Mens byrådet venter på et kommissorium, der beskriver mulighederne for et nyt rådhus i kommunen, så tager byrådsmedlemmet Per Bisgaard (V) onsdag bussen til viborg for at se på det nye rådhus der.
Bussen har 50 pladser og dem er der 14 ledige af, hvis man vil prøve at komme på forkant af den debat, der lurer lige over horisonten.
Rådhuset i Viborg har kostet 300 millioner kroner og er kendetegnet ved ikke at have indre vægge. Faktisk skal der kun være to kontorer til en kommune, der med 80.000 indbygger ehar dobbelt så mange borgere som Vesthimmerland.
Bussen kører fra Haverslev til Aars og videre til Rebild, hvor der er opsamling alle steder inden kursen endelig sættes mod Viborg.
Pladser kan fås ved at kontakte Per Bisgaard i Aalestrup.
Et nyt rådhus i Vesthimmerland formodes at koste godt 150 millioner kroner og har hovedbyen Aars som favorit til placeringen.
Kommunens beregninger viser at det på længere sigt kan betale sig at samle administrationen ét sted. Det er dog ikke besluttet.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
6