Hun samler 2395 folk omkring Thy

Elsebeth Eklund etablerede en facebook gruppe, fordi hun fik en smart idé og syntes det var sjovt. Siden har aktiviteten grebet om sig, og hun bruger dagligt mange timer foran computerskærmen - af og til i selskab med hunden Buffy. Foto: Diana Holm
Elsebeth Eklund etablerede en facebook gruppe, fordi hun fik en smart idé og syntes det var sjovt. Siden har aktiviteten grebet om sig, og hun bruger dagligt mange timer foran computerskærmen - af og til i selskab med hunden Buffy. Foto: Diana Holm

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Elsebeth Eklund fra Vestervig har fået stor succes med en gruppe på facebook, hvor der handles og byttes

Pæne sko til små fødder, str. 33, købt i Aarhus, kun brugt én gang, ny pris 1300 kroner. Kom med et bud.

Sådan lyder det i en kort tekst, vedhæftet et foto og indsendt af en kvinde i postnummer 7700-området.

Denne private salgsannonce er blot én ud af flere hundrede, der lige nu ligger under gruppen "Bytte-salg-gives væk i Thy" på den sociale internetside Facebook.

Opbevaringsglas, vinterdragt, playstation 2 med spil, legetøj og en smartphone er nogle af de andre varer, der er sat til salg med billede.

For eksempel blev et sengetæppe med plaid solgt sent fredag aften til 145 kroner efter cirka to timers budgivning, der startede med 100 kroner.

Kvinden bag gruppen er Elsebeth Eklund, Vestervig.

Hun fortæller, at hun fik ideen for cirka tre og et halvt år siden.

- Jeg var med i nogle andre grupper, men der skete ikke rigtigt noget heroppe i Thy, siger hun.

Elsebeth Eklund har defineret nogle få men klare regler for brug af gruppen. Der skal skrives postnummer ved opslag på væggen, for "hvis jeg finder en ting, er jeg fri for at spørge, om jeg skal køre til Thisted eller Hanstholm", og den maksimale pris på en enkelt vare er 500 kroner.

Endelig er det vigtigt at opdrage folk til at lægge fotos af varerne ind i albums, hvis de har flere ting til salg, for 50 stykker børnetøj fylder alt for meget, hvis de lægges ind på væggen ét for ét.

Elsebeth Eklund har oplevet stor succes med gruppen, der nu er oppe på 2395 medlemmer - og der kommer stadig flere til.

- Bare i dag har jeg tre stående derhenne, der venter på godkendelse, siger Elsebeth - med et nik hen mod computeren, der hele tiden står tændt inde i stuen.

Hun vælger som administrator selv, hvem der skal være med i gruppen - og kan også blokere for uønskede medlemmer. Det gør hun med hård hånd, når reglerne brydes eller folk brokker sig over hendes politik om en maksimal pris.

- Den pris har jeg, fordi alle skal kunne være med. Hvis folk vil handle med dyrere ting, så må de skrive privat med hinanden, fastslår Elsebeth Eklund, der er førtidspensionist.

Elsebeth Eklund bruger også tid på at rydde op på siden og slette annoncer, der er blevet uaktuelle.

Elsebeth er et rigtigt hjemmemenneske, og hun erkender, at fjernsyn og facebook er hendes bedste venner.

- Når det er sådan et vejr som i dag, så sidder jeg nok et par timer eller tre og arbejder ved computeren, men selv om jeg ser fjernsyn, så holder jeg lige lidt øje.

Elsebeth forklarer, at hun på tre meters afstand af computerskærmen kan se, om der er kommet en ny salgsannonce på hendes gruppe.

I årenes løb har Elsebeth naturligvis også selv købt, solgt og byttet. Både legetøj, drikkeglas og kaniner. Senest har hun byttet sin ismaskine for en standerlampe.

Men handlen er det mindste af hendes motivation.

- Det er stadig skide sjovt. Du lærer også en masse om mennesker. De er ikke altid som du tror.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 15

Thistednyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere