BRØNDERSLEV: Fredag aften er der premiere på teater-forestillingen "At sige verden ret farvel" i BASaren.
Ungdomsforestillingen foregår denne gang i et samarbejde mellem BAS og Brønderslev Musikskole.
- UngdomsBAS og elever fra musikskolen behandler temaet - og tabuet - døden, inden for hver deres felt. Man kan både tale om en teaterforestilling med musiske indslag eller en koncert med dramatiske input, fortæller instruktør Malene Svane.
De opfører det som en montage-forestilling. Det vil sige en række enkeltstående scener - i stedet en sammenhængende historie.
Selv om det handler om død - abort, aktiv dødsjælp og selvmord - behandles emnet ikke på en kedelig, dommedagsagtig måde. De vil ikke være alt for alvorlige og belærende.
- Med en skæv vinkel vil vi gerne behandle nogle problemstillinger, som vi egentlig alle sammen skal forholde os til. Døden er jo et livsvilkår, vi alle er stillet lige overfor, tilføjer Malene Svane.
Forestillingen spiller også lørdag aften og søndag formiddag. dving
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
10