Ejendom skal væk, men først males

Uffe Gaardbo ved Vendiavej 8, som snart skal jævnes med jorden.Foto: Henrik Louis
Uffe Gaardbo ved Vendiavej 8, som snart skal jævnes med jorden.Foto: Henrik Louis

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Uffe Gaardbo forstår ikke, hvorfor han skal betale for at få en lejlighed malet, der alligevel skal rives ned

23-årige Uffe Gaardbo har gjort sig sine første bitre erfaringer på boligmarkedet.

Han er flyttet fra en lejlighed på Vendiavej.

Ejendommen skal rives ned, men udlejeren har alligevel beholdt en stor del af hans indskud til at få lejligheden malet og gjort i stand!

- Jeg forstår ikke, at der skal bruges 6000 kroner på at en maler skal male lejligheden, når alle ved, at den ejendom snart skal rives ned, siger Uffe Gaardbo.

Han forsøgte med en dialog med udlejeren, men uden resultat.

- Jeg flyttede midt i december, og lejligheden er så heller ikke blevet malet endnu, siger Uffe Gaardbo.

Ejendommen er i stedet ved at bliver overtaget af Bolig Hjørring, for at gøre plads til nyt byggeri - den såkaldte boligskulptur. Der er altså ikke udsigt til, at lejligheden skal lejes ud igen.

Rygter fik lejere til at flytte

Uffe Gaardbo flyttede ind i maj sidste år.

- Jeg trængte til at flytte hjemmefra og skulle hurtigt finde en lejlighed. Lejligheden på 69 kvadratmeter var godt nok i ret dårlig stand, men jeg tog den, fortæller Uffe Gaardbo.

I løbet af sommeren begyndte de andre lejere at flytte og der blev talt om, at ejendommen skulle rives ned.

Uffe ventede lidt, men i september sagde han også sit lejemål op.

- Udlejeren forsøgte at overtale mig til at blive boende, men jeg kunne godt se, hvad vej det gik, fortæller Uffe.

Da han flyttede beholdt udlejeren det meste af indskuddet på 12.000 kroner.

- Jeg fik at vide, at der skulle hyres en maler og det ville koste 6200 kroner, fortæller Uffe Gaardbo.

- Jeg synes jeg har opført mig anstændigt, og der ikke ødelagt noget i lejligheden, som i forvejen var i dårlig stand. Udlejeren har derimod hidset sig op, siger Uffe Gaardbo.

I hans lejekontrakt står der godt nok, at lejligheden skal males efter regning ved fraflytning.

- Men jeg har ikke set dokumentation for, at det er sket, siger han.

Lejligheden bliver malet

Det er Hans Christensen og selskabet Byg og Ejendomme aps., der stadig ejer Vendiavej 8.

- Jeg har endnu ikke fået penge for ejendommen, så derfor skal lejligheden males og det forventer jeg den bliver i løbet af et par uger. Og så må den her sag ellers gå gennem min advokat, lyder det fra Hans Christensen.

Uffe Gaardbo er allerede blevet træt af lejemarkedet.

- Jeg håber at finde et billigt lille hus jeg kan købe, siger han.

Print artikel

Kommenter denne artikel

23. jan 2012 kl. 10:14 Dan S. Nielsen

Læs/besvar

Måske var det en god idé at kontakte Lejernes LO. På http://www.lejerneslo.dk/asp/visaz.asp?Id=75 står der bl.a. : "Kontakt Lejernes LO så hurtigt som overhovedet muligt, hvis du ikke er enig i de krav, din udlejer stiller om istandsættelse i forbindelse med din fraflytning. Det er svært at gøre noget ved sagen, når du modtager regningen for istandsættelsen, ofte måneder efter fraflytningen." Så kan de forhåbentlig sætte den udlejer på plads!

Læs/besvar

23. jan 2012 kl. 11:15 Uffe Gaardbo

Læs/besvar

Der stod jo i kontrakten at istandsöttelse varetages af udlejer efter regning, og det er jo sådan det er når det står i kontrakten, bortset fra at lortet skal rages ned indenfor kort tid alligevel. Og nu står vi så over en måned efter jeg flyttede ud og der er stadig intet sket i lejligheden, og det hedder sig jo at jeg skal flytte ud 14 dage fär lejemålets ophår, så udlejer kan få gjort den i stand.  Men jo du har ganske ret, vi bliver nädt til så hurtigt som muligt og gennem Lejernes LO, men hvis du kendte udlejeren, ville du vide hvilket **** han var.

Læs/besvar

23. jan 2012 kl. 12:32 jens Holm

Læs/besvar

Ja, lejernes LO eller hvis der er et huslejenævn. Prøv evt retshjælpen. jeg ved ikke, om de kan hjælpe, men de er flinke her. Nu ved jeg så ikke, hvordan Du har med ord og noget at have det i; men en gang jeg blev uretmæssigt blev fyret fra et sommerjob, så hjalp det, at først min far, der var bankmand, og dernæst min onkel snakkede med min arbejdsgiver. Der var naturligvis ikke tale om trusler. Jeg fik mine penge - minus feriepenge. Der er masser af folk ude i verden, der gerne og med saligt smil tager røven på andre. Så må man lade sig hjælpe, hvis man har nogen. Du kan jo ikke tabe noget. Kedelig måde at få erfaringer på.  

Læs/besvar

23. jan 2012 kl. 13:06 Ole Michaelsen

Læs/besvar

Jamen, det er da mageløst at en lejer på den måde skal trynes. For naturligvis blever en lejlighed, der står for nedrivning, da ikke malet. Det er blot for at snuppe dine sidster mønter Uffe. Mage til svineri findes der desværre mange eks. på i vore dage. Der bliver flere og flere svindlere/kriminelle. Vi kommer til at ligne Østeuropa mere og mere. Nogle gider ganske enkelt ikke reelt arbejde.

Læs/besvar

23. jan 2012 kl. 16:34 aage petersen

Læs/besvar

Da istansættelsen ikke er påbegyndt endnu    er det tvivlsom om det sker sku tro at hans christensen som udlejer var intreceret i hurtig udlegning igen nej pengene ska nok gå i hans egen lomme uden istansættelse..

Læs/besvar

23. jan 2012 kl. 19:23 jens Holm

Læs/besvar

Hej Ole Michaelsen. Der er intet nyt i fyrens og andres problemer. De har været der hele tiden så længe, jeg kan huske. Din hukommelse spiller dig  vist er puds. I givet fald, så har vi lignet Østeuropa i mange, mange år. Her er der tale om ægte dansk adfærd, der ikke bliver stoppet. Og husk så lige, at de borgerlige har øget denne form for freedom de sidste 10 år, og de på samme måde har smadret andelsboligområdet ved at søge at få det til at ligne ejerlejligheder. Ole Michaelsen-  Skal Du takke, så husk lige at takke de rette.

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 11

Hjørringnyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere