Stor forventning til sprogcenter

 - Det kan godt være, at hver kursist ikke køber så meget, men hvis de kommer tit nok, så kan det vel nok mærkes på handlen, lyder det forhåbningsfuldt fra uddeler Jette Vestergaard, Dagli" Brugsen i Hundborg. Foto: Peter Mørk
- Det kan godt være, at hver kursist ikke køber så meget, men hvis de kommer tit nok, så kan det vel nok mærkes på handlen, lyder det forhåbningsfuldt fra uddeler Jette Vestergaard, Dagli" Brugsen i Hundborg. Foto: Peter Mørk

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Borgere i Hundborg regner med, at Dagli' Brugsen og hele byen kan profitere af nyt liv i folkeskolen

- Vi hilser det med kyshånd, hvis sprogskolen flytter herud. Det vil give rigtig meget til byen og til os her i Brugsen.

Sådan lyder det fra uddeler Jette Vestergaard, Dagli' Brugsen i Hundborg.

Jette Vestergaard, der selv bor i byen, er ikke den eneste, der klapper i hænderne ved udsigten til, at Sprogcenter Thisted flytter sine aktiviteter til den nedlagte folkeskole i landsbyen, der ligger 14 kilometer vest for Thisted.

- Jeg synes, det er en fin idé. Det har vi ikke spor imod, siger Elsabeth Poulsen, der går gennem den vinterkolde by med et par veninder.

Udsigten til, at 350 kursister med anden baggrund end dansk vil få deres næsten daglige gang i Hundborg, afskrækker dem ikke.

- Vi har så mange fremmede her i forvejen, siger Elsabeth Poulsen.

Håber på liv

Johnny Vestergaard er en af de unge, der er blevet boende i Hundborg, mens han er i gang med en uddannelse som bygningskonstruktør i Holstebro.

Han håber, en flytning af sprogcentret til Hundborg vil skabe liv i landsbyen.

- Jeg tror, det kan betyde, at der kommer gang i noget hussalg herude, og det er oplagt med nogle bedre busforbindelser til Thisted.

Sparekassen Thy har en afdeling i Hundborg lige ved siden af skolen, og her har man savnet lyden af leg og latter - og endda slagsmål, siden skolen lukkede sidste sommer.

- Jeg synes, det kunne være en rigtig god idé, hvis der kom liv i byen igen, siger sparekasseassistent Bente Immersen, der selv bor i Hundborg og er kasserer i borgerforeningen.

- Vi havde jo snakket om at overtage skolen, men vi var ikke så vilde med at skulle investere så mange penge. Hvis sprogcentret flytter herud, kan vi måske stadig få lov at bruge lokalerne. Jeg håber, det bliver til noget, siger Bente Immersen.

Endnu er der ikke taget endelig politisk beslutning om flytning af Sprogcenter Thisted, men forvaltningen arbejder på at konkretisere planerne og undersøge konsekvenserne.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 37

Thistednyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere