tørfisk fandt inspiration.

Mindekoncerten for Alex Campbell i 1995 er han også stolt over at have været med til at lave.

- Den blev heldigvis bevaret på en dobbelt-cd, som Allan Taylor, der var koordinator og konferencier på projektet udgav i 1997.

Han er også stolt over, at have præsenteret musik fra De baltiske lande og østeuropa, før muren faldt.

- I dag er det Australien og New Zealand, vi arbejder på at præsentere musik fra, og vi har gode kontakter i Australien.

Han får dagligt henvendelser fra musikere, som enten gerne selv vil spille eller vil anbefale andre. 20-30 mails om dagen anslår han det bliver til.

- Desuden følger jeg med i diverse udenlandske musiktidskrifter. Egne koncertoplevelser bliver der desværre for lidt af.

Joan Baez er dog en af de kunstnere, som han har hørt, og det var en fantastisk koncert i Falconercentret i København.

- Hun står øverst på min ønskeliste over musikere, som jeg gerne ville have til Skagen.

På ønskelisten er andre kvinder, men af den yngre slags. Nemlig et norsk pigeband, der kalder sig Katzenjammer.

Hvis de kommer, vil de nok være kendt af de færreste. Og det er helt i Peers og festivalens ånd og virke. At præsentere nye navne inden for det meget vide begreb, der hedder folkemusik.

Men det er ikke de unge nye navne, der sælger billetter. Det må han også erkende. Danske navne skal der til. Omend de ofte ender med at være dyrere at få på programmet end mange af de udenlandske navne.

- De udenlandske kunstnere kan vi også tit få til at spille flere jobs, fordi de har et forhold til festivalen og bliver i byen.

For som han siger, så er det altid et godt argument, at oplyse, at han og alle andre er frivillige.

- Vi har i hvert ikke ry for at overbetale vores musikere. Men det accepterer mange, fordi vi selv arbejder gratis.

Dette er 2. del af vores jubilæumsdækning af Skagen Festival. 1. del blev bragt 3. juni og handlede om jubilæumsbogen af Jørgen Pyndt.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 3

Frederikshavnnyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere