Efter tre måneder med stigende omsætningskurver smider Happydays nu alle forbehold og fejrer det usandsynlige: Succes i en krisetid.
Januar måned er endt med at blive den bedste januar nogensinde i Happydays historie. Milepælen nås i kølvandet på Projekt Champagnebussen - en handlingsplan, som Happydays søsatte sidste år for at sikre fremtiden.
Happydays blev grundlagt i april 2004. Væksten boomede fra begyndelsen, og ganske ofte er det blevet fejret med champagne og højt humør.
Rejsevirksomheden er blevet udnævnt som Gazellevirksomhed af dagbladet Børsen i 2009 og 2010. Rejsesalget er gået strygende for den nordjyske kør-selv-ekspert, der har 45 ansatte. Men som de fleste andre virksomheder i Danmark - og måske i Nordjylland i særdeleshed - har også Happydays frygtet virkningerne af finanskrisen og den negative krisesnak overalt.
- Men nu har vi altså skabt vækst i en krisetid, fortæller administrerende direktør Søren Idun.
- Når vi kigger ud i det omgivende samfund, er der ikke særlig meget, der tyder på, at det er en generel tendens.
- Vi oplevede selvfølgelig også, at konkurrencen pludselig blev hårdere, og at kunderne holdt sig mere tilbage, så der blev længere mellem impulskøbene. Så vi prøvede at kigge indad for en stund, og så søsatte vi en ambitiøs handlingsplan, som vi kaldte Champagnebussen, fortæller han.
En ny hjemmeside kom til på ganske få måneder, åbningstiderne blev mere kundeorienterede, og overalt i virksomheden blev der sat fokus på lige at gøre det hele en lille tand bedre.
Det endt med, at januar 2012 blev den bedste januar nogensinde.
toen
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
19