Min historie

  • 30. januar 2012 19:40
  • Af:

Tema

Vis/skjul flere...

Avisannonce

Annonce

Annonce

Tidligere ansat i ungdomsskolen i Dronninglund fortæller sin historie i kølvandet på balladen om en fyring.

Af Mette Jørgensen

Fredensgade 4, Dronninglund, Forhenværende medarbejder i Dronninglund ungdomsklub og fritidsklub.



DEBAT: Nu kan det jo godt være at der er nogen der begynder at undre sig over skriveriet omkring Dronninglund Ungdomsklub, og hvorfor er der så meget skriveri omkring fyring af en afdelingsleder i Dronninglund. Det kunne være at det måske ikke har været en fyring af de mest behagelige, og det har bestemt ikke været det mest spændende at være med til på sidelinjen.

Jeg blev ansat i det der dengang hed Dronninglund kommunale ungdomsskole, og ungdomsskoleinspektøren hed Jørgen Ingvardsen. Inden jeg blev fastansat i fritidsklubben, havde jeg været vikar i andre dele af klubområdet i Dronninglund kommune. Rikke Mortensen var den person der, ligesom mig, var ansat i fritids og ungdomsklubben. Hun var den der, sammen med Jørgen Ingvadsen, startede ungdomsklubben i Dronninglund, og var senere med til at udvikle hele konceptet omkring fritidsklub i både Dronninglund og Hjallerup. Fritidsklubben eller som det hed den gang, juniorklubben var et alternativt tilbud til børn fra 3. - 7. klasse, og her var godt fyldt op. Derudover var der jo så ungdomsklubben, der på det tidspunkt rummede knap 400 medlemmer i alderen 13 - 24 år. Det var ikke unormalt med aftener, hvor over 100 dukkede op pr. aften. Alt i alt - et sted hvor alt fungerede mellem alle.

Et halvt årstid inden den egentlige kommunesammenlægning, blev ungdomsskolerne Dronninglund og Brønderslev lagt sammen. Jørgen Invardsen gik på pension, hans job blev så varetaget af den daværende viceungdomskoleinspektør, Michael Borg. Så blev ungdomsskolerne lagt sammen, og i Dronninglund havde vi egentlig glædet os. Der var jo blevet sagt og lovet meget godt, og vi glædede os til at hilse på den nye ungdomsskoleinspektør Peter Vestergård. Den glæde blev hurtig lagt på hylden.

Jeg glemmer aldrig den første bemærkning der faldt og dette var til Rikke, " hvad har du egentlig gjort for at fortjene den løn du får"? Ikke noget med at finde ud af, hvad det egentlige var for noget personale man havde overtaget, ikke noget om, at finde ud af, hvordan arbejdsgangen var, hvilke unge der var, hvilke ting og tiltag der var. I al den tid, jeg har været der, er dette overhovedet ikke blevet spurgt om.

Det var startskuddet til det, der er endt med en fyring af Rikke Mortensen, og for mig på sidelinien, har det været den mest modbydelige måde, at se et menneske blive behandlet på.

I de år jeg har været der, har jeg været med til at holde mange arrangementer både i klub- og ungdomsskoleregi. Alle arrangementer har været gennemført med meget ros fra de deltagende og medhjælpende unge. Aldrig engang har dette været nævnt som en god ting, aldrig er der kommet bare en anelse ros fra ledelsen. Andre steder, hvor der var afholdt arrangementer, blev der da altid uddelt ros, bare ikke i Dronninglund. At skulle tale problemstillinger med Peter Vestergård, var ganske enkelt som at tale til en mur, og problemer blev affærdig med " det kan jeg da ikke forstå, de problemer har vi ikke i Brønderslev eller Hjallerup." Dermed ingen løsning på problemet. At Rikke har holdt fast i at få løsninger igennem til gavn for arbejdsgangen i klubben, er beundringsværdigt, for at det ikke passede ledelsen medførte mange kommentarer, sagt i fuld offentlighed, både når jeg var til stede og børn var til stede. Det kunne være "hvis du ikke kan lide lugten i bageriet" - dette er en meget brugt bemærkning, som oftest i tonefald, der ville kunne råbe rekrutter op.

Jeg oplevede pludselig, at fra at være på en arbejdsplads med et rigtig god arbejdsmiljø, gik denne dejlige arbejdsplads til at være noget af det værste. Jeg kan huske, at vi en gang skulle lave en arbejdspladsvurdering vedrørende vores arbejdsmiljø. Heri blev der blandt andet spurgt om, om der var oplevet nogle trusler. Det har jeg aldrig oplevet fra de unges side, selv om bølgerne kunne gå højt. Kun fra ledelsens side. Jeg har faktisk taget en kopi af den, og gemt den. Måske en anelse mistroisk, men eftersom alt hvad der blev gjort og sagt, blev brugt imod én, så blev det til en dagbogsførelse over hændelser, og kopi af alt hvad der skulle sendes til kontoret. Uanset hvad der blev gjort, hvor godt det blev gjort, så føltes det som det, at befinde sig på en slagsmark, hvor det forventes at man skulle stå ret. Det blev sådan, at vi havde fagforeningen ind over, for at rådgive os som personale. Inden der så skete noget der, ja så kom der en ny viceskoleinspektør Tina Tranekær. Der blev holdt møde, blandt andet omkring arbejdspladsvurderingen, og forholdet til Peter Vestergård, og vi blev enige om, at nu kikker vi fremad. Rigtig godt tænkte jeg, for det var nu Tina Tranekær der stod som ansvarshavende for klubberne. Det startede faktisk rigtig godt, men man bliver vel farvet af de personer man arbejder sammen med. Så i stedet for at have en med manglende forståelse for vores hverdag gik vi til at have to.

Der skete strukturændringer, politisk bestemte, så at juniorklubben gik fra at være et alternativt tilbud til at være en del af det kommunale pasningsordning, fra 4. - 7. klasse. Det medførte et forældrepres, da de ikke synes at lokalerne vi holdt til i, var gode nok til et pasningstilbud, og heller ikke lokalernes udseende. Da vi i Dronninglund altid har haft en klub, med et velfungerende klubråd og arbejdet meget med ungedemokrati og medindflydelse, har det været de unge, der et langt stykke hen ad vejen, har været med til at bestemme, hvordan deres klub skulle se ud. Både de små om dagen og de store om aftenen. Det blev så besluttet at den skulle males og shines op, på grund af forældrenes kommentarer om klubben.

Samtidig havde Friskolen overtaget de lokaler, hvor der var diskotek og kreativlokaler. Der kom besked om, at disse lokaler skulle være tømt inden 3 uger. Nå, så skulle man jo tro, at der blev stillet noget hjælp og materialer, så som skabsplads m.m. til rådighed - men nej. Der er to stk. personaler i klubben, på det tidspunkt Rikke og jeg, så samtidig med at passe og aktivere børnene, så skulle vi selv ordne flytning, maling m.m. Heldigvis har vi nogle supergode unge mennesker i ungdomsklubben, og de trådte til, og de knoklede.

Her vil jeg også gerne sige en stor tak, til alle de erhvervsdrivende i Dronninglund. Tak for at I har støttet de unge og givet donationer til projektet og også til senere projekter. De unge er blevet godt taget imod, hver gang de har været ude for at få hjælp til der deres projekter. Og hvor er det dog nogle fantastiske unge mennesker. De er altid parate til at yde en indsats for det, der er deres klub. Altid med et godt humør og en arbejdsindsats mange bør misunde. Og de gjorde det sørme igen, med nøjagtig samme iver som første gang, nemlig ved flytningen til det nye hus.

Igennem alt dette har der været en sørgelig mangel på hjælp fra ledelsen, men de var derimod hurtig nok ude, ved det mindste der ikke lige passede ind i deres ideer. Al denne flytning og renovering, - ja den er fortaget af personalet, de to der var, samt unge fra ungdomsklubben, og det er samtidig med, at det daglige arbejde jo også skulle passes.

En del af tiden var Tina Tranekær, der skulle være vores kontaktperson, på barsel, og vi havde været inde i en noget vanskelige periode med problemer, så hvor der skulle have været opbakning og sparring- så husker jeg den her periode som manglende støtte og så igen de evindelige mærkelige udtalelser fra ledelsen, som man kunne betragte som - ja - mobning af voksne.

I den samme periode, havde jeg rigtig meget kritisk sygdom i min familie, og Tina kom tilbage fra barsel, men i stedet for en diskussion omkring løsning af problemer, ja så blev det til, at Rikke og jeg jo skulle sørge for at tale et sprog alle forstod til personalemøderne. Jeg fik nok og sagde op i fritidsklubben, men fortsatte i ungdomsklubben i håb om, at kontakten til Peter og Tina ikke var så massiv der. Noget af det værste jeg oplevede i den forbindelse var, da jeg på grund af al denne kritiske sygdom, blev nødt til at melde fra til et arrangement. Jeg ringede straks til Tina, og kunne da godt høre at det kom meget ubelejligt, men det der tog pusten fra både mig selv og min familie, der var medhørende, var da hun sagde "ja nu kan jeg jo ikke tvinge dig" - i min oversættelse bliver det til, at havde jeg nu ikke sagt op, ja så kunne jeg jo tvinges. Dette giver et meget godt billede på arbejdsmiljøet i ungdomsskolen.

I det hele taget har jeg, i min position her på sidelinjen, været vidne til en gang grov mobning, af afdelingsleder Rikke Mortensen. Mails sendt om aftenen: "hey forbered lige diverse forbedringer af klubben til møde i morgen tidlig". Møder der udviklede sig til: "nå ja, så er det her jo lige en mundtlig advarsel" - og "nå ja, den kan da også lige blive skriftlig". Dette sker jo uden indkaldt dagsorden, uden mulighed for støtte af bisidder. Og tænk engang, at skulle høre fra en EVS'er (European Volontary Service), der spurgte mig om det egentlig var normal praksis i Danmark, at udvekslingsstuderende skulle i - ja i noget han nærmest synes var forhør - for at fortælle hvordan Rikke klarede sit arbejde, og at det skulle foregå med hele tre ledere til stede. Jeg må da indrømme at jeg sagde: Hva behar".

Det er da også første gang jeg har arbejdet et sted, hvor der har været mødepligt til deltagelse i sommerfester og julefrokoster, og i øvrigt var det jo også her, hvor Peter Vestergård var god til at sige, at hvis man nu havde noget dårlige at sige om den leder, man var ansat under, så var det nu det skulle siges, og det er jo nemt når alkoholen flyder. Hvad mon han havde sagt næste dag?

Rikke Mortensen blev sygemeldt i oktober måned, angiveligt på grund af arbejdsrelateret stress. I alle de 12 år hun har været der, tror jeg at hendes fravær pga. sygdom stadig kan tælles på hænderne. Og pludselig mens Rikke var syg, ja så var der folk i gang med at smide ting ud i klubben, rydde op mv. og det på et tidspunkt hvor Rikke ikke var fyret, men sygemeldt og stadig afdelingsleder. Man vidste jo ikke hvad der røg ud, og det vidste de tilsyneledende heller ikke, dem der smed tingene ud. En del var indkøbt for klubbens sparsomme budget, men det havde åbenbart ingen betydning lige der.

Og vupti - så var der pludselig alligevel ansat en vikar til fritidsklubben. Det var jo, som jeg har forstået det, et af hovedpunkterne, der førte til en fyring af klublederen. Det kunne ikke lade sig gøre at få en vikar for den ansatte i fritidsklubben, der var gået på barsel, så det var jo meningen at Rikke skulle være alene på posten i det tidsrum hvor, den anden ansattte var på barsel. Aldrig en eneste gang, ulejligede Peter og Tina sig med at informere personalet.

At stå på sidelinjen til hele denne fyringssag, og at have været vidne til systematisk nedbrydning af en person, der om nogen har knoklet for og med de unge, og at være vidne til alle de fodfejl der er lavet i denne fyringssag, er modbydeligt. At det overhovedet kan finde sted, finder jeg ganske besynderligt. At der så er nedlagt forbud om at tale om sagen, mon ikke det skyldes sagens karakter, for at sige, at det her måske ikke er så heldigt, ville jo være utopi. At ansvarshavende personer mere eller mindre så vasker hænder, ja det er vel forventeligt.

Der har jo været et møde med de unge, og nå ja, personalet skulle ikke med. I det hele taget er personalet, i hvert fald undertegnede personale, teknisk set slet ikke blevet informeret om, at deres leder er blevet fyret. Jeg har, lige som de unge, måttet følge med i avisens skriverier, for at finde ud af, hvad der nu skete på "min arbejdsplads" og den vej rundt finde ud af, hvornår der skulle være et informationsmøde, nå ja - hvor personalet så ikke måtte delatge.

Jeg har så senere set optagelse af møde, og det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, det der blev sagt der af ledelsen.

At klubben ingen medlemmer har for tiden er ikke korrekt.

Jeg var startet på at skrive medlemmer op på fjerde side, og der er 50 på hver side, så medlemstallet har rundet de 150. Hvis man nu ikke havde været så ivrig efter at smide ud, ja så havde man jo også medlemslisterne at gå efter. At de ikke var skrevet ind på computer, ja det skyldes jo at der ingen computer var, den var brudt sammen for meget lang tid siden og vi havde bedt om en ny, som stadig ikke var kommet og så naturligvis også at lederen var sygemeldt.

At udlægge det som værende dårlige ledelse af Rikke, det er under lavmålet. At der blev sagt på mødet at personalet aldrig er blevet bedt om at male, ja det er heller ikke rigtigt for det er sagt også i mit påhør.

Og så økonomi. Der har ikke væretet samlet beløb for fritidsklub og ungdomsklub. Der har været et beløb til rådighed til fritidsklub og et andet til ungdomsklub. 20000 til fritidsklub, til dækning af materiale, mad indkøb m.v. 6000-8000 til ungdomsklub til indkøb af bordtennis bat, skruelæder og den slags ting, samt aktiviteter.

At få det til at fremstå som dårlig ledelse med al den tale om økonomi i fritidsklub kontra ungdomsklub, så skal man jo ikke glemme, at fritidsklub er en del af det kommunale pasningsordning og ungdomsklubben er for unge fra 6. klasse til 24 år og det er gratis at komme i ungdomsklubben, som altid har kørt super godt, med mange medlemmer, som loven også siger at der skal være, et godt velfungerende klubråd, og som mange organisationer siger, unge med indflydelse og demokrati. Ungdomsringen har udtalt, at det er uhørt godt, at det har kunnet køre på denne måde og at det er eneste sted i landet, hvor de unge bakker så meget op om deres klub med arbejde som tidligere nævnt.

Det er ting der aldrig har interesseret den nuværende ledelse, og der er aldrig en eneste af dem, der rent faktisk har tilbragt tid med de unge, aldrig har de talt til og med dem, i de korte perioder, hvor de rent faktisk har vist sig om aftenen. Der er aldrig en eneste der har vist nogen som helst interesse i, hvad der foregår i Dronninglund Ungdomsklub, og at de unge føler sig røvrendt, ja det kan jeg godt forstå.

Jeg tror, at i den tid, hvor jeg har været der, har der ikke været et eneste forslag fra hverken unge eller personale der ikke er blevet blankt afvist af ledelsen, men underligt nok, dukker forslagene senere op som tilbud i ungdomsskolen. Desværre ikke til gavn for vores unge, da de er for gamle.

At der, efter Rikke Mortensens fyring, pludselig er blevet åbnet op for mange af de gode ideer, som vi sammen har lavet forslag om, ja så er det jo nu gamle nyheder, for det er ideer der er fremlagt utallige gange fra ungdomsklubbens side, og blankt afvist. Så som skolegården, der nu skal lukkes. Den har været på atle længe, men ledels svar var "så fat det dog, du får ikke den skolegård" Ja og sådan kunne jeg faktisk blive ved længe.

At jeg overhovedet har villet arbejde i klubben, ja det skyldes alle de fantastiske unge mennesker, som det har været pragtfuld at arbejde med, også selv om bølgerne ind i mellem har gået højt. At se samværet mellem jer og den interesse der vises for klubben er jo fantastisk, og ikke mindst har jeg holdt ved, for at arbejde med en ildsjæl for de unge, nemlig Rikke. Atter at stå på sidelinjen og være vidne til, hvordan lederen er i stand til at behandle andre, er da noget af det værste, og jeg er kommet til den beslutning, at jeg hverken kan eller vil være med mere.

Nye tider er kommet, fitness, som ungerne sled for at være med til at skaffe, er blevet solgt, demokrati, hvor de unge er involveret, er væk, og som en af de unge selv har skrevet i et andet forum, så er deres åbne klub udviklet sig til et hemmeligt foretagende, og jeg giver dem fuldstændig ret.

Jeg håber, at fremtidige medarbejdere er bedre til at sige "javel" og kan klare presset. Held og lykke til jer alle sammen.

Print artikel

Kommenter denne artikel

30. jan 2012 kl. 20:41 gimpen

Læs/besvar

En sørgerlig historie, Mette Jørgensen. Men vel typisk den middelmådighed og misundelse, der så åbenbart præger "toppen" i Brønderslev kommune. Ved ikke hvad man kan gøre ved det, det virker så håbløst. Synd for alle de unge mennesker, der på denne måde skal lære om Magtens Uransalige Veje.. De kan ikke have mange illusioner tilbage og må blive voksne og kyniske før tid. Intet under hvis de ligefrem bliver til vrede unge mennesker.

Læs/besvar

31. jan 2012 kl. 12:29 Faith

Læs/besvar

 Det er en meget sørgelig historie. Det mest sørgelige er at mange kan bevidne den :( Det, der også er med til at gøre den sørgelig er, at den har været i hænderne på Eskild Sloth siden den dag, hvor han udtalte til avisen, at han bakkede op om Petter Vestergårds redegørelse, så vidt jeg har hørt...Alligevel har man ikke fjernet den mundkurv, som Rikke (tidl daglige leder i klubben), har haft på siden den fyring som har skabt alt denne "ballade" i kommunen og medierne. Vil gerne spørge Henning Rigsager og politikkerne og det ikke er på tide, at de træder i karakter. Det ser jo ud til at Petter i gennem flere år, ikke har gjort et særligt godt stykke arbejde og udvist meget dårlig lederskab i forhold til Ungdoms Klubben i Dronninglund. Kan ikke forestille mig, at kommunen kan støtte op om sådan en person som leder og tjenestemand.TA MUNDKURVEN AF RIKKE ! Lad os høre hendes historie... Hvis ikke så fyr Petter V og gen-ansæt Rikke.    

Læs/besvar

31. jan 2012 kl. 12:37 gimpen

Læs/besvar

Er han overhovedet pædagog-uddannet, ham Vestergaard?? Hvilke (åbenbart manglende) kvalifikationer har den mand egentlig???

Læs/besvar

31. jan 2012 kl. 18:39 Christina Madsen

Læs/besvar

First off så vil jeg sige til Mette: Godt skrevet. Det er rart med nogen "fra ungdomskolen" endelig vil sige sandheden. Du har også været helt fantastisk at være sammen med. Dernæst vil jeg sige: Som en af de unge, som du omtaler, så gør det ondt langt inde i mit hjerte og min sjæl at se VORES klub blive revet fra hinanden på den måde her. Mit største problem er sgu at jeg sidder så langt væk. Føler mig magtesløs og får lyst til at give mig til at græde. Fordi det næsten føles som en af mine venner der er gået bort. Alt den lykke jeg har haft i den ungdomsklub. Lige fra at have mødt min fantastiske forlovede til Rikke og en kammerat der "skændtes" om hvem der har æren for at bringe os sammen og videre til mine fantastiske venskaber jeg har dannet dernede, både med de unge og med personalet. Kan kun tænke tilbage på, de ting jeg har oplevet: - Da jeg fik kørekort, hvor stolt Rikke var og hvor meget ros jeg fik for min nye bil. - Da min far blev indlagt med blodprop, hvor meget støtte jeg fik fra Rikke og klubben og at de kendte mig så godt at de vidste at jeg skulle have lov til selv at komme når jeg havde brug for dem. - Da jeg fik min hue, den skulle jo også vises til Rikke. Igen var hun en stolt "mor"/klubleder. - Da jeg bestod min fagprøve, igen en stolt Rikke. - Da en fantastisk kammerat døde på tragisk vis, hvor meget støtte klubben viste ALLE unge i Dronninglund, ikke kun medlemmer. Dette var takket være Rikke og Mette. - Da jeg gik ned med stress, igen var Rikke der til at hjælpe mig med de svære opgaver som min psykolog gav mig. - Til slut, da jeg stod med beslutningen om at flytte til Irland for at arbejde. Der stod Rikke og sagde: "For fanden da Stinna, så kom dog afsted, vi er her jo stadig når du kommer tilbage" Det sidste gør mest ondt.... For takket være Peter og Tina, så er min klub der ikke mere, godt nok er jeg for gammel til at komme der nu. Men bar tanken er nok til at give mig kvalme. Får en klump i halsen og er, som nævnt før, på grådens rand. Har altid sagt at når jeg får unger og de bliver store nok, så skal de ned og opleve den støtte man får og det klubben står for. Og nu, ja nu, kan jeg kun sige: Hvis det forsætter på denne måde så skal mine unger, når de engang kommer, aldrig i nærheden af det sted. Jeg ville ønske at mine unger kunne have et sted som jeg havde, hvor man kunne snakke om de svære ting og et par dage senere have sit første grineflip i flere måneder, takket være Rikke, Mette og min venner fra klubben.. I er alle fantastiske og jeg savner jer helt afsindigt. I er i mine tanker hele tiden.

Læs/besvar

31. jan 2012 kl. 19:02 Faith

Læs/besvar

 Jeg ved det oprigtigt ikke... tror nok han er fra forsvaret...

Læs/besvar

01. feb 2012 kl. 05:33 gimpen

Læs/besvar

  Hans måde at tromle folk på kunne sagtens forliges med en fortid som falleret sergent . Måske han skaber vrede unge mennesker for at sørge for kanonfoder senere? Nahh, så klog lyder han nu alligevel ikke  

Læs/besvar

01. feb 2012 kl. 13:14 Faith

Læs/besvar

 Christina Madsen hvor er det flot skrevet :) Det er jo det næsten alle de unge siger... Dejligt at en af jer skriver herinde. Vi kæmper for Rikke og vi gir ikke op :) Jeg har 2 børn jeg gerne vil have i klubben, men uden Rikke ser jeg det heller ikke muligt. 

Læs/besvar

01. feb 2012 kl. 16:57 Orla Pedersen

Læs/besvar

 

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 42

BrønderslevNyt Konkurrence

Mest læste Brønderslev

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere