Slemme lærer Rita

Mille Dinesen spiller lærerinden Rita.
Mille Dinesen spiller lærerinden Rita.

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Fakta


"Rita 1 - Idealisten"
Manus: Christian Torpe
Instruktør: Lars Kaalund
TV2, 2012
Torsdag 20.00. Sendes også søndag 14.45.

TV-Drama: "Rita 1 - Idealisten"

Det er en komedie, men det er også en stærkt socialrealistisk, klassisk problemorienteret dramaserie, TV2 havde premiere på torsdag aften. Og det er godt.

Det er godt, fordi komediedelen måske ikke er den stærkeste side. Hvis komedien mest skal bestå i at sige frække ord - eller skrive dem - eller at blufærdighedskrænke store pubertetsdrenge... eller bare at Rita får en baghyler på inspektørens skrivebord, mens han tager mod klager over hende i telefonen. Eller brie-osten med den særlige flavour i ærmet...

Jamen, så er komediestilen måske ikke helt subtil nok til at bære igennem, og så må dramaet jo rykke ind.

Falder i et hul

Og det gør det. Ganske stærkt endda - for bedst som vi sidder og tænker "det var da pokkers, så sej og selvsikker den Rita kan være, har hun da slet ingen svage sider?" - så falder hun pludselig i en slags hul.

Ikke et sort hul - men et skummelt eftertankens øjeblik.

Dér, hvor man bliver klar over, at det måske slet ikke går så godt alt sammen. At livet slet ikke kører den vej, man gerne vil - at man måske oven i købet gør mere skade end gavn med sin smarte stil. Lidt for hurtig, lidt for dygtig.

Og hun har jo god grund til det.

Rappe replikker

Det er det realistiske touch, for det kender de fleste af os nok fra os selv.

Det sjove er jo, at den smarte, flotte Rita med den rappe replik og de sikre meninger om alt og alle, hun har faktisk ikke gjort det særlig godt for sig selv og sin familie.

De bor til leje i en gammel udbanket pedelbolig, børn af flere fædre, og hver især med buler i selvværdet. Hun har snarere klaret det på trods, end hun har haft succes med livet.

Og det er dér, smerten melder sig ved dagens slutning, da hun lægger sammen og trækker fra.

Lover godt

Da hun har mødt sin ældste søns kommende svigerfar, der er hendes egen gamle kæreste - og både hun og han har mærket, at der var nogle ulægte skrammer dér, inde under facaden.

Hans pæne succesfacade, hendes flagrende boheme-facade.

Det var første afsnit - og det lover godt. Nu er rollerne kørt på plads, og det rigtige spil kan begynde. Der er gode takter: De dejlige, skarpe replikker, når Rita siger det direkte og straks, som vi alle godt ved, man normalt først kommer i tanker om på vejen hjem. Men også snerten fra den eftertanke, at her var du måske lidt vel hensynsløs eller fordømmende.

Ikke realistisk

Til den lovlig smarte side synes jeg nok, familiens mobning af den måske homoseksuelle søn og bror var. Og hvor klogt var det lige at slæbe den irriterende elev, Rosa, med ned på rygetoilettet i et forsøg på at bryde hul i hendes personlige panser?

Ikke ret. Heller ikke ret realistisk. Men det tegner godt - måske netop fordi den facade, der slår flest revner, er Ritas egen.

Print artikel

Kommenter denne artikel

09. feb 2012 kl. 23:25 Henrik K

Læs/besvar

Hvis man ser på realismen i forhold til lærerverdenen, så det er den meget langt fra virkeligheden.... Ligner lidt mangel på research. I stedet ser det ud til, at serien er bygget op på en masse fordomme om lærere, elever osv.

Læs/besvar

10. feb 2012 kl. 10:45 SIMPLY THE BEST

Læs/besvar

Der burde være nogen flere af hendes slags frem for alle de pædagoger der blot holder møder for at slippe for det rigtige arbejde, nemlig at man som skolelærer har fuldt timetal, frem for at planlægge. En rigtig skolelærer planlægger ikke, men kører det på rutinen, ligesom det arbejdende folk i industri og håndværk.

Læs/besvar

10. feb 2012 kl. 11:46 Henrik K

Læs/besvar

Jeg regner med, at det er et ironisk indlæg?

Læs/besvar

10. feb 2012 kl. 16:01 SIMPLY THE BEST

Læs/besvar

Hvorfor ironisk? Lærerne må vel også til at arbejde for deres høje løn, frem for at holde alen lange møder i kaffe og cigaretrøg. En skolelærer skal vel også have 37 timers effektiv undervisning om ugen ligesom alle andre faggrupper? En smed, murer el. montør som jeg selv har ikke 15 planlægningstimer om ugen. Vi har ingen.

Læs/besvar

10. feb 2012 kl. 16:31 Tapio

Læs/besvar

p;Hvornår skal de så forberede sig, videreuddanne sig,  evaluere, rette opgaver, holde forældremøder osv.,  I fritiden eller hvornår ?????? 

Læs/besvar

10. feb 2012 kl. 17:25 ditlev

Læs/besvar

  En skolelærer skal vel også have 37 timers effektiv undervisning om ugen ligesom alle andre faggrupper? En smed, murer el. montør som jeg selv har ikke 15 planlægningstimer om ugen. Vi har ingen. Du har jo også fri når du når fyraften. Du skal ikke til møder med forældre, rette opgaver, forberede undervisning.

Læs/besvar

10. feb 2012 kl. 17:41 preben

Læs/besvar

har det med Rita at gøre? Serien er en komedie og faktisk en bedre af slagsen, lærerne behøver da ikke føle sig angrebet. Tag det for det som det er, skide sjovt.

Læs/besvar

12. feb 2012 kl. 00:58 Henrik K

Læs/besvar

Det er netop problemet med serien, synes jeg... Den er ikke sjov. Når den så samtidig rammer langt ved siden af socialrealistisk, ja så ved ikke helt, hvad serien skal bruges til. Mht. de underlige kommentarer om, at lærere burde have 37 timers effektiv undervisning om ugen, og dermed ingen forberedelse, så bliver det ikke hos de lærere, at mine børn skal undervises. Går heller ikek ud fra, at du be'r en bankmand om at investere i en aktie eller lignende, uden han skal bruge tid til at sætte sig i den pågældende investering?

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 73

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere