Kirkelukninger er til debat

Det går ikke, hvis det er sådan, at kirkens personale er større end menigheden, siger Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd. Men i sogne med under 100, er der næppe heller gudstjeneste hver søndag, indrømmer hun. Arkivfoto:
Det går ikke, hvis det er sådan, at kirkens personale er større end menigheden, siger Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd. Men i sogne med under 100, er der næppe heller gudstjeneste hver søndag, indrømmer hun. Arkivfoto:

Avisannonce

Annonce

Annonce

Færre medlemmer i folkekirken og færre kirkegængere gælder både i Udkantsdanmark og i København

I denne uge er debatten om behovet for at lukke nogle af landets ca. 2350 folkekirker igen dukket op, bl.a. i de fynske medier og DR P1.

Og denne gang i tilsyneladende harmonisk samklang mellem formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, Lindevang Sogn på Frederiksberg, formanden for Den Danske Præsteforening, sognepræst Per Buchholdt Andersen, Asmild-Tapdrup ved Viborg, og kirkeminister Manu Sareen (R), Østerbro i København.

Thisted Dagblad har derfor pr. e-mail spurgt alle tre, hvillke konkrete kriterier de vil lægge til grund for kirkelukninger. Men det ønsker ingen af dem at svare konkret på. De henviser alle til, at det skal afgøres af lokale forhold, og at diskussionen om kirkelukninger skal starte lokalt.

Middelalderkirkerne på landet kan formentlig ikke lukkes på den måde, at de brydes ned eller sælges til andre formål. Men måske kan brugen reduceres.

Nyere bykirker derimod kan godt, hvilket dog vil afhænge af kirkens arkitektoniske betydning.

Og så er der jo - både på landet og ikke mindst i København - de kirker, der har 100-120 år på bagen. Og måske er det i virkeligheden dem, en stor del af debatten kommer til at handle om.

Inge Lise Pedersen skriver, at vi kan ikke undgå at tage nogle kirker ud af brug, for det holder altså ikke, når personalet ved en gudstjeneste er større end menigheden. Ikke fordi det sker en enkelt gang, men når det bliver det sædvanlige. Hun mener dog ikke, at der skal være færre præster, men at der skal spares på kirkebygninger og på lønninger til det øvrige kirkepersonale.

Hun peger på, at i Københavns Kommune er folketallet faldet 200.000-300.000 siden 1950. Men antallet af folkekirkemedlemmer er faldet med op mod det dobbelte, idet det er dér, flest har meldt sig ud, og hvor der er den største koncentration af muslimske indvandrere - ifølge hendes skøn 100.000-200.000 indbyggere.

På landet mener Inge Lise Pedersen ikke, at man kan opretholde højmesse hver søndag i en sognekirke med en menighed på under 100, men indrømmer, at det sker næppe heller ret mange steder i dag.

Per Bucholdt Andersen taler for at etablere, hvad han kalder "bæredygtige enheder" - fællessogne og storpastorater. Men omstrukteringen skal tilrettelægges lokalt, understreger han.

Kirkeminister Manu Sareen tror på, at den indledte debat vil føre til, at nogle kirker helt eller delvist tages ud af brug, og han vil som den, der i sidste ende skal godkende beslutningerne, ikke udmelde kriterier:

-Debatten må føres på grundlag af et indgående kendskab til de lokale forhold, ligesom når biskoppen skal træffe beslutninger om pastoratsstruktur og placering af præster inden for stiftet, siger ministeren.

Som understreger, at det her må indgå i overvejelserne, hvor den pågældende kirke er placeret, og om det er en middelalderkirke eller en forholdsvis ny kirke.

Print artikel

Kommenter denne artikel

26. jan 2012 kl. 13:57 Gustav Sieg Sørensen

Læs/besvar

KIRKERS PROFILER FORHINDRER LUKNING AF KIRKER    Kommentar til Villy Dalls artikel: ??Kirkelukninger er til debat??   Jeg forestiller mig ikke, at der skal lukkes kirker her i Thy. Derimod er der god grund til at ændre på brugen af kirkerne, så hver kirke får sin egen profil. Der er jo ingen, der siger, at alle kirker skal have præcist ??de samme varer på hylderne??.   De vigtigste ??varer?? skal selvfølgeligt være de samme. Der er  - Forkyndelsen af evangeliet (Ordets gudstjeneste)  - Altergangen (Nadverens gudstjeneste)  - Dåben   - Udsendelsen til kristen tjeneste i dagligdagen (den aronitiske velsignelse)   Derudover skal der være masser af plads til forskellighed. Et sted kan menighedsrådet vælge at gøre kirken til kirkens til provstiets børnekirke. Et andet menighedsråd kan gøre sognets kirke til provstiets jazz kirke. Det kun fantasien, der sætter grænser for, hvor forskellige kirkerne kan vælge at blive.     Folkekirken skal være, hvor folket er. Kirken skal forsøge at omslutte folket med evangeliet og det kristne fællesskab.   Dette betyder, at nogle ting skal flyttes fra tyndt befolkede områder til tættere befolkede områder. Her i Thy vil det give færre gudstjenester i nogle kirker, men kirkerne skal stadig være der. Simpelt hensyn for at dyrke den niche, som menighedsrådet har vedtaget, der skal være sognekirkens profil.   I provstibetænkningen, der er til høring netop nu, er det et forslag om, at 2/3 af menighedsrådene kan give provstiudvalget bemyndigelse til at indstille kirker til lukning. Forslagene skal så sendes videre til biskop og kirkeminister til afgørelse. Menighedsrådet vil naturligvis blive hørt. Jeg anser dette forslag som en ??nød ventil?? for det lokale demokrati. Hvis menighedsrådet og provstiudvalget ikke sikres en ??udtale ret?? ved kirkelukninger, så risikerer vi, at bispen og ministeren beslutter kirkenedlæggelser bag lukkede døre.      Det er altså menighedsrådet og provstiudvalget, der har den lokale fingerspidsfornemmelse. Et sådant lokalkendskab får bispen i Aalborg og ministeren i København aldrig nogensinde. Læs/besvar

26. jan 2012 kl. 17:56 SIMPLY THE BEST

Læs/besvar

Luk dog de kirker. Der kommer ingen alligevel. Utroligt at der skal møde mindst 4 personer på arbejde om søndagen: Præsten, Organisten, Kirkesangeren samt Graveren selvom der kun kommer 2 i kirke. Det gik ikke i det private erhvervsliv. Godt man ikke betaler kirkeskat længere. Blot endnu en skjult skat.

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 29

Thistednyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
24-05-2012
Læs mere