DN fastholder modstand mod testcentret i Østerild, men erkender at skovfældningen har sine fordele
Blandt modstanderne af det nationale testcenter for vindmøller i Østerild Plantage er Danmarks Naturfredningsforening - DN - stadig blandt de vedholdende.
Vicepræsidenten for foreningen, biolog Poul Hald Mortensen indvilgede i at tage med Thisted Dagblad på en tur ud i området for blandt tungtlæssede lastbiler med stabilgrus og gravemaskiner at se på, hvordan naturen ser ud til at have det og se på, hvordan udsigterne er for dyr og planter, når en dag området er etableret og arealerne rundt om møllepladserne har fået sig en omgang naturgenopretning.
Han forklarer bl. a., at når man ser på området udelukkende med en biologs briller, så er der hist og her steder, hvor det kan tyde på, at naturen får nogle nye steder at indrette sig på anden vis end i mørke nåletræsskove.
Men der er også tidsler: Bl. a. de stålwirer, som holder de store målemaster på plads. Deres eventuelle negative virkning på trækfugle, som risikerer at ramme dem, er ved at blive undersøgt af forskere.
Og uanset de små lyspunkter, så fastholder han og DN den klare protest mod centeret, som de anser for at at være placeret helt forkert i Danmark.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
6