Vindmøller i strid med nærområdet

Avisannonce

Annonce

Annonce

Beboerne i nærområdet omkring Sjørring Sø og Egebaksande har i stor stil takket nej til udsigten til store vindmøller de to steder

- Er der slet ingen for....?

Spørgsmålet kom fra borgmester Lene Kjelgaard, da hun onsdag modtog 309 underskrifter mod muligheden af at rejse store vindmøller i den tørlagte Sjørring Sø samt ved Egebaksande. Borgmesteren fik yderligere 69 underskrifter mod forslaget fra mennesker, som har tilknytning til området, men som ikke bor der længere.

- Jo, lød svaret på borgmesteren spørgsmål.

- Folk går ind for vedvarende energi, men ikke for møller i den størrelse, forklarede Karl Vinther, en af repræsentanterne for de protesterende mod møllerne, som hvis kommunens forslag realiseres, skal stå i et område, hvor der blandt andet omkring Sjørring Sø allerede står møller, men møller af en langt mindre størrelse.

Netop de møller er udtryk for, at der er en generel accept af vindmøller, men at konflikterne opstår, jo tættere stadig større møllerne kommer på folks nærområde, hvor de vil opleves som dominerende fremmedelementer. Alene i kraft af deres størrelse vil det være vanskeligt at vænne sig til dem på samme måde som beboerne i området over årene har gjort det med de eksisterende møller.

Efter kommunens forslag skal det være muligt at rejse møller på op til 125 meter ved Egebaksande og møller i en højde på op til 150 meter i Sjørring Sø.

Borgmesteren modtog de indsamlede underskrifter som blev afleveret i al stilfærdighed med plads til en meningsudveksling om offentlighedsfasen omkring forslaget til de syv mulige vindmølleområder.

Beboernes opfattelse var, at de generelt følte sig dårligt orienteret om det, der var i gang, mens borgmesteren understregede, at sagen var behandlet i fuld offentlighed.

- Vi har brugt de formelle informationskanaler, sagde borgmesteren, som lovede, at underskrifterne fra lokalområdet vil indgå i den videre sagsbehandling. Høringsfristen for forslaget til nye mølleområder udløb onsdag. I de kommende uger skal forvaltningen gennemgå de kommentarer og bemærkninger, der er indkommet før sagen havner på politikernes bord og en byrådsbeslutning inden sommerferien.

Print artikel

Kommenter denne artikel

10. mar 2011 kl. 14:21 kristian bro

Læs/besvar

Det kniber med den folkelige opbakning til Thisted som Førende Klimakommune. Der "brandes" ellers meget for det begreb. Se kommunens papirer/mails. Folk er ikke med før der er en fordel. Det kunne være en lavere strømpris når det blæser. Her kommer Thy Mors Energi ind i billedet med intelligente strømmålere. NOT IN MY BACKYARD, så fuck landets samlede energipolitik. Thisted Kommunes Energiplan (kan ses på kommunens hjemmeside) trænger til en gevaldig omskrivning. Varmeværkets ide om fordobling af affaldsforbrændingskapaciteten dominerer stadig planen.

Læs/besvar

12. mar 2011 kl. 17:23 ck

Læs/besvar

Det er da utroligt hvordan folk/politiker tænker. man vil have møller sat op hvor der bor mennesker og hvor der er dyreliv, kan de for faen ikke prøve at tænke med hovedet først istedet for røven. Sæt for faen alle møller op øst for kystvejen i nationalparken, der kommer det kun til at berøre de 25 mennesker om året som færdes der, istedet for os andre. Vinden burde også være bedre der end langt inde på landjorden. Vågn for fanden nu op.

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 17

Thistednyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
24-05-2012
Læs mere