Her går Hardy ind i historien

Fra den flygtige nutid til den fjerne fremtid. Hardy Jensen blev den første til at indvie Vestimmerlands Museums pakke med budskaber fra rimeligt almindelige mennesker til fremtiden. Hvem bliver den næste? Foto: Martin Damgaard
Fra den flygtige nutid til den fjerne fremtid. Hardy Jensen blev den første til at indvie Vestimmerlands Museums pakke med budskaber fra rimeligt almindelige mennesker til fremtiden. Hvem bliver den næste? Foto: Martin Damgaard

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

TIDS-HOP: Nyt museumsprojekt indbyder alle vesthimmerlændinge til at tale direkte til deres efterkommere om 100 år

Om 100 år er alting glemt, mener mange. Men ikke længere i Vesthimmerland.

Året ud har Vesthimmerlands museum nemlig et enestående tilbud til dig:

Du kan skrive dig selv ind i historien. Eller rettere: Tale dig ind på tv-skærme, der skal tændes om 100 år, når tidskapslen, der nylig blev skabt til venstre for museet, blev skabt.

- Jeg synes det er et fantastisk tilbud at få. En stor gave. Jeg er beæret over at få lov, siger Hardy Jensen, da han som den første sætter sig til rette foran museumscenterets nyanskaffelse: Et videokamera med harddisk.

Fortid og nutid møder fremtid

Det stod i et stille hjørne på den daglige udstilling. Og det vil kameraet med mellemrum komme til igen, så besøgende kan overtage Hardy Jensens plads. Men meningen er at kameraet mest skal ud og møde Vesthimmerlands borgere i deres virkelighed.

Inden for et par uger kan alle i teorien bede om at få kameraet ud til en begivenhed eller stævne. Her får alle, der har lyst, fire minutter til at give deres helt egne svar på tre spørgsmål. De lyder sådan cirka:

Hvad er vigtigt for dig og din familie her i 2012?

Hvad var vigtigt for din familie for 100 år siden - eller hvad tror du det ville have været?

Og linien til fremtiden:

Hvad tror du er vigtigt for din familie om hundrede år, i 2112?

De første i verden

Det skulle være rigeligt til at sætte ens fantasi i gang. Men der er også en ret jordbunden tanke bag:

- Vi vil gerne give fremtiden et bud på hvordan vi tænker her i dag. Og "vi" er vel at mærke almindelige mennesker. Det er - så vidt vi ved - ret enestående i verden at gøre på denne måde. Og vi håber at mindst 150 og gerne 300 borgere når at være med, fortæller museumsleder Broder Berg.

- Historikere og den slags skal nok skrive noget alligevel. Dem er vi ikke så interesserede i med det her. Det her er en del af vores fortsatte mål: At lave dialogbaseret arbejde med dem, vi skal være museum for, forklarer han.

Sønnen sat 100 år tilbage

Tilbage i stolen har Hardy Jensen samlet tankerne. Dem havde han gjort sig en del af i forvejen, da han blev inviteret i stolen.

- Jeg er selv tilflytter. Men jeg har forestillet mig vores søn, der har overtaget det husmandssted min kones familie har haft i seks generationer. Hvad der ville have optaget ham og dem dengang, forklarer han.

Jernbanen fascinerede

- Mosejorden ved Lille Binderup har været dårlig og krævet hårdt arbejde. De har nok haft en stor tro på Gud. og så tror jeg de har kigget meget på jernbanen, fortæller Hardy Jensen

I 1912 havde jernbanen gået tæt ved Aars i næsten 20 år på dens vej mellem Hobro og Løgstør. På sin vis var den blevet hverdag. Men den udløste en så voldsom udvikling i det lille, spredt bebyggede område, at den givet har fascineret de lokale.

- Pludselig kunne man let komme til og fra egnen. Det har været noget, der har fået dem til at tænke over muligheder og deres dagligdag, lyder Hardys vurdering til eftertiden.

Kloden skrumper fortsat

Selv er han blevet 58 år og har nu levet over halvdelen af dem heroppe, fjernt fra fødeegnen Esbjerg. Men den slags er jo ikke unormalt mere.

- Om nutiden synes jeg det er den måde, vi flyver og farer rundt i verden på, der er karakteristisk. Hvordan man kan tage på weekend i Torino eller en uge til USA og så komme hjem og undre sig over noget der sker i nabobyen, for eksempel Farsø, nævner han.

Og den tendens kan dårligt andet end være blevet endnu mere udpræget i år 2112, vurderer han:

Jeg tror vi er blevet endnu mere globaliserede til den tid. Men også meget bevidste om, hvor vi kommer fra. Vi vil stadig være patriotiske efter hvor vi bor, er hans bud til fremtiden.

Goddag, fremtid - og farvel

Hardy Jensen glipper med øjnene. De sender lidt vemod ind i kameraet inden det lukker sit øje for først rigtigt at åbne det igen om 100 år.

Det er lidt sært at tale til mennesker, der ikke er født endnu. Og forudsige fremtiden for dem, der lever i den.

Men han kan - som alle andre, der vil deltage i projektet - trøste sig med, at de næppe kommer og river ham i næsen med det, der måtte være forkert.

Med mindre han bliver 158 år, selvfølgelig. Det venter Hardy Jensen dog ikke bliver aktuelt.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 5

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
24-05-2012
Læs mere