Lone Sondrup føler sig sikker på opbakning men byder samtidig Tina Nedergaard velkommen på den lokalpolitiske arena.
Venstres nuværende gruppeformand i Mariagerfjord Byråd, Lone Sondrup, Tobberup, føler sig sikker på, at hun har Venstres byrådsgruppe bag sig i sit forsøg på at blive partiets borgmesterkandidat.
- Gruppen har tidligere bakket mig op som kandidat, og jeg tror ikke, det har ændret sig, efter at Tina Nedergaard nu også har meldt sig på den kommunalpolitiske arena, siger Lone Sondrup.
Hun har det til gengæld rigtig fint med, at der nu er lagt op til en afstemning mellem hende og den tidligere undervisningsminister, der har fået adresse i Hørby Skoleby.
Kåres ikke
- Jeg har altid haft det synspunkt, at kandidaten ikke skal kåres, men vælges på demokratisk vis, betoner Lone Sondrup, der sammen med den øvrige byrådsgruppe blev orienteret om Tina Nedergaards kandidatur i forbindelse med et gruppemøde mandag aften.
Lone Sondrup har i øvrigt ikke noget personligt kendskab til Tina Nedergaard, selv om hun og hendes mand på gården i Tobberup for år tilbage pudsigt nok kun boede et par stenkast eller to fra Tina Nedergaards forældre.
- Jeg kender kun Tina fra avisen og fra "Borgen", men har et godt og positivt indtryk af hende. Hun er absolut en værdig kandidat, og hvis det er hende, et flertal af Venstres medlemmer ønsker, ja, så er det jo sådan det er. Det får mig ikke til at opgive kommunalpolitik, siger Lone Sondrup.
-
Print artikel
22. feb 2012 kl. 16:17
PH
Læs/besvar
Lone Sondrup kan vel roligt læne sig tilbage hvis hun har rimelig styr på sit bagland. Uden at nedgøre Tina Nedergaard, men nogen stor politisk begavelse har hun da aldrig været
Læs/besvar
05. mar 2012 kl. 22:30
Søren Greve
Læs/besvar
Det er jo dårlig journalistik, der giver den overskrift! Lone siger jo netop ikke, hun har gruppen bag sig. Hun siger jo netop, at det havde hun tidligere - hun kan selvfølgelig ikke lægge gruppen ord i munden - sådan er Lone slet ikke.Til gengæld er jeg helt sikker på den nuværende byrådsgruppe vil bakke op uanset, om det er Lone eller Tina, der skal stå i spidsen det næste 1½ år. Det er bare herligt at være en del af et parti, der kan stille med to så stærke kandidater i front :-)
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
18