Politimanden taler ud

Knud Erik Hørby er ansat ved politiet i Frederikshavn, og han er frustreret over, at det såkaldte nærpoliti fjerner sig mere og mere fra fra borgerne. Foto: Carl Th. Poulsen
Knud Erik Hørby er ansat ved politiet i Frederikshavn, og han er frustreret over, at det såkaldte nærpoliti fjerner sig mere og mere fra fra borgerne. Foto: Carl Th. Poulsen

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Knud Erik Hørby er ansat ved politiet i Frederikshavn. Han er frustreret over, at politiet giver borgerne en gradvis ringere service

Knud Erik Hørby har været ansat ved politiet i Frederikshavn i 30 år.

Som efterforsker hos kriminalpolitiet er han vant til at håndtere brutale mordere, økonomiske svindlere og listige tyveknægte, og det er vigtigt, at Knud Erik Hørby kan holde hovedet koldt, når lokummet brænder.

Men derfor kan han sagtens blive frustreret, når han med egne øjne ser, at politiets muligheder for at yde en anstændig service over for borgerne i Frederikshavn Politikreds bliver ringere og ringere.

Udover forskellige omrokeringer i de seneste år er Nordjyllands Politi netop nu ved at forberede en ny centralisering, som medfører, at en række medarbejdere skal flyttes fra lokalstationen i Frederikshavn til "hovedstationen" i Aalborg.

Denne gang er det administrative funktioner - som for eksempel våbentilladelser - der skal flyttes, men Knud Erik Hørby er ikke i tvivl om, at der er tale om en glidebane, hvor politiet igen flytter sig længere væk fra borgerne.

Fare for repressalier

Med fare for repressalier fra ledelsen har han valgt at stå frem i pressen for at fortælle om de seneste års centraliseringer og omrokeringer hos Nordjyllands Politi, der - i følge Knud Erik Hørby - har store konsekvenser for politiarbejdet i Frederikshavn.

- Som politimand kan jeg selvfølgelig vælge at være ligeglad. Jeg får jo min fede løn, så hvad rager det mig! Men jeg er jo også almindelig borger i Frederikshavn, og derfor piner det mig at se, at politiet fjerner sig mere og mere fra borgerne, og at politidækningen bliver dårligere og dårligere, siger Knud Erik Hørby, der konstaterer, at det begyndte at gå ned ad bakke, da politireformen blev indført 1. januar 2007.

Politireformen skulle blandt andet give flere betjente på gaden, bedre bekæmpelse af bandekriminalitet og mindre afstand mellem ordensmagten og borgerne.

Knud Erik Hørby mener dog, at det stik modsatte er sket.

Før politireformen havde Knud Erik Hørby og hans kollegaer overskud til for eksempel at tage ud i forbindelse med et tyveri i en villa, hvor betjentene ledte efter spor og talte med naboerne. Der var med andre ord overskud til at jagte tyven.

Skar ned til otte mand

I dag er det sådan, at medmindre der findes et direkte spor at gå efter i forbindelse med et tyveri, så er der ikke overskud eller tid til at fortage sig yderligere i efterforskningen, hvilket har sine grunde.

Fra 22 til 8 - og til 12

Ifølge Knud Erik Hørby skar politiledelsen antallet af efterforskere i Frederikshavn ned fra 22 mand til otte mand.

Det var så meningen, at der skulle være støtte og hjælp fra afdelingen i Aalborg, men den støtte er - i følge Knud Erik Hørby - delvist udeblevet.

Sidste år steg antallet af efterforskere dog til 12 mand, men så fik Frederikshavn også ansvaret for Brønderslev Kommune.

- Udover at det er utilfredsstillende at arbejde under sådanne forhold, så må vi også erkende, at vi ikke har det tætte forhold til borgerne, som vi tidligere havde. Flere og flere funktioner flytter til Aalborg, og de flotte ord om nærpoliti findes næsten ikke mere.

Borgerne er uforstående

Knud Erik Hørby konkluderer, at mange borgere er uforstående overfor, at politiet for eksempel ikke gør ret meget i forbindelse med tyveri, ligesom flere borgere har observeret, at den politiassistent, som tidligere havde overskud til at gå en tur i midtbyen, også er væk fra Frederikshavn.

- Derfor skal vi heller ikke forvente at få den hjælp fra borgerne, som vi fik tidligere. Servicen går jo begge veje. I min fritid har jeg en tæt kontakt til rigtig mange foreninger i Frederikshavn og dermed til rigtig mange borgere. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi giver borgerne en ringere service, for det kan jo ikke være det, der er meningen.

- Der er tale om salamimetoden, som sker med et lille hug af gangen, og det ender med, at stationen i Frederikshavn kun bliver et sted, hvor man søger hen, hvis ikke man ønsker udfordringer, og hvis det at avancere i systemet ikke længere har betydning, siger Knud Erik Hørby.

Print artikel

Kommenter denne artikel

07. jan 2012 kl. 12:19 Petrus

Læs/besvar

Manden har jo ret. Der er kommet så mange nye opgaver, med prostituerede fra Letland, kriminelle bander fra Rumænien, Internetsvindel, internationale krigsforbrydelser, udsendelse af politifolk til alle dele af verden, uden der reelt er ansat flere politifolk. Jo, nogle stykker er der ansat, men længere ferie, kortere arbejdstid m.m. gør at timer til rådighed ikke er steget. Og politikerne står i kø for at beslutte politiets indsats, og finder hele tiden nye områder der på "opprioriteres". Det kan være en udsendelse om dyretransporter, hvor efter store styrker straks skal sættes ind på dette område osv. Det er også meget godt, men alt det nævnte politiarbejde, som også er nødvendigt, skal jo tages et sted fra, og det bliver den nære tryghed det går ud over - hvor folk selv må sikre sig med forstærkede vinduer og døre, alarmer, private vagtværn og andet. Løsningen må være, at skat, fødevarestyrelsen og andre offentlige instanser får tildelt myndighed til selv af efterforske overtrædelser og strafforfølge disse. Det er områder der tydeligvis er dobbeltarbejde, og her kan frigøres lidt mandskab. Men det ender nok med vi får to politistyrker i Danmark. Et kommunalt politi der tager sig af det nære, tryghed, sikkerhed, ro og orden, og et Nationalt politi som tager sig af den mere organiserede og grænseoverskridende kriminalitet.

Læs/besvar

07. jan 2012 kl. 13:22 Egon Olsen

Læs/besvar

 Til Petrus som bla skriver:Løsningen må være, at skat, fødevarestyrelsen og andre offentlige instanser får tildelt myndighed til selv af efterforske overtrædelser og strafforfølge disse. Det er områder der tydeligvis er dobbeltarbejde, og her kan frigøres lidt mandskab.citat slut.I mine øjne går den altså ikke, straffeloven og dens overtrædelser har vi Politimyndighed til at tage sig af .. vi ender i en Banan Republik hvis ovenstående får sin gang på jord som det hedder Politisk! Jeg forstår godt ønsket men det kræver jo en radikal ændring af det Danske Retssystem og det tror jeg ikke Borgerne kan være tjent med ... I dag kan omtalte Skat og Fødevarerstyrelsen gå rigtig lang lægge sager klar, resten må blive Politiarbejde .. inden de ender hos domstolen, det er min holdning, vi skal ikke have et Skatte Politi og et Miljø Politi etc. den går ikke ... Det vil sprænge vores lovgivning og jeg er bange for det vil spræng den sikkerhed for en retfærdig behandling af Os som Borgere .... vi er i forvejen klemt rigeligt ....Vi har gennem årene set hvad Fodboldskampe har kostet af Mandetimer for Politiet ... hvad om man der lavde Sikkerheds Vagter så man ikke belastede vores Politi, hvad om man til Politiske Topmøder brugte "Hæren" dele af Hæren til bevogtning og ikke vores Politi ... det ville holde hæren skarp og brugelig og frigører Rigspoliti Styrker til det de er udddannet til ....  Det er helt fint med nytænkning ... men vi skal også sikre os at Poilitiarbejde bliver kørt af Politiet og ikke af tilfældige Myndigheder der får disses rettigheder.Vi laver i en Retsstat og ikke i en stat hvor diverse Myndigheder leger Politi, det kan man som nævnt ordne til Landskampe .. Fodboldkampe - og anden bevogtning og det ville løse et kæmpe personale problem ..Jeg finder det temmelig tåbneligt at fordi man har en Landskamp i København eller et Topmøde i Balla Centeteret så tømmer man landets Politikredse, det må kunne gøres bedre og sikker billigere ...  Skal vi udnytte det ressterende Forsvar Danmark har ,hvorfor så ikke til Bevogtning - / Vagttjeneste ... det gør andre lande ...  vi betaler samme Løn hvad enten de arbejder eller ligger inde ... og venter på AKTIVITET! 

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 27

Frederikshavnnyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere