Tidligere ansat i ungdomsskolen i Dronninglund fortæller sin historie i kølvandet på balladen om en fyring.

Af Mette Jørgensen

Fredensgade 4, Dronninglund, Forhenværende medarbejder i Dronninglund ungdomsklub og fritidsklub.



DEBAT: Nu kan det jo godt være at der er nogen der begynder at undre sig over skriveriet omkring Dronninglund Ungdomsklub, og hvorfor er der så meget skriveri omkring fyring af en afdelingsleder i Dronninglund. Det kunne være at det måske ikke har været en fyring af de mest behagelige, og det har bestemt ikke været det mest spændende at være med til på sidelinjen.

Jeg blev ansat i det der dengang hed Dronninglund kommunale ungdomsskole, og ungdomsskoleinspektøren hed Jørgen Ingvardsen. Inden jeg blev fastansat i fritidsklubben, havde jeg været vikar i andre dele af klubområdet i Dronninglund kommune. Rikke Mortensen var den person der, ligesom mig, var ansat i fritids og ungdomsklubben. Hun var den der, sammen med Jørgen Ingvadsen, startede ungdomsklubben i Dronninglund, og var senere med til at udvikle hele konceptet omkring fritidsklub i både Dronninglund og Hjallerup. Fritidsklubben eller som det hed den gang, juniorklubben var et alternativt tilbud til børn fra 3. - 7. klasse, og her var godt fyldt op. Derudover var der jo så ungdomsklubben, der på det tidspunkt rummede knap 400 medlemmer i alderen 13 - 24 år. Det var ikke unormalt med aftener, hvor over 100 dukkede op pr. aften. Alt i alt - et sted hvor alt fungerede mellem alle.

Et halvt årstid inden den egentlige kommunesammenlægning, blev ungdomsskolerne Dronninglund og Brønderslev lagt sammen. Jørgen Invardsen gik på pension, hans job blev så varetaget af den daværende viceungdomskoleinspektør, Michael Borg. Så blev ungdomsskolerne lagt sammen, og i Dronninglund havde vi egentlig glædet os. Der var jo blevet sagt og lovet meget godt, og vi glædede os til at hilse på den nye ungdomsskoleinspektør Peter Vestergård. Den glæde blev hurtig lagt på hylden.

Jeg glemmer aldrig den første bemærkning der faldt og dette var til Rikke, " hvad har du egentlig gjort for at fortjene den løn du får"? Ikke noget med at finde ud af, hvad det egentlige var for noget personale man havde overtaget, ikke noget om, at finde ud af, hvordan arbejdsgangen var, hvilke unge der var, hvilke ting og tiltag der var. I al den tid, jeg har været der, er dette overhovedet ikke blevet spurgt om.

Det var startskuddet til det, der er endt med en fyring af Rikke Mortensen, og for mig på sidelinien, har det været den mest modbydelige måde, at se et menneske blive behandlet på.

I de år jeg har været der, har jeg været med til at holde mange arrangementer både i klub- og ungdomsskoleregi. Alle arrangementer har været gennemført med meget ros fra de deltagende og medhjælpende unge. Aldrig engang har dette været nævnt som en god ting, aldrig er der kommet bare en anelse ros fra ledelsen. Andre steder, hvor der var afholdt arrangementer, blev der da altid uddelt ros, bare ikke i Dronninglund. At skulle tale problemstillinger med Peter Vestergård, var ganske enkelt som at tale til en mur, og problemer blev affærdig med " det kan jeg da ikke forstå, de problemer har vi ikke i Brønderslev eller Hjallerup." Dermed ingen løsning på problemet. At Rikke har holdt fast i at få løsninger igennem til gavn for arbejdsgangen i klubben, er beundringsværdigt, for at det ikke passede ledelsen medførte mange kommentarer, sagt i fuld offentlighed, både når jeg var til stede og børn var til stede. Det kunne være "hvis du ikke kan lide lugten i bageriet" - dette er en meget brugt bemærkning, som oftest i tonefald, der ville kunne råbe rekrutter op.

Jeg oplevede pludselig, at fra at være på en arbejdsplads med et rigtig god arbejdsmiljø, gik denne dejlige arbejdsplads til at være noget af det værste. Jeg kan huske, at vi en gang skulle lave en arbejdspladsvurdering vedrørende vores arbejdsmiljø. Heri blev der blandt andet spurgt om, om der var oplevet nogle trusler. Det har jeg aldrig oplevet fra de unges side, selv om bølgerne kunne gå højt. Kun fra ledelsens side. Jeg har faktisk taget en kopi af den, og gemt den. Måske en anelse mistroisk, men eftersom alt hvad der blev gjort og sagt, blev brugt imod én, så blev det til en dagbogsførelse over hændelser, og kopi af alt hvad der skulle sendes til kontoret. Uanset hvad der blev gjort, hvor godt det blev gjort, så føltes det som det, at befinde sig på en slagsmark, hvor det forventes at man skulle stå ret. Det blev sådan, at vi havde fagforeningen ind over, for at rådgive os som personale. Inden der så skete noget der, ja så kom der en ny viceskoleinspektør Tina Tranekær. Der blev holdt møde, blandt andet omkring arbejdspladsvurderingen, og forholdet til Peter Vestergård, og vi blev enige om, at nu kikker vi fremad. Rigtig godt tænkte jeg, for det var nu Tina Tranekær der stod som ansvarshavende for klubberne. Det startede faktisk rigtig godt, men man bliver vel farvet af de personer man arbejder sammen med. Så i stedet for at have en med manglende forståelse for vores hverdag gik vi til at have to.

Der skete strukturændringer, politisk bestemte, så at juniorklubben gik fra at være et alternativt tilbud til at være en del af det kommunale pasningsordning, fra 4. - 7. klasse. Det medførte et forældrepres, da de ikke synes at lokalerne vi holdt til i, var gode nok til et pasningstilbud, og heller ikke lokalernes udseende. Da vi i Dronninglund altid har haft en klub, med et velfungerende klubråd og arbejdet meget med ungedemokrati og medindflydelse, har det været de unge, der et langt stykke hen ad vejen, har været med til at bestemme, hvordan deres klub skulle se ud. Både de små om dagen og de store om aftenen. Det blev så besluttet at den skulle males og shines op, på grund af forældrenes kommentarer om klubben.

Samtidig havde Friskolen overtaget de lokaler, hvor der var diskotek og kreativlokaler. Der kom besked om, at disse lokaler skulle være tømt inden 3 uger. Nå, så skulle man jo tro, at der blev stillet noget hjælp og materialer, så som skabsplads m.m. til rådighed - men nej. Der er to stk. personaler i klubben, på det tidspunkt Rikke og jeg, så samtidig med at passe og aktivere børnene, så skulle vi selv ordne flytning, maling m.m. Heldigvis har vi nogle supergode unge mennesker i ungdomsklubben, og de trådte til, og de knoklede.

Her vil jeg også gerne sige en stor tak, til alle de erhvervsdrivende i Dronninglund. Tak for at I har støttet de unge og givet donationer til projektet og også til senere projekter. De unge er blevet godt taget imod, hver gang de har været ude for at få hjælp til der deres projekter. Og hvor er det dog nogle fantastiske unge mennesker. De er altid parate til at yde en indsats for det, der er deres klub. Altid med et godt humør og en arbejdsindsats mange bør misunde. Og de gjorde det sørme igen, med nøjagtig samme iver som første gang, nemlig ved flytningen til det nye hus.

Igennem alt dette har der været en sørgelig mangel på hjælp fra ledelsen, men de var derimod hurtig nok ude, ved det mindste der ikke lige passede ind i deres ideer. Al denne flytning og renovering, - ja den er fortaget af personalet, de to der var, samt unge fra ungdomsklubben, og det er samtidig med, at det daglige arbejde jo også skulle passes.

En del af tiden var Tina Tranekær, der skulle være vores kontaktperson, på barsel, og vi havde været inde i en noget vanskelige periode med problemer, så hvor der skulle have været opbakning og sparring- så husker jeg den her periode som manglende støtte og så igen de evindelige mærkelige udtalelser fra ledelsen, som man kunne betragte som - ja - mobning af voksne.

I den samme periode, havde jeg rigtig meget kritisk sygdom i min familie, og Tina kom tilbage fra barsel, men i stedet for en diskussion omkring løsning af problemer, ja så blev det til, at Rikke og jeg jo skulle sørge for at tale et sprog alle forstod til personalemøderne. Jeg fik nok og sagde op i fritidsklubben, men fortsatte i ungdomsklubben i håb om, at kontakten til Peter og Tina ikke var så massiv der. Noget af det værste jeg oplevede i den forbindelse var, da jeg på grund af al denne kritiske sygdom, blev nødt til at melde fra til et arrangement. Jeg ringede straks til Tina, og kunne da godt høre at det kom meget ubelejligt, men det der tog pusten fra både mig selv og min familie, der var medhørende, var da hun sagde "ja nu kan jeg jo ikke tvinge dig" - i min oversættelse bliver det til, at havde jeg nu ikke sagt op, ja så kunne jeg jo tvinges. Dette giver et meget godt billede på arbejdsmiljøet i ungdomsskolen.

I det hele taget har jeg, i min position her på sidelinjen, været vidne til en gang grov mobning, af afdelingsleder Rikke Mortensen. Mails sendt om aftenen: "hey forbered lige diverse forbedringer af klubben til møde i morgen tidlig". Møder der udviklede sig til: "nå ja, så er det her jo lige en mundtlig advarsel" - og "nå ja, den kan da også lige blive skriftlig". Dette sker jo uden indkaldt dagsorden, uden mulighed for støtte af bisidder. Og tænk engang, at skulle høre fra en EVS'er (European Volontary Service), der spurgte mig om det egentlig var normal praksis i Danmark, at udvekslingsstuderende skulle i - ja i noget han nærmest synes var forhør - for at fortælle hvordan Rikke klarede sit arbejde, og at det skulle foregå med hele tre ledere til stede. Jeg må da indrømme at jeg sagde: Hva behar".

Det er da også første gang jeg har arbejdet et sted, hvor der har været mødepligt til deltagelse i sommerfester og julefrokoster, og i øvrigt var det jo også her, hvor Peter Vestergård var god til at sige, at hvis man nu havde noget dårlige at sige om den leder, man var ansat under, så var det nu det skulle siges, og det er jo nemt når alkoholen flyder. Hvad mon han havde sagt næste dag?

Rikke Mortensen blev sygemeldt i oktober måned, angiveligt på grund af arbejdsrelateret stress. I alle de 12 år hun har været der, tror jeg at hendes fravær pga. sygdom stadig kan tælles på hænderne. Og pludselig mens Rikke var syg, ja så var der folk i gang med at smide ting ud i klubben, rydde op mv. og det på et tidspunkt hvor Rikke ikke var fyret, men sygemeldt og stadig afdelingsleder. Man vidste jo ikke hvad der røg ud, og det vidste de tilsyneledende heller ikke, dem der smed tingene ud. En del var indkøbt for klubbens sparsomme budget, men det havde åbenbart ingen betydning lige der.

Og vupti - så var der pludselig alligevel ansat en vikar til fritidsklubben. Det var jo, som jeg har forstået det, et af hovedpunkterne, der førte til en fyring af klublederen. Det kunne ikke lade sig gøre at få en vikar for den ansatte i fritidsklubben, der var gået på barsel, så det var jo meningen at Rikke skulle være alene på posten i det tidsrum hvor, den anden ansattte var på barsel. Aldrig en eneste gang, ulejligede Peter og Tina sig med at informere personalet.

At stå på sidelinjen til hele denne fyringssag, og at have været vidne til systematisk nedbrydning af en person, der om nogen har knoklet for og med de unge, og at være vidne til alle de fodfejl der er lavet i denne fyringssag, er modbydeligt. At det overhovedet kan finde sted, finder jeg ganske besynderligt. At der så er nedlagt forbud om at tale om sagen, mon ikke det skyldes sagens karakter, for at sige, at det her måske ikke er så heldigt, ville jo være utopi. At ansvarshavende personer mere eller mindre så vasker hænder, ja det er vel forventeligt.

Der har jo været et møde med de unge, og nå ja, personalet skulle ikke med. I det hele taget er personalet, i hvert fald undertegnede personale, teknisk set slet ikke blevet informeret om, at deres leder er blevet fyret. Jeg har, lige som de unge, måttet følge med i avisens skriverier, for at finde ud af, hvad der nu skete på "min arbejdsplads" og den vej rundt finde ud af, hvornår der skulle være et informationsmøde, nå ja - hvor personalet så ikke måtte delatge.

Jeg har så senere set optagelse af møde, og det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, det der blev sagt der af ledelsen.

At klubben ingen medlemmer har for tiden er ikke korrekt.

Jeg var startet på at skrive medlemmer op på fjerde side, og der er 50 på hver side, så medlemstallet har rundet de 150. Hvis man nu ikke havde været så ivrig efter at smide ud, ja så havde man jo også medlemslisterne at gå efter. At de ikke var skrevet ind på computer, ja det skyldes jo at der ingen computer var, den var brudt sammen for meget lang tid siden og vi havde bedt om en ny, som stadig ikke var kommet og så naturligvis også at lederen var sygemeldt.

At udlægge det som værende dårlige ledelse af Rikke, det er under lavmålet. At der blev sagt på mødet at personalet aldrig er blevet bedt om at male, ja det er heller ikke rigtigt for det er sagt også i mit påhør.

Og så økonomi. Der har ikke væretet samlet beløb for fritidsklub og ungdomsklub. Der har været et beløb til rådighed til fritidsklub og et andet til ungdomsklub. 20000 til fritidsklub, til dækning af materiale, mad indkøb m.v. 6000-8000 til ungdomsklub til indkøb af bordtennis bat, skruelæder og den slags ting, samt aktiviteter.

At få det til at fremstå som dårlig ledelse med al den tale om økonomi i fritidsklub kontra ungdomsklub, så skal man jo ikke glemme, at fritidsklub er en del af det kommunale pasningsordning og ungdomsklubben er for unge fra 6. klasse til 24 år og det er gratis at komme i ungdomsklubben, som altid har kørt super godt, med mange medlemmer, som loven også siger at der skal være, et godt velfungerende klubråd, og som mange organisationer siger, unge med indflydelse og demokrati. Ungdomsringen har udtalt, at det er uhørt godt, at det har kunnet køre på denne måde og at det er eneste sted i landet, hvor de unge bakker så meget op om deres klub med arbejde som tidligere nævnt.

Det er ting der aldrig har interesseret den nuværende ledelse, og der er aldrig en eneste af dem, der rent faktisk har tilbragt tid med de unge, aldrig har de talt til og med dem, i de korte perioder, hvor de rent faktisk har vist sig om aftenen. Der er aldrig en eneste der har vist nogen som helst interesse i, hvad der foregår i Dronninglund Ungdomsklub, og at de unge føler sig røvrendt, ja det kan jeg godt forstå.

Jeg tror, at i den tid, hvor jeg har været der, har der ikke været et eneste forslag fra hverken unge eller personale der ikke er blevet blankt afvist af ledelsen, men underligt nok, dukker forslagene senere op som tilbud i ungdomsskolen. Desværre ikke til gavn for vores unge, da de er for gamle.

At der, efter Rikke Mortensens fyring, pludselig er blevet åbnet op for mange af de gode ideer, som vi sammen har lavet forslag om, ja så er det jo nu gamle nyheder, for det er ideer der er fremlagt utallige gange fra ungdomsklubbens side, og blankt afvist. Så som skolegården, der nu skal lukkes. Den har været på atle længe, men ledels svar var "så fat det dog, du får ikke den skolegård" Ja og sådan kunne jeg faktisk blive ved længe.

At jeg overhovedet har villet arbejde i klubben, ja det skyldes alle de fantastiske unge mennesker, som det har været pragtfuld at arbejde med, også selv om bølgerne ind i mellem har gået højt. At se samværet mellem jer og den interesse der vises for klubben er jo fantastisk, og ikke mindst har jeg holdt ved, for at arbejde med en ildsjæl for de unge, nemlig Rikke. Atter at stå på sidelinjen og være vidne til, hvordan lederen er i stand til at behandle andre, er da noget af det værste, og jeg er kommet til den beslutning, at jeg hverken kan eller vil være med mere.

Nye tider er kommet, fitness, som ungerne sled for at være med til at skaffe, er blevet solgt, demokrati, hvor de unge er involveret, er væk, og som en af de unge selv har skrevet i et andet forum, så er deres åbne klub udviklet sig til et hemmeligt foretagende, og jeg giver dem fuldstændig ret.

Jeg håber, at fremtidige medarbejdere er bedre til at sige "javel" og kan klare presset. Held og lykke til jer alle sammen.

Print artikel

Visninger: 42