Ældrebyggeri giver naboer grå hår

Visualisering af det ønskede, tre etages rødstensbyggeri på Østergade 16 i Hjallerup. Den røde, stiplede linje viser, hvordan man kan placere et lignende byggeri på nabogrunden, hvis der er stemning for det.
Visualisering af det ønskede, tre etages rødstensbyggeri på Østergade 16 i Hjallerup. Den røde, stiplede linje viser, hvordan man kan placere et lignende byggeri på nabogrunden, hvis der er stemning for det.

Avisannonce

Annonce

Annonce

Naboer protesterer imod planer om nye ældre-boliger i tre etager i Hjallerup

HJALLERUP: Planer om at bygge en blok med ca. 27 nye ældreboliger ved Østergade i Hjallerup, giver grå hår og panderynker hos naboerne.

- Vi kan godt se at der kan være behov for ældreboliger i Hjallerup, men skal det ikke bygges, så den passer ind i den ældre bebyggelse ved Østergade? spørger Hanne og Morten Berg Møller, der bliver nærmeste naboer til nybyggeriet, hvis det får byrådets velsignelse.

Ældreboligerne i tre etager og 12 meters højde ønskes bygget på Østergade 16 - klos op ad familien Berg Møllers fine halvanden etages byhus på Østergade 14.

- Du forstår nok, hvis vi føler os lidt klemt, siger Hanne Berg Møller og peger på et billede, der viser, hvordan Østergade kommer til at tage sig ud med den nye ældreboligblok.

Det er jo Hjallerup...

Der ligger mange fine gamle byhuse i gaden.

- Og vi gør faktisk hvad vi kan for at holde husene ved lige, understreger Hanne Berg Møller.

- Hvorfor skal vi så have presset sådan en boligblok ind midt i det hele? Skal man lave noget, kan man så ikke ligeså godt lave noget, der er lidt attraktivt? Noget, der appellerer til et ordentligt klientel? Og p-kælder? For pokker da. Det er Hjallerup vi er i, siger hun.

Hanne og Morten Berg Møller tvivler på, at det overhovedet kan lade sig gøre at lave en p-kælder i området, fordi grundvandet står usædvanligt højt.

Der skal være noget fornuft

- De andre huse rasler da fra hinanden, når de begynder at grave ud til kælder. Den høje grundvandsstand har givet store problemer ved andre byggerier, har vi ladet os fortælle, siger parret.

- Én ting er at det er grimt, men der skal da være noget fornuft i det, mener de.

Familien er tilflyttere og har boet i Hjallerup siden 2004. Både Hanne og Morten Berg Møller har lederjobs i Aalborg Kommune.

Udfra deres samtaler med andre beboere i Østergade, er der generelt ikke nogen positiv stemning overfor det ønskede byggeri.

- Husene på den anden side af gaden kommer da til at ligge i skygge hele dagen. Vi får sol fra syd, men fra tredje etage bliver der direkte indkig i vores have, siger Hanne og Morten Berg Møller.

Møde med politikere

Parret har skrevet til samtlige medlemmer af Brønderslev Byråd og er blevet indbudt til et møde med miljø- og teknikudvalget tirsdag 31. januar.

På udvalgets møde senere samme dag, skal politikerne bl.a. tage stilling til ansøgningen fra Escot Erhvervsejendomme om en principgodkendelse af ældreboligprojektet.

Teknisk forvaltning anbefaler dog politikerne at foretage en uforpligtende høring af Hjallerup Samvirke, handelsstandsforeningen og naboerne, inden de tager stilling til projektet.

- Umiddelbart vil byggeriet virke meget dominerende i området set fra Østergade, skriver forvaltningen i sagsfremstillingen.

- Der vil blive et stort spring mellem denne bygning og énfamiliehuset på Østergade 14. Højdeforskellen målt i skel vil være ca. fire meter.

Print artikel

Kommenter denne artikel

27. jan 2012 kl. 11:41 Fatterikk

Læs/besvar

Snæversynede småborgerlige snobber ! "kan man så ikke ligeså godt lave noget, der er lidt attraktivt? Noget, der appellerer til et ordentligt klientel?" Sådan udtaler Hanne og Morten Berg Møller sig, hvad f*nden bilder de sig ind, er pensionisterne nu at sidestille med nynazister og rockere, mon de kører ræs i deres kørestole uden foran deres fine hus ? Det er da kun positivt der tænkes på de ældre i byen, de gamle skal bo så tæt på de lokale handlene så muligt. Mon ikke også problemet med at lave parkeringskælder nok skal løse sig, jeg har mere tiltro til ingeniørerne end et par nævenyttige naboer...

Læs/besvar

27. jan 2012 kl. 16:28 aage petersen

Læs/besvar

Positivt med nye ældreboliger midt i byen let til handel for lejerne eller ejerne ser gerne at det bliver ejerboliger på stedet det vil også højne standarten så er naboerne nok heller ikke sure over 3 etager..

Læs/besvar

27. jan 2012 kl. 17:42 Nulle

Læs/besvar

De kunne jo se om de kunne sælge deres hus,og købe et i Aalborg,så sparede de også transporten,men alle ved jo at boligerne,her i byen hvor der er et ordentlig klientel,er dyre,og det har de sikkert ikke penge til,ergo er det fattig fine folk

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 31

BrønderslevNyt Konkurrence

Mest læste Brønderslev

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere