AaB må igen på knæ

Avisannonce

Annonce

Annonce

KAPITAL: Klubben skal have tilført likviditet i dette år, og aktionærerne kan igen stå for skud

AALBORG: Efter gårsdagens udmelding om afviklingen af aktiviteterne i AaB Ishockey og lukningen af AaB College har AaB A/S igen brug for ny kapital. Det sker på trods af, at alle andre aktiviteter end fodbold er skåret fra.

Og det kan komme til at betyde, at AaB igen må bede om en håndsrækning fra aktionærerne, der ellers havde tegnebogen fremme for bare otte måneder siden.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi kun fik solgt nye aktier for 36 millioner kroner i foråret, selv om vi bad aktionærerne om 50 millioner kroner, siger bestyrelsesformand Finn V. Nielsen.

Derfor er der ifølge Finn V. Nielsen under alle omstændigheder brug for at få fyldt kassen.

AaB får dog ros for igen at vælge at satse udelukkende på fodbolden. Roserne kommer fra sportsøkonomen Jesper Jørgensen fra Deloitte.

- Der har hverken været sportslig eller økonomisk synergi mellem fodbold og ishockey, og når ishockey giver økonomisk underskud, er det den helt rigtige beslutning at opgive denne satsning, siger han.

I mellemtiden er det stadig uvist, hvad fremtiden bringer for den professionelle ishockey i Aalborg. Planen er, at klubben skal sælges til nye investorer, der så skal overtage licensen fra AaB Ishockey.

- Jeg har en tro på, at det her kan fortsætte, men det er et spørgsmål om, at vi skal have aktiveret alle de mennesker, der har en passion for ishockey. De må komme på banen nu, siger direktør i AaB Ishockey Frederik Åkesson.

Aalborg fik for bare fem år siden Danmarks største ishockeyhal i Gigantium.

- Det vil være et stort tab for Aalborg som by og lokalsamfund, hvis vi ikke har et elitehold. Så jeg håber, at alle de gode kræfter vil samles, og at erhvervslivet vil bakke op om at fortsætte som privat selskab, siger borgmester Henning G. Jensen (S).

En svær opgave Side 20

AaB-boss: Vi er ikke helt udeSide 21

College skifter ham Side 22

Slankning er den rigtige vejSide 28

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 2

Aalborgnyt konkurrence NørresundbyNyt Promo

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
24-05-2012
Læs mere