Johannes V. Jensen går igen i ALFA

I musikhuset ALFA i Aars bliver der søndag 4. marts mulighed for at opleve et af bogens centrale kapitler "Miserere" i performancegruppen Fusijamas opsætning. Foto: Michael Bygballe
I musikhuset ALFA i Aars bliver der søndag 4. marts mulighed for at opleve et af bogens centrale kapitler "Miserere" i performancegruppen Fusijamas opsætning. Foto: Michael Bygballe

Relaterede billeder

  • 19. februar 2012 17:00
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

Performancegruppe opfører stykke i musikhuset i Aars

I 1901 udkom Johannes V. Jensens bog "Kongens Fald". Nu mere end 100 år senere er den stadig meget læst og i 1999 blev den valgt til det 20. århundredes bedste roman.

I musikhuset ALFA i Aars bliver der søndag 4. marts mulighed for at opleve et af bogens centrale kapitler "Miserere" i performancegruppen Fusijamas opsætning.

Forestillingen hedder som kapitlet i bogen "Miserere" - et bibelsk ord med betydningen at ynke, forbarme, være nådig.

Det er ikke første gang performancegruppen tager Johannes V. Jensen med på de skrå brædder.

For to år siden opførte gruppen "Jensen og det 20. århundrede" i Thit salen i Farsø og i musikhuset ALFA i Aars, og sidste år optrådte gruppen ved den officielle indvielse af Johannes V. Jensen Museet i Farsø.

Performancegruppens nye forestilling "Miserere" udspiller sig i 1520 i den gudløse Mikkel Thøgersens sjælsrum på et tidspunkt, hvor han tvinges i knæ af dødens forfærdende meningsløshed.

Han kastes ud i en sjælsopløsende krise, da han som tilskuer bevidner det stockholmske blodbad, den rå brutalitet, kynismen, de døde henslængte kroppe og blodet der flyder.

Fortabt og overvældet føres han ind i kirken og oplever her nådens og barmhjertighedens mulighed - eller umulighed.

Gennem musik, dans, sang, oplæsning, optrin og computeranimation udtrykkes Johannes V. Jensen tekst i et moderne scenesprog og med links til bl.a. nutidens teknologiske krigsførelse.

Såvel musikken som dansen og koreografien er original og skabt til forestillingen.

Performancegruppen er lokalt funderet og består af Pernille Whitta, Irene Haffner, Laust T. Jensen, Jens Niebuhr, Marianne Klausen og Kim Nielsen foruden 10 dansere.

Vesthimmerlands Kulturråd og Sparekassen Himmerland har økonomisk støttet forestillingen.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 13

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere