En fisker fra Hirtshals nægtede at acceptere en bøde, og en fisker fra Asaa, der er tiltalt for at have fisket med for langt garn, udeblev fra retten i Hjørring.
En 49-årig fritidsfisker fra Hirtshals nægtede at acceptere en bøde på 2500 kr., for at have anbragt fiskegarn ulovligt i Hirtshals.
Derfor skal der nu indkaldes vidner fra Fiskerikontrollen i Frederikshavn.
Han var tiltalt for at have anbragt garnene 40-50 meter fra land, hvor kravene er 100 meter. Lystfiskeren sagde, at nogen må have flyttet dem, for han kender reglerne.
Da han 20. april i fjor skulle hente garnene, var de væk. han fandt bøjerne på havnen i Hirtshals. Fiskerikontrollen havde skrevet til ham, men han hævdede, at han ikke havde modtaget dette brev.
Derfor blev han først, da han et par måneder senere blev kontaktet af politiet, klar over, at det var Fiskerikontrollen, der havde hentet garnene.
Den 49-årige har accepteret, at garnene beslaglægges, men alligevel nægtede han forseelsen.
Manden står til at miste retten til at fiske med både garn og stang på grund af forseelsen.
En fritidsfisker fra Asaa var ikke mødt op. Men han får en chance mere til at forsvare sig i retten. Han står til en bøde på 2500 kr., ligesom han også står til at miste retten til at udøve lyst- og fritidsfiskeri.
For lange garn
Manden har i Asaa Havn brugt to fiskegarn med en samlet længde på 190 meter, hvor loven siger, at garnene tilsammen kun må være 135 meter.
Da der er tale om at frakende retten til at fiske, kræver det en afgørelse i retten.
Derfor fastsættes en ny tid, hvor manden får besked på at møde.
Bøderne er for kort tid siden blevet skærpet betydeligt for ulovligt fiskeri.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
83