Erhverv Hjørring sure over sukkerafgift

Direktør for Fynbo Foods, Richard Fynbo får støtte fra Erhverv Hjørring i sin kamp mod sukkerafgifterne. Foto: Mette Nielsen
Direktør for Fynbo Foods, Richard Fynbo får støtte fra Erhverv Hjørring i sin kamp mod sukkerafgifterne. Foto: Mette Nielsen

Avisannonce

Annonce

Annonce

Støtte til Fynbo Foods i Vrå.

Formændene for Erhverv Hjørring og Hjørring Erhvervscenter, Henrik Willadsen og Ole Peter Christensen, bakker fuldt op om den kraftige kritik, som direktøren for Fynbo Foods, Richard Fynbo i NORDJYSKE (20. januar) rettede mod den nye sukkerafgift, og som har sat gang i seriøse overvejelser om flytning af produktionen til udlandet.

- Det gør ekstra ondt, når en uforstående regering med åbne øjne lægger (af)gift ud for velfungerende virksomheder, og dermed yderligere undergraver mulighederne for at opretholde et sundt erhvervsliv i det nordligste Danmark, siger formændene i en fælles udtalelse.

Den kommer efter to andre dårlige nyheder i ugens løb, nemlig at Arla endegyldigt lukker ned i Hjørring og at Wärtsilä vil afvikle skibsdelen i Hirtshals.

- En virksomhed som Fynbo Foods i Vrå er et skoleeksempel på dygtig erhvervsudvikling i et udkantsområde, hvor Richard Fynbo gennem knap 10 år har skabt en iværksætter virksomhed, der i dag omsætter for 150 millioner kroner om året og beskæftiger 50 medarbejdere. De fleste er medarbejdere, som ellers har svært ved at finde beskæftigelse. Det er en solstrålehistorie, der står som model for virksomhedsudvikling i et område af danmark, der ligger langt fra Christiansborg, understreger Ole Peter Christensen.

Den nye sukkerafgift lægges ikke kun på sukker, men også på varer som bær og vand, som sukker anvendes i. Det betyder ifølge Richard Fynbo, at et glas marmelade stiger fra 17 til 44 kroner. Selv sukkerfri marmelade belægges med afgift.

- Afgiften river med et fingerknips grunden væk under 10 års hårdt arbejde. For os, der arbejder med erhvervsfremme, er det dybt deprimerende, udtaler bestyrelsesformanden for Hjørring Erhvervscenter.

Erhverv Hjørring ser udformningen af afgiften som et eksempel på, hvordan en regering ubelastet af viden og erfaring om den virkelige verden uden for Christiansborg taler flot om vækst, men i praksis ødelægger klimaet for de virksomheder, der skal skabe værdierne.

- Den eneste sikre virkning er, at danskerne i endnu højere grad vil købe ind syd for grænsen med deraf følgende miljøbelastning, udtaler formanden Henrik Willladsen.

På Christiansborg vil afgiften blive rejst politisk, idet oppositionen kalder den en skandale, og fødevareordfører Orla Hav (S) har til avisen udtalt, at han vil have en forklaring.

Print artikel

Kommenter denne artikel

27. jan 2012 kl. 08:14 jens Holm

Læs/besvar

Hvem er glade, og hvordan dækker vi ellers udgifter. Det er altså ikke kun fynbo foods. Jeres forslag er vel, vi skal æde endnu mere chokolade, agurker, marmelade og smør, for at få det samme beløb ind. Jeg er så enig, at afgifterne på såvel sukker som andre sødestoffer virker lige skrappe nok.  

Læs/besvar

27. jan 2012 kl. 15:32 aage petersen

Læs/besvar

Fynbo er sure over afgifter hvem er ikke det truer med at flytte til udlandet derfor slipper de ikke for den afgift på den marmelade de forsat vil sælge i DK.hvis de bliver i Vraa betaler de heller ikke afgift af den marmelade der sælges til udlandet..

Læs/besvar

27. jan 2012 kl. 16:49 leo steenberg

Læs/besvar

hmm syntes nogen lige skal læse hvordan afgiften rammer  ( står at der er afgift på  herfremstille vare )) , mener da ikke udlandet ligge inden for det område, så forstår panikken  

Læs/besvar

27. jan 2012 kl. 17:47 Søren T. Kristiansen

Læs/besvar

Åge du ville være en rigtig god spindoktor for vores skatteminister for ingen af jer fatter en brik. Afgiften + de i forvejen høje omkostninger ved at producere i Danmark gør at marmelade ikke længere er en dagligvare men en luxusvare. Ved at flytte til udlandet reduceres bla. deres løn og energiomkostninger så meget at de kan holde prisen. Oveni får de så den gevinst at de nu bliver mere konkurrencedygtige på andre markeder. Nu er det bare ikke med et i udlandet Made in Denmark produkt.

Læs/besvar

28. jan 2012 kl. 01:07 Marianne Ørum

Læs/besvar

p; Og hvem er glade, når der ikke længere er virksomheder tilbage, der kan tjene pengene til at dække udgifterne? [quote user="Jens Holm"] Jeres forslag er vel, vi skal æde endnu mere chokolade, agurker, marmelade og smør, for at få det samme beløb ind.[/quote] Mener du dermed, at det er OK at man, i et frit land, går ind og bestemmer hvad og hvor meget en befolkning må spise og drikke? Eller spurgt på en anden måde: skal statens udgifter bruges som en "undskyldning" til at indføre et totalitært samfund? Er det, i et frit land, en regerings opgave, at omfordele virksomhedernes penge, så den fremmer sin egen politiske ideologi, ved at tage penge fra de virksomheder, der ikke er ideologisk korrekte, for at give dem til de ideologisk korrekte? Hvor kommer befolkningens og virksomhedernes frihedsrettigheder ind i billedet i dit samfund?

Læs/besvar

28. jan 2012 kl. 07:51 jens Holm

Læs/besvar

God Morning Starshine Marianne Ørum. Vi har jo netop på fri demokratisk vis valgt os en masse faste udgifter. Mit eget bud på sådanne problematikker vil aldrig være afgifter. De vil derimod gå på, man skal forbyde reklamer for især mad overalt i det offentlige rum - Ja, måske ikke forbyde, men så kraftigt reducere. En del at dette er tilmed statssstøttet. Og forbrugerne har så heller ikke dette valg. Der sidder stabler af højtbetalte folk, som styrer hver eneste kiks og rugbrød - og for den skyld lokkehylderne. Den overspisning beror jo netop på, at de private har vundet over alle de offentlige gode råd incl. instanser og ikke omvendt...    

Læs/besvar

28. jan 2012 kl. 11:31 Marianne Ørum

Læs/besvar

"god morgen". Sover du aldrig???  adfærdsregulere danskerne og kontrollere, hvilke informationer, vi må få, og derved forhindre danskerne i selv at træffe valg? Og samtidig risikere, at virksomhederne går så langt ned i omsætning, at de går konkurs, fordi de ikke længere må videreformidle, hvad det er de sælger? [quote user="Jens Holm"]Og forbrugerne har så heller ikke dette valg.[/quote] Sikke da noget vrøvl! Hvis man har fri adgang til informationerne, har man også fri adgang til at kunne vælge. Ellers frasiger du dig jo menneskets ret og, dermed på sigt, evne til selv at kunne træffe beslutninger. Og nogle vil naturligvis altid være bedre til at træffe valg end andre. [quote user="Jens Holm"] Den overspisning beror jo netop på, at de private har vundet over alle de offentlige gode råd incl. instanser og ikke omvendt... [/quote] Hvilket vel også er meningen i et frit samfund. Nemlig at det er borgerne, der træffer beslutningerne, og får adgang til at bruge Deres egne erfaringer og viden. En lovgivning, der indskrænker valgmulighederen enten ved at gøre alternativerne enten forbudte eller næsten utilgængelige for de fleste, er et samfund, hvor staten kommer før individet. Også kaldet socialisme/nazisme. Desuden forudsætter du jo, at staten altid har ret. Hvilket du vel ikke vil påstå, altid er tilfældet. Men et forbud, manipulering eller sindelagskontrol betyder jo, at staten altid har ret. Hvad enten de har det eller ej. Og ikke mindst betyder det, at staten altid har ret til. Så mine spørgsmål står stadigvæk åbne. Er det, i et frit land, statens opgave, at adfærdsregulere og lovgive en befolkning og virksomhederne ned i én bestemt ideologisk kasse? Ikke mindst ved at fratage en gruppe nogle rettigheder og muligheder, og øge en andens gruppes tilsvarende.   

Læs/besvar

28. jan 2012 kl. 16:48 aage petersen

Læs/besvar

De nye afgifter der kommer på søde sager og tobak er heldigvis nogen man selv bestemmer om man vil betale de er ikke nødvendige i den daglige husholdning disse usunde produkter..

Læs/besvar

28. jan 2012 kl. 17:44 Marianne Ørum

Læs/besvar

Ja, der er også mange steder i verden, hvor man må nøjes med eller skal leve på vand, mel og ris. Og hvis de får nok, er de måske endda så heldige at overleve. Så du har da ret. Der er mange ting, der ikke er nødvendige. Men det er slet ikke, hvad det drejer sig om. I diktaturstater ved man også, hvad der er bedst for individet. Men i et frit samfund handler det om, hvem der skal bestemme, hvad ?der er nødvendigt?, for at give indhold i tilværelsen. Og hvem der skal bestemme, hvilke virksomheder, der skal overleve og hvilke, der skal gå konkurs? Og det mener du så åbenbart skal være bl.a. dig?

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 49

Hjørringnyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere