Sultne ældre i mad-knibe

En 50-årig hjemmehjælper fra Hobro blev onsdag idømt et års ubetinget fængsel, for at have bedraget sig til en halv million kroner fra en ældre mand. Arkivfoto
En 50-årig hjemmehjælper fra Hobro blev onsdag idømt et års ubetinget fængsel, for at have bedraget sig til en halv million kroner fra en ældre mand. Arkivfoto

Avisannonce

Annonce

Annonce

Kommunen kan ikke finde indkøbsordning til de svageste ældre, så medarbejdere ikke har kontanter.

Det er en menneskerettighed at få mad på bordet hver dag og mælk i kaffen, hvis man vil. Men for de svageste ældre i den østlige del af Brønderslev Kommune er den ret blevet et stort problem for ældreplejen.

Igennem mange år har medarbejderne i ældreplejen handlet ind for borgerne og fået kontanter med.

Men det er ikke længere tilladt, fortæller leder af hjemmeplejen i distrikt Øst, Susanne Erlandsen.

- Det er ikke en ny regel, men vi er begyndt at håndhæve den nu, fortæller hun.

Årsagen til, at reglen håndhæves, bunder også i et ønske om at undgå at medarbejderne mistænkes for snyd.

Medarbejdere vil være fri

Af samme grund vil medarbejderne undgå at stå med de ældres penge.

Men ind til nu har det være umuligt at undgå i Dronninglund og Hjallerup. I resten af Brønderslev Kommune har man fundet løsninger.

Årsagen til problemet i Hjallerup og Dronninglund er, at man ikke kan finde en ordning mellem købmænd og banker, så de ældre kan få deres dagligvarer.

- Vi har tidligere haft vareudbringning, men nu siger de, at det er for dyrt, forklarer Susanne Erlandsen fra Ældreplejen i Øst.

Var tæt på en aftale

Hun og hendes kolleger havde i en periode en aftale med SuperBest i Dronninglund.

En konto blev oprettet, så medarbejderne kunne handle på vegne af de ældre.

Men nu har SuperBest oplevet problemer med at få penge for indkøbene, når regningen sendes til den bank, som den enkelte ældre har.

- Regningen skal sendes til banken, for der tit er en årsag til, at den ældre ikke selv kan handle, forklarer Anders Dige, købmand i SuperBest.

Han vil hjertens gerne hjælpe de ældre med deres indkøb, men ønsker ikke at sende rykker på rykker til ældre, der måske ikke har overskud til at betale regningerne selv. Og når bankerne ikke vil betale for regningerne, så kan ordningen, med at kommunens medarbejdere handler ind for den ældre, ikke opretholdes.

- Vi har fået en regning tilbage så sent som i dag, fortæller Anders Dige, som egentlig bare gerne vil have sine penge, hvis der laves en aftale.

Umulige krav til lille butik

Som mindre købmand har han ikke råd til at betale det beløb, det koster at oprette en pbs-ordning, som visse banker kræver.

Heller ikke udbringning til den enkelte ældre er en mulighed. Den ordning vil koste 100 kroner per udbringning, og det er dyrt for de ældre, fortæller Anders Dige, der synes, at han sidder med aben.

Som lille købmand har han heller ikke ressourcer til at sidde og sende hver enkelt regning med til bankerne for at få sine penge.

Fuldmagt og kvittering

Det er, hvad bl.a. Dronninglund Sparekasse kræver, for at indgå en aftale - og så skal den ældre også skrive under på, at der er givet fuldmagt til kommunen, før medarbejderne kan handle på vedkommendes vegne.

- Hvis det ikke er kontohaveren, der hæver, så skal man have en fuldmagt, siger direktør i Dronninglund Sparekasse, Birger Haaning

Grunden er, at man vil undgå snyd - bl.a. på grund af arvingerne.

- Alle pengeinstitutter frygter den dag, at den ældre ikke er mere, og arvingerne kommer og vil vide, hvordan pengene er brugt - og så skal vi have kvitteringer at fremvise, siger han.

Også i Spar Nord kræver man en fuldmagt.

- Vi skal bare have kundens accept eksplicit for de køb. Derfor vil vi gerne have bilag, så vi kan se, at kunden godkender de betalinger, forklarer Leif Simonsen, pressechef ved Spar Nord.

I hjemmeplejen distrikt Øst er man meget frustrerede over sagens udvikling.

I voldsomt dilemma

- Vi er i et dilemma, hvis vi ikke kan få det her til at fungere, understreger Susanne Erlandsen, der ikke aner, hvad hun og hendes medarbejdere skal gøre for at hjælpe de svageste ældre i Hjallerup og Dronninglund.

- Vi handler stadig med kontanter for borgerne, for de skal selvfølgelig have deres mad, siger Susanne Erlandsen.

- Vi har overvejet at lade være med at handle ind, men det kan vi jo ikke.

- Hvis der var penge nok, så kunne kommunen sætte penge af til det. Men det tror jeg ikke, man får dem til, vurderer Jørgen Andreasen fra Ældre Sagen i Dronninglund, som vil tage sagen op.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 7

BrønderslevNyt Konkurrence

Mest læste Brønderslev

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere