Solen skal lette varmeregningen

Beregninger foretaget af rådgivningsfirmaet Rambøll A/S har vist, at et solfangeranlæg kan give forbrugerne ved Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk en gennemsnitlig årlig besparelse på 3500 kroner. Arkivfoto
Beregninger foretaget af rådgivningsfirmaet Rambøll A/S har vist, at et solfangeranlæg kan give forbrugerne ved Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk en gennemsnitlig årlig besparelse på 3500 kroner. Arkivfoto

Avisannonce

Annonce

Annonce

VSVK klar med nyt supplement til den dyre naturgas.

Bestyrelsen for Nordjyllands dyreste barmarksværk, Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk, er klar med et nyt spareinitiativ: Et solfangeranlæg, der i givet fald vil kunne begynde at lette varmeregningen i 2013.

Beregninger har vist, at det vil give en gennemsnitsforbruger med en årlig varmeregning på 35000 en besparelse på cirka 10 procent.

- De beregninger er fra efteråret. Og efter at der er meldt nye kæmpe energiafgifter ud, er solvarmen ikke blevet mindre attraktiv, bemærker bestyrelsesformand Niels Jørgen Godskesen.

Solfangeranlægget skal etableres lige ved siden af værket, og bestyrelsen har på forhånd sikret sig, at den landmand, der ejer de tilstødende arealer, er villig til at sælge.

Totalt set vil projektet kræve en investering på 12 millioner kroner. Det kræver et lån med kommunegaranti.

- Og vi har på vandrørene hørt, at kommunen stiller sig velvilligt, siger Niels Jørgen Godskesen.

Han håber, at de hårdtprøvede forbrugere vil tage godt imod initiativet, men han har ingen fornemmelse af, om de faktisk vil gøre det.

Bestyrelsen har indkaldt til informationsmøde 8. februar i Veddum Sal og forventer at få et fingerpeg til den tid.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 10

Hobronyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere