Biblioteket offentliggør program

Joan Ørting er en af de mange foredragsholdere, der gæster Vesthimmerland biblioteker i den næste tid. Arkivfoto
Joan Ørting er en af de mange foredragsholdere, der gæster Vesthimmerland biblioteker i den næste tid. Arkivfoto
  • 10. januar 2012 02:00
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

Vesthimmerlands Biblioteker er klar med programmet for det næste halve års arrangementer, og der er som sædvanligt meget at vælge imellem.

For de mindste er der både musik, teater, film og leg på programmet, og i vinterferien lægges der op til aktiv deltagelse for de lidt større børn.

Her kan man enten være med til at give koncert på utraditionelle musikinstrumenter som murerbaljer og flasker eller lave seje rollespilsvåben af elektrikerrør, liggeunderlag og gaffatape. Hvis man da ikke er mere til en koncert med dejlige Disney-melodier eller en hyggelig film.

For de voksne er der en lang række forskellige foredrag. I samarbejde med Aars Amatørastronomer inviteres til foredrag om Kepler-satellittens foreløbige resultater. Sammen med LOF Vesthimmerland tilbydes en aften i selskab med Chili Turell, der fortæller om sit liv med Dan Turell. Rockfotografen Jørgen Angel viser billeder og fortæller om sine møder med kendte navne fra rockens guldalder, og sexolog Joan Ørting fortæller om de to køn og hvordan den søde musik opstår - og bliver ved med at spille. Hanne-Vibeke Holst fortæller om sin nye roman "Undskyldningen", der allerede er en stor læsersucces, og bibliotekar Peter Brandsborg fortæller om krimier hvor retsmedicin og retsmedicinere spiller en vigtig rolle. Han har allieret sig med en ægte retsmediciner, Iana Lesnikova, der vil fortælle om retsmedicinske arbejdsmetoder krydret med sager fra det virkelige liv. Til slut kommer to garvede fortællere på besøg. Det er Bjarne Nielsen Brovst og Jørgen Pyndt, der som optakt til den store litteraturbegivenhed Ordkraft, der finder sted på Nordkraft i Aalborg 19.-21. april, tager på turné i Nordjylland med deres gode historier om forfattere, originaler og andre livskunstnere.

Som noget nyt kan billetter til bibliotekernes arrangementer nu købes og printes direkte på nettet på eller hentes på et af bibliotekerne i Vesthimmerland.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 13

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
24-05-2012
Læs mere