Nero på ruinens rand

Avisannonce

Annonce

Annonce

EFTERSØGNING: Tissetrængende svensk redningshund udfordret i landskab af murbrokker

HVORUP: Ups, nu tissede den. Det giver minus i karakterbogen, hvisker en af iagttagerne.

Hunden Nero er dog hurtigt videre.

Han har fundet de to første figuranter og har ikke ladet sig distrahere af skud med startpistol og pludselig hylen fra et udrykningskøretøj.

Effekter der skal vise, om hunden er i stand til at holde sig til opgaven og ikke lade sig distrahere.

Men tissetrangen kom altså over ham, og Nero mangler stadig tredje og sidste figurant, som er gemt under murbrokkerne et sted.

Neros fører, Monica Eringskog fra Falkenberg i Sverige, følger sin ivrige hund med øjnene, men han skal selv gøre arbejdet færdigt i dyngen af brokker, beton og kloakrør.

Sikker fært

For Nero er nemlig ikke en almindelig hund. Han er redningshund og trænet til at finde mennesker spærret inde i ruiner.

Men den raceblandende hund er kommet på en udfordrende opgave med at finde sidste figurant i ruinen ved den gamle civilforsvarsgård i Hvorup.

Han springer lidt rundt om de samme steder, af og til standser han op og skæver nu og da i retning af Monica, som tålmodigt venter på, at Nero har fået sikker fært.

Den firbenede springer frem og tilbage på den samme bunke murbrokker, og til sidste tager han det bidestykke i munden, som viser, at han har fundet figuranten, der er gemt ad vejen i et hul.

Where are you?

Monica krummer sig, dukker hovedet med hjelm og pandelampe og presser sig sammen med hunden ind ad en lille åbning.

Figuranten kan de dog ikke komme helt frem til, og pludselig er dommer Pavel Sabacky fra Tjekkiet også tabt.

- Where are you, råber han til Monica.

Det ender dog med, at dommeren godkender Neros fund, selv om hunden optimalt set skulle have fanget færten, så han var kommet en anden vej ind i rutinen til det ventende menneske.

- Okay, you're the judge, svarer Monica.

Pavel Sabacky giver Monia Eringskog og Nero 157 point, men Pavel lader forstå, at han ikke er så glad for hunde, der i ruinsøgning bruger bringsel - det bidestykke som hunden tager i munden for at markere et fund i stedet for at gø.

Løber for meget

- Du løber for meget efter hunden, og det er sikkerhedmæssigt ikke så godt, når man løber i en ruin, forklarer den tjekkiske dommer.

Men Monica får at vide, at hun arbejder godt med hunden, og dommeren nævner slet ikke Neros tissetår midt i det hele.

Men tisseri er normalt ikke velset hos en redningshund, fordi det viser, at hunden ikke er fuldt fokuseret på opgaven i en skarp situation.

Nero får dog en stor krammer og klap af Monica, som kun har ros til den udfordrende bane i Hvorup. Hun træner et par gange om ugen med Nero og er tilnyttet det kommunale beredskab i Halland, hvor de et par gange har assisteret i eftersøgninger efter forsvundne personer.

Men hvad får hende til at bruge en hel weekend i trist vejr blandt murbrokker i Aalborg.

- Det er roligt (sjovt, red.), og så håber vi på at kvalificere os til VM i Belgien næste år.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 9

Aalborgnyt konkurrence NørresundbyNyt Promo

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
24-05-2012
Læs mere