Med syv seniorhold i JBU's turneringer, medregnet to oldboyshold og et damehold, er IF Skjold Sæby den største fodboldklub i det østlige Vendsyssel.
Skjold har godt 500 medlemmer og trodser tendensen med faldende medlemstal i de fleste øvrige fodboldklubber.
Optimismen var da også stor, da Skjold lørdag holdt standerhejsning.
God energi
- Vi udnytter den energi, som oprykningen til Jyllandsserien har skabt. Vi har fine forhold for spillere, trænere, ledere og tilskuere, på niveau med en 1. divisionsklub, siger IF Skjolds formand, Asger Mortensen.
- Vi har bygget en kultur op, som gør, at mange af vores unge spillere med glæde kører hjem fra Aalborg for at spille i deres barndomsklub, siger Sæby-formanden.
Lørdag kunne Skjold også præsentere sit hidtil største sponsorkontrakt - med Nordjyske Bank, der nu er hovedsponsor.
Skjold spiller sæsonens første hjemmekamp i Jyllandsserien den 31. marts.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
26