Sangtalent med rødder i Hurup ude af dyst på TV 2
De kommende udgaver af talentshowet Voice på TV 2 bliver uden Anne Louise Krogh, sangtalent med rødder i Hurup.
I lørdagens udgave af Voice optrådte Anne Louise Krogh i en "battle" med en anden af deltagerne, Amie Jones. De sang Cindi Laupers "True Colors".
Da de to deltageres fælles coach, Sharin Foo, skulle vælge mellem de to, faldt valget på Amie Jones som deltager i den første live-udgave af Voice.
Anne Louise fik dog opbakning fra Sharin Foos medcoach, Richard.
39-årige Anne Louise Krogh bor i dag i Vejle og arbejder bl.a. som sanglærer på Det Danske Musicalakademi i Fredericia, ligesom hun er tilknyttet Vejlefjord Børneneurocenter.
Hun er datter af Ane og Jørgen J. Krogh, der begge har været lærere på Hurup Skole.
Anne Louise Krogh blev student fra Thisted Gymnasium i 1990. Siden har hun læst bl.a. musikvidenskab på Aarhus Universitet.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
34