Læserbrev: Jan Andersen retter hård kritik mod Frederikshavn Kommune i sag om tvangsfjernelse af børn.
"Der var ikke behov for at anbringe børnene uden for hjemmet. Forældrene er i stand til at varetage den fulde forældreomsorg for børnene. Vi ophæver kommunens afgørelse, således af børnene hjemgives".
Sådan lyder Den sociale Ankestyrelses klare og enstemmige afgørelse i den tvangsfjernelsessag, jeg omtalte i et læserbrev her i Nordjyske d. 4. juli. Styrelsens afgørelse er en klokkeklar underkendelse af Børn- og Ungeudvalgets beslutning om at tvangsfjerne familiens tre børn.
Nu er børnene endelig hjemme igen og familien forsøger efter bedste evne at genoptage det liv, der blev ødelagt, da kommunens sagsbehandlere assisteret af politifolk i slutningen af juni måned og uden nogen form for varsel trængte ind i familiens hjem og fjernede børnene.
At tvangsanbringe børn uden for hjemmet bør være sidst udvej, når alle andre muligheder er udtømte. I det konkrete tilfælde er kommunen gået den stik modsatte vej. Først fjerner man børnene med bål og brand, og bagefter undersøger man, om der er fugls føde på sagen. Opklarende samtaler med forældre, børn, skole og naboer inden man besluttede sig for, hvorvidt - og i givet fald hvordan - man skulle reagere, kunne have forhindret fejlen. Det er meget svært at finde en formildende omstændighed.
Jeg har svært ved at se, hvordan Frode Thule Jensen kan fortsætte som formand for Børn- og Ungeudvalget. På den post er der brug for en person, der forstår at holde hovedet koldt.
Og så undrer det mig egentlig, at de lokale medier - herunder Nordjyske - ikke har vist interesse for sagen. Tvangsfjernelsessager er måske ikke godt stof, når kommuner - som i dette tilfælde - klokker godt og grundigt i det?
På forældrenes vegne vil jeg sige tak til alle, der støttede op om familien i en meget svær tid.
-
Print artikel
06. okt 2011 kl. 11:17
jens Holm
Læs/besvar
Tilsyneladende endnu et meget mærkeligt eksempel. Reglerne er da ellers tydelige nok med mindre forældrne står med hævet dolk eller andet akut livstruende.
Man har en række trin for hjælp. Først når man ved, de ikke virker, går man så drastisk til værks.
Måske har man så kun læst den sidste ændring, hvor det faktisk er blevet lettere at fjerne børn. Det synes jeg er godt; men at det skulle slette soleklare handlemuligheder før det, er helt uantageligt.
Ja, så er der altså rigtigt nok nogle - muligvis fra børns vilkår - der går ind for, man forebygger ved at fjerne børn for en sikkerheds skyld. De kan jo altid komme tilbage, og der er ikke sket noget. Måske har set det et eller andet sted.
Min bedste bud på forklaring begynder desværre med U --- og så i flok.
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
83