Henrik Dam Jespersen er ked af, at familievirksomheden ikke fik lov til at fortsætte

Da Hurup Møbelfabrik indgav konkursbegæring kort før jul havde Henrik Dam Jespersen stadigvæk et håb om en rekonstruktion af polstermøbelfabrikken, der blev stiftet af hans far i 1959.

I dag erkender Henrik Dam Jespersen, at løbet er kørt.

- To af butikkerne i henholdsvis Hillerød og Odense er allerede blevet genudlejet. Desuden har møbelhandler Erling Christensen fra Sindal købt samtlige møbler, der var tilbage i de 12 butikker, siger Henrik Dam Jespersen.

Han havde ellers sat alt i bevægelse for at rekonstruere virksomheden i dagene mellem jul og nytår.

Nordea sagde nej

- Der var to panthavere i virksomheden. Én panthaver for ejendommen og maskinerne, og en anden på inventaret og møblerne i butikkerne. Desværre valgte Nordea, der havde pant i ejendommen og maskinerne, at sige nej til mit udspil, siger Henrik Dam Jespersen.

Han kan stadig ikke rigtigt forstå, hvorfor Nordea, som familievirksomheden har brugt siden 1960'erne, valgte at trække tæppet væk under firmaet.

- De ville end ikke give mig lov til at købe maskinerne ud af ejendommen, siger han.

Henrik Dam Jespersen solgte i 2007 68 pct. af virksomheden til kapitalfonden Erhvervsinvest. Noget, som han - set i bakspejlet - har fortrudt.

Spar Nord var velvillig

- Uden Erhvervsinvest var vi ikke gået konkurs. Nu skal det ikke misforstås. Jeg har haft et fortrinligt samarbejde med dem. Men det var Erhvervsinvest, der blandt andet ejes af Spar Nord, der tvang os over i Spar Nord, siger han.

Det var Spar Nord, der lukkede for kassekreditten forud for konkursen.

Til gengæld oplevede Henrik Dam Jespersen, at Spar Nord var yderst velvillig til at indgå en aftale om en rekonstruktion.

- Dem har jeg virkelig været i en positiv dialog med. Og vi var sådan set blevet enige, siger Henrik Dam Jespersen.

Til gengæld sagde Nordea nej.

Fortryder salg

I dag synes han ikke, at salget af 68 pct. af virksomheden var det værd.

- Vi var jo temmelig velpolstret, da jeg besluttede mig for at sælge. Inderst inde havde jeg en drøm om at vækste. Og det kunne vi ikke selv klare alene. Dertil kommer, at vi i 2008 byggede en ny fabrik til 25 mio. kroner. Vi havde så mange penge, at vi end ikke behøvede at tænke på finansieringen, siger Henrik Dam Jespersen.

- Havde jeg ikke solgt, havde vi nok ikke haft de massive investeringer i væksten. Og så havde vi måske overlevet, siger han.

I 2008 ramte finanskrisen verdenen og investeringen i en ny fabrik kom til at tage den likviditet ud af virksomheden, der ville have kunnet reddet den.

- Jeg har det virkeligt skidt med det. Også min far og min mor har det ikke godt med konkursen. Jeg tænker især på medarbejderne, der har været ansat i en menneskealder på fabrikken. Det er svært at vænne sig til at tale i datid om en virksomhed, der har været hele mit liv, siger Henrik Dam Jespersen.

Ikke med til forhandlingerne

Han fortæller, at han ikke var med i forhandlingerne, som Erhvervsinvest førte med Spar Nord forud for konkursen.

- Det har jeg det skidt med. Jeg var ikke selv med ved bordet. Så jeg kan stadigvæk ikke forstå, at det hele skulle smides på gulvet, siger han.

Efter eget udsagn har de seneste måneder før og efter familievirksomhedens kollaps kostet ham seks kilo på vægten.

Han er dog ikke resigneret.

- Nu vil jeg i gang med noget nyt. Om det bliver indenfor den samme branche, ved jeg ikke. Men det er jo der, at min kompetence ligger, siger den uddannede eksportøkonom.

Print artikel

Visninger: 29