Respekt for andre holdninger

  • 27. januar 2012 16:00
  • Af: Thomas Krog formand for social- og sundhedsudvalget

Avisannonce

Annonce

Annonce

LÆSERBREV: En sober debat, hvor forskellige holdninger mødes er udviklende.

Derfor synes jeg også, at det er positivt, når brugere og pårørende deltager aktivt i debatten om de omlægninger af dagbeskæftigelsen, vi er i gang med på handicapområdet.

En sober debat kræver, at man har respekt for at andre kan mene noget andet. Margit og Jørgen Sørensen har adskillige gange skrevet om deres mening. Når de tirsdag retorisk spørger, om byrådet ved, hvad vi har vedtaget, så begynder debatten dog at blive useriøs.

Margit og Jørgen Sørensen ved udmærket godt, at forslaget om ændringerne blev fremlagt i det afdækningskatalog, som vi politikere første gang blev præsenteret for i juni måned.

Forslaget har også været til debat på et møde, hvor politikere lyttede til brugere, pårørende og personale. Politisk har vi ikke blot vedtaget forvaltningens forslag, men reduceret besparelsen fra 1,5 millioner kroner til 1,3 millioner kroner for at sikre os, at der er den nødvendige fleksibilitet.

Det ville være skønt, hvis vi ikke skulle spare, men vi har politisk vedtaget denne besparelse, fordi den er mere skånsom end eksempelvis en generel nedsættelse af normeringerne. Med til billedet hører også, at en række brugere faktisk synes, at ændringerne er fornuftige. Det kom frem på informationsmødet i december, og efterfølgende har flere andre givet udtryk for det samme.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 16

BrønderslevNyt Konkurrence

Mest læste Brønderslev

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere