Det mest spændende opslag i Nordjylland!

Lene Burchardt Jensen - glæder sig til ønskejobbet som leder af den nye skole i Frederikshavn midtby. Arkivfoto: Grete Dahl
Lene Burchardt Jensen - glæder sig til ønskejobbet som leder af den nye skole i Frederikshavn midtby. Arkivfoto: Grete Dahl

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Fakta


Lene er 44 år og bor i Gug.
Læreruddannet fra Hjørring Seminarium i 1994 med matematik og fysik som linjefag.
Underviste 7 år på Gug Skole.
Blev herefter skoleleder på Vaarst-Fjellerad Skole, en lille skole med ca. 100 elever.
Siden 2005 skoleleder på Brovst Skole.
Fra 1. marts i år leder af den nye byskole i Frederikshavn.
Er på 20. år gift med Morten, der er speditør.
Mor til en datter på 19 og en søn på 17 år.

44-årige Lene Burchardt Jensen glæder sig til at starte som leder for helt ny byskole - Kaj Erik Jensen fortsætter på Frydenstrandskolen

- En helt ny og topmoderne fremtidsskole midt i Frederikshavn. Det lød simpelthen som det bedste opslag i Nordjylland. Det kunne jeg ikke lade være med at søge.

Det siger Lene Burchardt Jensen, der netop er udpeget som inspektør på den ny byskole i Frederikshavn.

Lene Burchardt Jensen, der er 44 år, kommer fra en inspektørstilling på Brovst Skole, hvor hun har været leder siden 2005.

I den periode har hun dels været med til at gennemrenovere skolen for 60 mio. kr., dels stået i spidsen for en fusion af to mindre skoler med Brovst Skole, og ansættelsesudvalget pegede i enighed på hende blandt de 19 ansøgere til jobbet.

- Visionært og modigt

Selv orienterede hun torsdag morgen personalet på Brovst Skole, og 1. marts starter hun i Frederikshavn som leder for skolen, der samler elever og personale fra Munkebakkeskolen. Hånbækskolen og Ørnevejens Skole.

- Jeg synes, det er fantastisk visionært og meget modigt af Frederikshavn Kommune. Vi skal starte noget helt nyt, samle det bedste fra alle tre skoler, der nu lægges sammen på én matrikel. Det bliver supergodt, og vi føler os allerede lidt forkælede, siger Lene Burchardt med smittende entusiasme og engagement i stemmen.

Den nye midtbyskole står først færdig ved årsskiftet 2012-2013, men eleverne skal fra august i år samles i de nye klasser og fordeles på de eksisterende skoler, indtil den nye superskole står klar.

- Det bliver hårdt arbejde. Jeg skal starte med at lære en masse mennesker at kende, men vi har alle fælles interesse og mål: At skabe noget supergodt, siger Lene Burchardt Jensen.

Frydenstrandskolen

Frydenstrandskolen har også fået ny inspektør. Kaj Erik Jensen, der er konstitueret i jobbet, fortsætter som leder af fusionsskolen.

- Fusioner er både komplekse og spændende. Det er en udfordring at se mulighederne, og med dygtige og engagerede medarbejdere, der ser fremad og støtter hinanden, er jeg sikker på, at det lykkes, siger Kaj Erik Jensen.

Kaj Erik Jensen, som kommer fra et inspektørjob på Strandby Skole, blev valgt blandt syv ansøgere.

Print artikel

Kommenter denne artikel

20. jan 2012 kl. 20:16 aage petersen

Læs/besvar

Forældrene og børn byder den nye skoleleder velkommen bedre valg af Lene kunne ikke være bedre så held og lykke med det nye job..

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 29

Frederikshavnnyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
24-05-2012
Læs mere