- Jeg er jublende lykkelig

Dronning Margrethe havde lejlighed til at høre Thisted Kirkes Drenge-mandskor under ledelse af Preben Nørgaard Christensen, da hun besøgte Thisted i 2009. Korets status som et af Danmarks bedste af sin art har nu bidraget til, at Thisted får et regio
Dronning Margrethe havde lejlighed til at høre Thisted Kirkes Drenge-mandskor under ledelse af Preben Nørgaard Christensen, da hun besøgte Thisted i 2009. Korets status som et af Danmarks bedste af sin art har nu bidraget til, at Thisted får et regio

Avisannonce

Annonce

Annonce

Lederen Thisted Kirkes Drenge-mandskor har arbejdet et år på at Thisted får nyt "kraftcenter for sang"

- Jeg er jublende lykkelig. Det er noget af det største, der er sket for Thisteds kulturliv i 25 år.

Preben Nørgaard Christensen, organist ved Thisted Kirke og leder af kirkens drenge-mandskor, lægger ikke skjul på sin begejstring over, at Thisted er valgt som "kraftcenter for sang".

Drenge-mandskoret ry som et af de bedste af sin art i landet er baggrunden for, at Den Jyske Sangskole i Herning har peget på Thisted som en af de byer, der får del i bevillingen på seks millioner kroner fra Det Obelske Familiefond.

Den Jyske Sangskole har imidlertid lagt vægt på, at der skulle værekor af højt niveau på både drenge- og pigesiden i de byer, som bliver udpeget til kraftcentre. Thisted og Thy har ikke et pigekor, der umiddelbart kan matche drenge-mandskoret. Det vil der blive rettet op på med en "overbygning" for de eksisterende pigekor.

Bredde og elite

Men både bredde og elite skulle gerne få glæde af projektet, der har Thisted Musikskole og Vestervig Kirkemusikskole med som samarbejdspartnere - ligesom både e folkeskoler og gymnasium skal være med i projektet:

- Det er klart, at vi sigter højt. Men eliten lever af, at der er en underskov med stor bredde, og med en god elite bliver bredden også bedre, siger Preben Nørgaard Christensen, der ser kraftcentret som et sted med både undervisning af børn og unge og uddannelse af lærere og korledere. Og der bliver mulighed for at trække på konsulenter fra Den Jyske Sangskolen og at hente "topprofessionelle" folk hertil, også fra udlandet.

Konkrete detaljer

Men de konkrete detaljer i projektet skal først nu beskrives nærmere. Blandt andet er det et åbent spørgsmål, om centret skal have sine egen adresse, eller om man skal trække på de lokaliteter, som der findes i forvejen.

- Det er nu op til os lokalt at komme med et samlet bud på, hvordan miljøet skal sammensættes, siger Preben Nørgaard Christensen.

Har arbejdet med projektet i omkring et år, og siden i efteråret i tæt samarbejde med Thisted Kommunes nyansatte kulturkonsulent, Karen Louise Erichsen.

Kulturkonsulenten deler Preben Nørgaard Christensens begejstring over, at Thisted nu er blevet godkendt:

- Jeg tror, det kan få utroligt stor betydning. Det har selvfølgelig dels en branding-effekt, men det vil jo også være skønt, hvis det kunne være med til at udbrede budskabet om, at det er fedt at synge. Og det er jo en gave at kunne styrke talentudviklingen på tværs af institutionerne, siger Karen Louise Erichsen.

Ingen kommunale kroner

Kommunens arbejdsmarkeds- og kulturudvalg er blevet orienteret om projektet på et lukket møde. Men ud over, at kulturkonsulenten har fået lov til at bruge tid på projektet, har politikerne ikke givet tilsagn om støtte til sangcentret:

- Nu skal vi finde ud af, vor stort et brød, vi kan bage. Det kan meget vel tænkes, at vi finder ud af, at det er nødvendigt, at kommunen bakker op. Men så må vi tage den derfra, siger Karen Louise Erichsen.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 18

Thistednyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere