En 46-årig mand er ilde tilredt efter et voldeligt røveri, hvor to mænd trængte ind på hans bopæl
Torsdag morgen klokken 07.30 ringede det på døren ved en 46-årig mand på hans bopæl i Frederikshavn. Da han åbnede døren fik han et knytnæveslag i hovedet, hvorefter to mænd trængte ind i hans lejlighed.
Den 46-årige frederikshavner fik tildelt flere slag og spark, mens de to mænd skiftevis gennemrodede lejligheden.
De to gerningsmænd stjal et kontantbeløb på et par tusinde kroner, som de fandt i lejligheden. Derudover tog de mandens ur og de kontanter, som han havde i sin tegnebog.
Manden har fået flere skader i ansigtet, som er hævet og mærket af rifter. Derudover har han flere mærker på kroppen efter slag og spark.
Politiet undersøger i øjeblikket sagen, som de betegner som alvorlig.
De to gerningsmænd er sandsynligvis i 20'erne, 180 - 185 centimer høje og robuste af bygning. Den ene gerningsmand er lyshåret, mens den anden bar hue under overfaldet. De taler begge dansk.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
8