DF: Intet er afgjort i Østerild

Avisannonce

Annonce

Annonce

TVIVL: Dansk Folkeparti vil ikke love at stemme for tillægslov, og dermed er testcentret i fare

KØBENHAVN: Mens valget nærmer sig, sår Dansk Folkeparti nu tvivl om, hvorvidt de vil støtte den tillægslov, der skal redde testcentret i Østerild.

I går fremsatte miljøminister Karen Ellemann lovforslaget, men efter fejl i det først beslutningsgrundlag og mangel på svar er Dansk Folkepartis miljøordfører Jørn Dohrmann ved at miste tålmodigheden med Miljøministeriet.

- Vi har ikke lovet noget på forhånd. Vi kan ikke tåle, at vi igen skulle blive skudt i skoene, at sagen ikke har fået en seriøs og ordentlig behandling i Folketinget, siger Jørn Dohrmann.

Han har blandt andet spurgt til, hvad det vil koste at ekspropriere Thy-lejren i stedet for vindmøller, men har endnu ikke fået svar, og kommer det ikke, så er Jørn Dohrmann ikke klar til at stemme for tillægsloven, og dermed kan hele projektet falde, selvom Socialdemokraterne og SF stadig er bag regeringen.

- Jeg tror ikke, regeringen kan leve med, at de ikke har Dansk Folkeparti med i så stor en sag. Der skal bevilliges penge, og jeg tror ikke, regeringen vil begå harakiri med den her lov, siger han.

Miljøminister Karen Ellemann (V) er forundret over Dansk Folkepartis bandbulle.

- Vi har fornylig haft møde i forligskredsen, hvor vi gennemgik lovforslaget, og der var ingen indvendinger, så jeg må da vist lige have ham i tale, siger Karen Ellemann.

Tillægsloven er til 1. behandling den 1. februar, og derefter skal det efter planen gå stærk, så man kan komme i gang med at fælde træer i begyndelsen af marts.

Træerne skal nemlig fældes, før der er dyr i dem, men Dansk Folkeparti har ikke tænkt sig, at stemme for loven, bare fordi der er en stram tidsplan.

- Man kan ikke bare sige, at fordi vi stemte for dengang, så kan man trække ti skeletter ud af skabet. Det er ikke rimeligt, at vi skal have en pistol for pande, hvor man trækker tiden og så bare regner med os, siger Jørn Dohrmann.

Enhedslistens Per Clausen, der kæmper mod testcenteret i Østerild, bakker op om Dansk Folkepartis skepsis.

- Der er masse af uafklarede spørgsmål, så jeg godt forstå, at Dansk Folkeparti er nervøse for at stemme for en lov, bare fordi regeringen siger, at alt er i orden, siger han.

Ifølge planen skal de første møller tages i brug i januar næste år, men udover Dansk Folkepartis bekymring, så lurer også et Folketingsvalg lige om hjørnet, som vil rydde bordet for lovforslag.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 4

Aalborgnyt konkurrence NørresundbyNyt Promo

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere