Svend Aage Christiansen A/S i Jerslev slår lørdag dørene op for interesserede.
- Efter den omfattende brand i 2009, har vi bygget nyt, fortæller driftsleder Søren Christiansen.
Der er opført en ny hal på 3.000 kvadratmeter, ligesom der er etableret ny kantine, kontorer, baderum med mere.
- Vi har i alt ca. 7.000 kvadratmeter under tag, fortæller Søren Christiansen.
Der er mulighed for at se det rullende grej, der bruges inden for landbrug, entreprenørarbejde, kloakering, grus samt lastbilkørsel.
- Opgaverne er mangfoldige. Vi tømmer septiktanke, og vi leverer sand og mørtel. Skal 100 hektar mark ensileres, klarer vi også det.
1. februar begyndte udkørsel af gylle.
- Vi er forsigtige med, hvor vi kører gylle ud, og som en hovedregel kører vi kun den halve mængde ud pr. hektar, fortæller Søren Christiansen. Det skal, når jorden er frosset, være på flade arealer.
Der er ca. 65 medarbejdere tilknyttet Svend Aage Christiansen A/S i Jerslev, og nye jobs er på vej.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
15