Denne gang gik det godt

Bettina Rørbæk havde aldrig brugt en hjertestarter tidligere, men den guidede hende igennem hele dramaet. Foto: Henrik Louis
Bettina Rørbæk havde aldrig brugt en hjertestarter tidligere, men den guidede hende igennem hele dramaet. Foto: Henrik Louis

Relaterede billeder

  • 01. februar 2012 11:57
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

Hjørring Helsestudie vil gerne skifte adresse, så ambulancen altid kommer i tide til at redde liv

Bettina Rørbæk glemmer ikke sådan lige mandagens drama, hvor hun trænede med et hold fra diabetesforeningen i Hjørring Helsestudie.

Her faldt en 76-årig mand om med hjertestop, men heldigvis vidste den daglige leder af fitnesscentret, hvor hjertestarteren hænger. Mens hun hentede den, var der en af de andre mænd på motionsholdet, som gik i gang med hjertemassage.

Hjertestarteren fik sat skub i den 76-åriges hjerte, hvorefter hjertemassagen fortsatte med endnu en frisk mand til at tage over ind imellem.

- Jeg havde heldigvis nogle stærke mænd til at give hjertemassage. Der skulle virkelig tages ved. Det tror jeg slet ikke, jeg har kræfter til, siger Bettina Rærbæk.

Da ambulancen og paramedicineren nåede frem, var den 76-årige kommet til sig selv og kunne oplyse både navn og personnummer, inden han blev kørt på Aalborg Sygehus.

Tredie hjertestop

Tilbage i helsestudiet står en noget rystet Bettina Rørbæk.

- Vi har fået sat nye elektroder på og hjertestarteren er klar igen, men der må meget gerne gå lang tid til næste gang, den skal ud af skabet, erkender hun.

Hvis uheldet skulle være ude en anden gang, så vil hun meget gerne have helsestudiets adresse rettet til.

- De tre ambulancefolk var så flinke, at de kom herud bagefter og fortalte, at vi havde gjort det rigtigt godt og at han efter omstændighederne havde det godt, fortæller hun.

- De kunne så også fortælle, at de ikke havde fundet det, hvis den ene ikke havde været Hjørring-mand og tidligere havde været herude i en lignende situation. Det kunne lige så godt have været en Aalborg-bil, som havde brugt lang tid på at finde frem.

For officielt ligger Hjørring Helsestudie på Hedevej 11B. Det er der bare ikke noget, der hedder på Falcks GPS.

- Alle kører ind fra Farøvej, så vi vil selvfølgelig gerne have det lavet om, siger Bettina Rørbæk.

Der er allerede skrevet til borgmester Arne Boelt om problemet, for helsestudiet har ikke råd til at vente længere på en løsning. Mandagens hjertestop var det tredie i helsestudiet.

Sidste gang - da den ene Falck-mand også var med - gik det mindre godt for patienten... toto

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 21

Hjørringnyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere