For 100 år siden dannede seks pressefotografer, 17. februar 1912, verdens første pressefotografforbund. Se nordjyske fotografers pletskud gennem det seneste århundrede her
Du kan sige og mene meget om pressefotografer og deres utidige knipseri: Det at fange øjeblikket.
"Irriterende, og du må ikke tage mig nedefra, og venstre er altså min pæne side."
Se nordjyske fotografers bedste billeder gennem det seneste århundrede her
Men det er sjældent kedeligt at kigge på resultatet eller at være sammen med disse lys-, lukketid- og eksponerings-håndværkere,
For det er jo det, de er. Pressefotograferne. Gode håndværkere, der fanger det, som aldrig kommer igen.
Det bemærkelsesværdige, det upåagtede eller det dagligliv, som lige om et øjeblik bliver historie.
Kæmpe billedbog
For 100 år siden dannede seks pressefotografer, 17. februar 1912, verdens første pressefotografforbund, og i den anledning udgiver
Pressefotografforbundet i samarbejde med forlaget Ajour en stor fotobog, 2,9 kilo, 420 sider, 30x30 cm, 388 kr. med titlen "Vidnerne. Historien" - en omfattende Danmarkshistoriens billedalbum med artikelbidrag fra både gode fotografer og kloge journalister til at garnere billedsiden.
Bemærkelsesværdig bog med bemærkelsesværdige billeder. Fra arbejdskampe, slagterier, fattige baggårde. Josefine Baker med bananskørt, politiker Lene Bro i hotpants, DKP-partiformand Aksel Larsen i spidsen for marcherende ungkommunister, bz'ere, side 9-piger, humor og alvor, fredagsbøn og atomkraftsmarch, sport og liveshow, kendte som ukendte.
Det hele er med. Eller rettere næsten det hele.
Heroppe i det nordjyske har vi altid haft øje for det gode pressefoto, og så tidligt som 10. april 1888 blev det allerførste ægte fotografi trykt i Vendsyssel Tidende. Den historie, samt at Politiken først begyndte at bringe fotografier fra 1902, har bogen også fået med.
Nordjyder glemt
Men set fra en nordjysk pressevinkel er der også andet bemærkelsesværdigt ved værket. Der er nemlig ikke er blevet plads til en eneste nordjysk fotograf i den omfangsrige billedudgivelse. Og det skønt flere af dem - ingen nævnt, ingen glemt - tidligere er blevet hædret, når prisen for Årets Pressefoto bliver uddelt.
Eller blot har gjort sig bemærket med bemærkelsesværdige billeder. Tjek eksempelvis Leif Nielsens foto af Dronning Margrethe, der snubler på ned af trappen ved Rebild Festen, mens købmand Erik Emborg forsøger at gribe hjælpende ind.
Et nu fanget på et øjeblik og et øjeblik efter historie. Og et billede som gik verden rundt.
Sådan er den kamerabevæbnede pressefotograf både konflikterne, sensationernes og ikke mindst hverdagens altid observante øje.
-
Print artikel
19. feb 2012 kl. 13:25
Hans Peter
Læs/besvar
Tror det er en spændende bog, den vil jeg låne på biblioteket.Forstår skuffelsen over at ingen fotografer fra nordjylland omtales, det er vel blot det sædvanlige københavneri - eller måske kan årsagen være, at billederne altid er så små på nordjyske.dk, at ingen rigtigt kan se dem.
Læs/besvar
19. feb 2012 kl. 20:57
akv
Læs/besvar
Jeg synes det er lidt ærgeligt at der ikke er beskrivelser på billederne - mange af dem har man igen ide om hvad historien bag er...
Giver Nordjyske egentligt billeder af Aalborg by til stadsarkivet når billederne har opnået en vis alder? Der må jo være en ret god ressource og det er vel begrænset hvad værdi billederne har når de er 50 år gamle...
Stadsarkivet har gallerier af alt muligt fra Aalborg her: http://www.flickr.com/photos/32217266@N05/
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
27