Store skader ved Skiveren og Kandestederne
Toiletbygningen og kiosken ved nedkørslen til Skiveren Strand ligger efterladt, delvis ødelagte på den åbne strand, efter storm og bølger har gnavet dem fri.
Begge bygninger lå tidligere beskyttet bag en klit, som nu er skyllet helt væk.
På kystrækningen mod nordøst er de forreste, lave klitter væk.
Ingen læmuligheder
Og det er et langt større problem end en ødelagt toiletbygning, synes Erik Pedersen, chef for Park og Vej i Frederikshavn Kommune. Han mener, stranden er blevet mindre attraktiv, fordi der ikke er læmuligheder, men kun de bagvedliggende høje klitter, som ikke kan forceres fra stranden.
Skiveren er en blå flag strand. Toilettet skal retableres, hvis det blå flag skal hejses til sommer.
Sikker afstand
Nordøst for Skiveren, ved Kandestederne, ligger toiletter og kiosk i sikker afstand fra kysten, men her er betonvejen ned til stranden undermineret, og farlig at køre på.
Derfor har kommunen valgt helt at afspærre vejen.
Erik Pedersen siger, at der skal støbes en ny betonrampe i stedet for den underminerede nedkørsel. Som en midlertidig løsning vil der blive udlagt grus, så bilister kan komme ned til stranden ved siden af den gamle nedkørsel.
Galt mange steder
Det er ikke kun på vestkysten, at ekstremt vejr har anrettet skader. Erik Pedersen fortæller, at vinterstormene også har undermineret handicapgangstien til Palmestranden og væltet en trappe, der fører ned til stranden syd for Sæby.
Oprydningsarbejde
Et stort oprydningsarbejde ligger også og venter. Masser af flasker, plastictønder, kasser og andet affald fra skibe er skyllet ind i bevoksede lavninger bag de forreste klitter. Affaldet kan kun indsamles med håndkraft og skal bagefter sorteres.
-
Print artikel
06. jan 2012 kl. 18:22
leo steenberg
Læs/besvar
må sige nordjyske er hurtig , tog ca de samme billeder den 18 /12 og var ca 10 dage efter den første storm
må sige i dækker nordjylland ca 3 uger efter det er sket
Læs/besvar
07. jan 2012 kl. 01:28
Karsten Drastrup
Læs/besvar
Det kunne jo være det var en god ide med nogle høfter ,inden det måske var/er forsent
eller skal man blot lade havet og naturen æde det hele ?
Læs/besvar
07. jan 2012 kl. 07:39
Egon Olsen
Læs/besvar
Min gode Leo Steenberg ...Det er ikke noget nyt, sådan går det desværre med mange Historier.Og når så lokummet brænder bruger man Privat Foto, fordi man ikke selv når frem. "En sælsom oplevelse" ..... :-) Det har noget at gøre med den gl. historie om at ride den dag man sadler ...Rigtig god weekend Keld Gydum www.gydum.com
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
21