S�g

Kirkelukninger er til debat

Det g�r ikke, hvis det er s�dan, at kirkens personale er st�rre end menigheden, siger Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsr�d. Men i sogne med under 100, er der n�ppe heller gudstjeneste hver s�ndag, indr�mmer hun. Arkivfoto:

25. januar 2012 19:31
Af: Villy Dall

Avisannonce

Annonce

Annonce

F�rre medlemmer i folkekirken og f�rre kirkeg�ngere g�lder b�de i Udkantsdanmark og i K�benhavn

I denne uge er debatten om behovet for at lukke nogle af landets ca. 2350 folkekirker igen dukket op, bl.a. i de fynske medier og DR P1.

Og denne gang i tilsyneladende harmonisk samklang mellem formanden for Landsforeningen af Menighedsr�d, Inge Lise Pedersen, Lindevang Sogn p� Frederiksberg, formanden for Den Danske Pr�steforening, sognepr�st Per Buchholdt Andersen, Asmild-Tapdrup ved Viborg, og kirkeminister Manu Sareen (R), �sterbro i K�benhavn.

Thisted Dagblad har derfor pr. e-mail spurgt alle tre, hvillke konkrete kriterier de vil l�gge til grund for kirkelukninger. Men det �nsker ingen af dem at svare konkret p�. De henviser alle til, at det skal afg�res af lokale forhold, og at diskussionen om kirkelukninger skal starte lokalt.

Middelalderkirkerne p� landet kan formentlig ikke lukkes p� den m�de, at de brydes ned eller s�lges til andre form�l. Men m�ske kan brugen reduceres.

Nyere bykirker derimod kan godt, hvilket dog vil afh�nge af kirkens arkitektoniske betydning.

Og s� er der jo - b�de p� landet og ikke mindst i K�benhavn - de kirker, der har 100-120 �r p� bagen. Og m�ske er det i virkeligheden dem, en stor del af debatten kommer til at handle om.

Inge Lise Pedersen skriver, at vi kan ikke undg� at tage nogle kirker ud af brug, for det holder alts� ikke, n�r personalet ved en gudstjeneste er st�rre end menigheden. Ikke fordi det sker en enkelt gang, men n�r det bliver det s�dvanlige. Hun mener dog ikke, at der skal v�re f�rre pr�ster, men at der skal spares p� kirkebygninger og p� l�nninger til det �vrige kirkepersonale.

Hun peger p�, at i K�benhavns Kommune er folketallet faldet 200.000-300.000 siden 1950. Men antallet af folkekirkemedlemmer er faldet med op mod det dobbelte, idet det er d�r, flest har meldt sig ud, og hvor der er den st�rste koncentration af muslimske indvandrere - if�lge hendes sk�n 100.000-200.000 indbyggere.

P� landet mener Inge Lise Pedersen ikke, at man kan opretholde h�jmesse hver s�ndag i en sognekirke med en menighed p� under 100, men indr�mmer, at det sker n�ppe heller ret mange steder i dag.

Per Bucholdt Andersen taler for at etablere, hvad han kalder "b�redygtige enheder" - f�llessogne og storpastorater. Men omstrukteringen skal tilrettel�gges lokalt, understreger han.

Kirkeminister Manu Sareen tror p�, at den indledte debat vil f�re til, at nogle kirker helt eller delvist tages ud af brug, og han vil som den, der i sidste ende skal godkende beslutningerne, ikke udmelde kriterier:

-Debatten m� f�res p� grundlag af et indg�ende kendskab til de lokale forhold, ligesom n�r biskoppen skal tr�ffe beslutninger om pastoratsstruktur og placering af pr�ster inden for stiftet, siger ministeren.

Som understreger, at det her m� indg� i overvejelserne, hvor den p�g�ldende kirke er placeret, og om det er en middelalderkirke eller en forholdsvis ny kirke.

Print artikel

Kommenter denne artikel

26. jan 2012 kl. 13:57 Gustav Sieg S�rensen

L�s/besvar

KIRKERS PROFILER FORHINDRER LUKNING AF KIRKER Kommentar til Villy Dalls artikel: ??Kirkelukninger er til debat?? Jeg forestiller mig ikke, at der skal lukkes kirker her i Thy. Derimod er der god grund til at �ndre p� brugen af kirkerne, s� hver kirke f�r sin egen profil. Der er jo ingen, der siger, at alle kirker skal have pr�cist ??de samme varer p� hylderne??. De vigtigste ??varer?? skal selvf�lgeligt v�re de samme. Der er - Forkyndelsen af evangeliet (Ordets gudstjeneste) - Altergangen (Nadverens gudstjeneste) - D�ben - Udsendelsen til kristen tjeneste i dagligdagen (den aronitiske velsignelse) Derudover skal der v�re masser af plads til forskellighed. Et sted kan menighedsr�det v�lge at g�re kirken til kirkens til provstiets b�rnekirke. Et andet menighedsr�d kan g�re sognets kirke til provstiets jazz kirke. Det kun fantasien, der s�tter gr�nser for, hvor forskellige kirkerne kan v�lge at blive. Folkekirken skal v�re, hvor folket er. Kirken skal fors�ge at omslutte folket med evangeliet og det kristne f�llesskab. Dette betyder, at nogle ting skal flyttes fra tyndt befolkede omr�der til t�ttere befolkede omr�der. Her i Thy vil det give f�rre gudstjenester i nogle kirker, men kirkerne skal stadig v�re der. Simpelt hensyn for at dyrke den niche, som menighedsr�det har vedtaget, der skal v�re sognekirkens profil. I provstibet�nkningen, der er til h�ring netop nu, er det et forslag om, at 2/3 af menighedsr�dene kan give provstiudvalget bemyndigelse til at indstille kirker til lukning. Forslagene skal s� sendes videre til biskop og kirkeminister til afg�relse. Menighedsr�det vil naturligvis blive h�rt. Jeg anser dette forslag som en ??n�d ventil?? for det lokale demokrati. Hvis menighedsr�det og provstiudvalget ikke sikres en ??udtale ret?? ved kirkelukninger, s� risikerer vi, at bispen og ministeren beslutter kirkenedl�ggelser bag lukkede d�re. Det er alts� menighedsr�det og provstiudvalget, der har den lokale fingerspidsfornemmelse. Et s�dant lokalkendskab f�r bispen i Aalborg og ministeren i K�benhavn aldrig nogensinde. L�s/besvar

26. jan 2012 kl. 17:56 SIMPLY THE BEST

L�s/besvar

Luk dog de kirker. Der kommer ingen alligevel. Utroligt at der skal m�de mindst 4 personer p� arbejde om s�ndagen: Pr�sten, Organisten, Kirkesangeren samt Graveren selvom der kun kommer 2 i kirke. Det gik ikke i det private erhvervsliv. Godt man ikke betaler kirkeskat l�ngere. Blot endnu en skjult skat.

L�s/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 29

Sektionsforsiden lige nu