AALBORG: Ingeniørstuderende fra Aalborg Universitet havde to racerbiler med til racerløbet Baltic Open i Talinn i Estland, hvor det for første gang blev til podieplads med en flot tredjeplads.
På forhånd var de studerende usikre på, om deres nyeste racerbilmodel, Unicorn G4, kunne klare hele løbet, og det var med god grund. Gearskiftet og styretøjet stod af undervejs i konkurrencen, og derfor valgte gruppen af studerende at satse på forrige års model, Unicorn G3.
Unicorn G3 kunne køre mere aggressivt, og det gav et par præmier på konkurrencens sidste dag. Det var ikke nok til at slå de to lokale hold fra Talinn af pinden, men de danske racerbiler havnede på en samlet tredjeplads i løbet, som gik gennem Talinns gader.
Alle racerbiler til løbet er lavet af de studerende med hjælp fra sponsorer. Bilen Unicorn G4 har kostet cirka 250.000 kroner, mens flere af de udenlandske deltagere har biler i million-klassen.
På Aalborg Universitet er de ingeniørstuderende allerede i gang med at designe og konstruere deres 2011-racerbil.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
15