Bygningerne på Spliidsvej i Skagen har fået nyt liv, efter at have stået tomme, fordi børnehaven lukkede.
Lægevagten og jordemoderkonsultationen er flyttet ind på Spliidsvej i nogle måneder her i foråret.
- Det skyldes, at lokalerne på sygehuset i Skagen er ved at blive renoverede i forbindelse med at Frederikshavn Kommune har overtaget bygningerne pr. 1. januar, forklarer Sygehus Vendsyssels direktør Ingeborg Thusgaard.
Lægevagten og jordemoderkonsultationen skal således flytte tilbage til lokaler på sygehuset, når renoveringen er gennemført.
Frederikshavn Kommune har flere planer med sygehuset. På første sal skal der være socialpsykiatrisk værested. Kommunen får også træningsfaciliteter og der er også talt om at flytte sund by centret derhen.
- Fra sygehus Vendsyssels side er vi rigtig glade for at det tidligere Skagen sygehus for alvor tages i brug igen, og ser frem til at flytte tilbage i de nymalede lokaler, siger Ingeborg Thusgaard.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
22