Det er langt nemmere for postbuddet, hvis postkassen vender rigtigt
At placere en postkasse i skel kan gøres på rigtig mange forskellige måder. På helt lovlig vis. Det oplever postbuddet Dorthe Møller hver eneste dag, når hun leverer post ud til cirka 1000 postkasser. 1. januar skulle alle postkasser være placeret i skel, og i ældre villaområder som Kløvervejskvarteret har mange folk skulle flytte deres postkasser fra husvæggen og ud til vejen.
NORDJYSKE Medier fulgte med på et lille stykke af ruten på Kløvervej i nordbyen.
Jeg kunne se, hvor stor forskel, det betyder for postbuddets arbejdsstilling, hvordan postkassen er placeret. Står den med brevsprækken parallelt med vejen er det langt nemmere for Dorthe Møller at aflevere posten. Men mange har valgt at dreje postkassen 90 grader, så brevsprækken starter i skellet og går vinkelret ind mod huset. Så skal hun som postbuddet dreje kroppen for at få posten ind ad brevsprækken.
- Jeg ville ønske, at folk i højere grad havde placeret postkassen med brevsprækken frontalt ud til vejen, hvor det var muligt forklarer hun.
Hun tager det hele med godt humør. Hilser på, er servicemindet og synes generelt folk har været meget gode til at efterleve loven og få flyttet postkassen.
Skal nå flere husstande
Og hun har også svar parat, når kunderne påpeger, at det er blevet meget nemmere for hende.
- Planen er, at jeg skal nå flere husstande på en arbejdsdag. Hvor mange er ikke besluttet, men måske 1-200 huse mere, siger hun.
Hendes daglige leder bekræfter, at postbuddene skal videre omkring i fremtiden.
- I vores budget for i år regner vi med at gå fra 16 til 14 ruter i Frederikshavnområdet, siger distributionsleder Gert Vilsøe.
Om det vil betyde fyringer på postcentret i Frederikshavn ved distributionslederen ikke.
Der kan ske omplaceringer af buddene internt, for Post Danmark arbejder hele tiden på at få nye opgaver.
Dorthe Møller har været postbud siden 1991 og hun kører både på knallert og tager cyklen. Men om nogle måneder skal hun til at køre rundt på el-cykel.
- Den får anhænger på og er tungere end cyklen og knallerten, så der kan jeg ikke lige dreje lidt ind ad en indkørsel og så bakke ud igen, sådan som jeg gør nogle steder nu for at komme hen til postkassen, forklarer hun.
Dorthe Møller viser, hvordan ved et hus, som har postkassen stående lidt inde på grunden i en busk-hæk.
- De har altid haft postkassen stående der, og jeg kan godt komme til. Det er vigtigt at kunderne føler, at vi er fleksible.
Andre har ikke flyttet postkassen, som de skal. De får snart en ny henvendelse fra Post Danmark. Hvornår er ikke besluttet, og indtil da parkerer Dorthe Møller cyklen og går hen til postkassen på huset.
Vi tæller de ekstra skridt. 34 skridt skal hun gå til den gamle postkasse og hun også bruger tid på at stille cyklen. Et par minutter ekstra bruger hun på at betjene den kunde, og hun antager, at der er cirka 20 af den slags kunder på ruten. Andre har ret til at få leveret posten lige til døren.
Dispensation er i orden
I forbindelse med den nye postlov, har der været eksempler fremme på kommuner, der har givet alle ansøgere dispensationer for at flytte postkassen ud til skellet. Man kan få dispensation, hvis man på grund af handicap eller gangbesvær ikke kan hente sin post. 24.276 er det på landsplan, men der findes ikke lokale tal.
- Mit indtryk er at, i Frederikshavn er de mennesker, der har fået dispensation har brug for den, fordi de virkelig er gangbesværede, og der er ikke ret mange, hvor vi stadig skal levere posten lige til døren, siger Dorthe Møller.
Hun har 5-6 dispensationer på hendes rute, der også omfatter en del af vestbyen. ( Huse opført efter 1972 har ved opførelsen skulle stille postkasse i skel, så det er i ældre boligområder for eksempel i Søndergadekvarteret, at postkasserne er flyttet i denne omgang.)
De glatte trapper
Dorthe Møller leverer post i 6-7 timer. Sådan en vinterdag, hvor NORDJYSKE er med ude, er der is på pytterne, men sne har der som bekendt ikke været som de to forrige år.
Dorthe Møller sætter pris på, at postkasserne nu er nemmere at komme til. Især om vinteren, hvor hun før skulle gå på glatte trapper op til postkasserne ved siden af døren og hvor adgangsvejen ind til huset ikke altid var ordentlig ryddet for sne.
Til foråret håber hun, at dem, der mangler at flyttepostkassen har fået det gjort, og at postkassen står parallelt med vejen, så de vender til hendes fordel.
-
Print artikel
14. jan 2012 kl. 12:10
Balladen
Læs/besvar
Så lang tid man ser bort fra at det IKKE er tilladt at cykle på fortovet kan posten nå mange postkasser fra cyklen, men ser man ikke bort fra dette skal posten af cyklen for nå postkasserne også efter at de er flyttet, men noget er der da sparet....
Læs/besvar
14. jan 2012 kl. 12:14
gimpen
Læs/besvar
Synes det er imponerende, at de overhovedet kan styre de belæssede cykler, de allerede kører med. Og nu skal der læsses mere på.
Respekt!
Læs/besvar
14. jan 2012 kl. 16:50
Tummelumsen
Læs/besvar
Det næste bliver vel at "brevsprækken" selv skal åbne når posten kommer. Så kan man jo spare yderligere et par postbude. Sørgelig udvikling.....:-(
Læs/besvar
14. jan 2012 kl. 16:55
Henrik Madsen
Læs/besvar
Dispensation min bare røv.
Kender eksempler på folk som har fået dispensation fordi de tilsyneladende er for dårligt gående til at kunne hente posten ved skellet.
Samme personer kan så godt tage den avis de deler med genboen og aflevere den personligt i genboens postkasse ved skel.
Hvis man kan krydse gaden med avisen så kan man vist også godt lige holde til at gå til skel efter sin post.
Henrik Madsen
Læs/besvar
14. jan 2012 kl. 19:47
Torbjørn Bendsen
Læs/besvar
det har jeg allerede, ingen problem i det...... Har godt 300 meter til vores fælles postkasser, men da der alligevel aldrig kommer noget godt den vej.. frekventerer jeg den kun en 2-3 gange pr uge..... Så det er 10-4 for mig.........
Læs/besvar
15. jan 2012 kl. 09:01
Henrik Madsen
Læs/besvar
Hvis alle over 65 pr definition er så svagelige at de ikke kan gå til skel og hente deres post så må vi vel også forlange at alle over 65 afleverer deres kørekort for så er de vel også for svagelige til at gå til og fra deres biler alligevel.
Henrik Madsen
Læs/besvar
15. jan 2012 kl. 17:27
aage petersen
Læs/besvar
Henrik hvad har postkasser med ældres kørekort at gøre fordi alle over 65 år skal have ret til at ders post skal leveret ind af deres hoveddør..
Læs/besvar
15. jan 2012 kl. 23:38
Henrik Madsen
Læs/besvar
Hvorfor er det at du mener at alle over 65 skal have ret til at få deres post leveret til deres hoveddør fremfor i skel ?
Som reglerne er nu er det kun folk der er for svagelige til at gå til skellet som kan blive fritaget og jeg ser ikke nogen logisk forklaring (Udover måske at DU er over 65 og ikke gider leve efter samme regler som alle andre) på hvorfor lige netop dem over 65 skal have særregler ?
Henrik Madsen
Læs/besvar
15. jan 2012 kl. 23:52
Nulle
Læs/besvar
Gad vide hvordan folk der ikke kan gå ud efter deres egen post ved skel,formår at veligeholde deres hus..Utroligt at der endnu ikke er nogen der har tænkt på,at Post Danmark ved at forlange postkasser ved skel og i stueplan ved etagebyggeri,måske var et tiltag der var vedtaget,for at beskytte deres medarbejdere, der har et relativt hårdt job på cykkel og løben op og ned af trapper...
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
15