Snart slut med direkte adgang

13-årige Jonas Christensen, Aalborg, kom kun til at tilbringe nogle minutter i ventelokalet. Andre dage kan ventetiden på skadestuen løbe op i timer. Foto: Niels Meredin
13-årige Jonas Christensen, Aalborg, kom kun til at tilbringe nogle minutter i ventelokalet. Andre dage kan ventetiden på skadestuen løbe op i timer. Foto: Niels Meredin

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

SKADESTUE: I fremtiden skal patienter enten gennem den praktiserende læge eller gennem lægevagten, inden de møder op på skadestuen i Aalborg

AALBORG: Syge og tilskadekomne kan ikke i fremtiden tage direkte på skadestuen ved Aalborg Sygehus.

Fra 10. april skal de gennem enten praktiserende læge eller via lægevagten. Beregninger, som regionens forvaltning har lavet, viser, at det årligt vil fjerne flere tusinde patienter fra skadestuens venteværelse.

Gennem nogen tid har det været sådan, at de øvrige skadestuer i regionen har kørt efter systemet, hvor borgerne skulle henvises. Det drejer sig om skademodtagelserne ved Sygehus Himmerland, Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy/Mors.

Med indførelsen af systemet på Aalborg Sygehus er det flere tusinde patienter, der årligt bliver flyttet fra venteværelser på skadestuen over til de praktiserende læger eller til vagtlægen.

Nogle dropper sagen

En vurdering fra regionens forvaltning spår, at syv ud af 10 patienter fortsat vil have behov for at blive behandlet på skadestuen.

En tiendedel af det nuværende antal patienter forudser regionen, at de praktiserende læger kan klare, og lægevagten vil kunne klare et lignende antal.

Endelig er der en tiendedel - i praksis over 3000 patienter - der vil droppe ønsket om behandling.

- I fremtiden skal man enten ringe til sin egen læge og uden for dagtimerne til vagtlægen. Her vil man så få at vide, hvad der videre skal ske, siger ledende overlæge Jørn M. Møller, der har ansvaret for skadestuen ved Aalborg Sygehus.

I denne uge har patienter nogle dage oplevet at kunne komme til helt uden ventetid. Det skete for 13-årige Jonas Christensen, Aalborg.

Heldig dag

- Jeg var ude at stå på skøjter i skøjtehallen. På vej ud skulle jeg bremse, og så faldt jeg og slog hovedet ned i en kant. Det gav en flænge i panden, forklarer Jonas Christensen.

En lærer kørte ham til skadestuen, og på vej til sygehuset fik Jonas ringet til sin mor, der straks mødte op. De kom kun til at vente ganske få minutter.

- Vi har et beredskab, der er dimensioneret efter det, der er det almindelige. Det medfører, at der er dage, hvor der ikke er ventetid, og der er andre tidspunkter, hvor der er en ventetid på et par timer eller lidt mere, siger Jørn M. Møller.

Ind imellem er der dage, hvor presset bliver ekstremt. Det var eksempelvis tilfældet for cirka et år siden, da vintervejret gjorde, at mange kom til skade.

I den situation valgte skadestuen i nogle tilfælde - hvor man vurderede, at det var forsvarligt - at sende patienter hjem med besked om at møde ind senere.

Her kunne enkelte komme ud for at skulle vente næsten et døgn på behandling.

Valgkampen

Ventetiden på skadestuerne var også oppe i valgkampen, hvor politikere talte om en maksimal ventetid på mellem en halv og en hel time.

- Det er et spørgsmål om beredskabets omfang. Bliver der sat en maksimumsgrænse på for eksempel en time, så vil vi kunne stille op til det. Men det vil nok kræve, at vi bliver nogle flere folk, siger Jørn M. Møller.

Regionen har vurderet, at ændringen, hvor folk skal henvises til skadestuen, vil øge udgifterne til praktiserende læger og til vagtlæger med omkring 1,7 millioner kroner. Om der vil være en gevinst at hente på driften af skadestuen er ikke gjort op.

- Sagen er jo, at det formentlig er de nemmeste tilfælde, som vi i fremtiden undgår, siger Jørn M. Møller.

- En besparelse på Aalborg Sygehus vil blive modsvaret af en øget udgift til praktiserende læger og til vagtlæger. Måske går det lige op. Men det afgørende er at sikre en bedre kvalitet, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S). Hun tilføjer, at det er Sundhedsstyrelsen der har anbefalet, at regionerne laver såkaldt visitation til skadestuerne.

Regionsrådet tager i næste uge endeligt stilling til ændringen af skadestuen.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 4

Aalborgnyt konkurrence NørresundbyNyt Promo

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
24-05-2012
Læs mere