Hvis du gerne vil snydes på nettet ...

Tænk dig om, når du går på nettet.
Tænk dig om, når du går på nettet.

Avisannonce

Annonce

Annonce

... så er her seks gode råd til ting, du absolut bør skal gøre, hvis du drømmer om at blive udsat for identitetstyveri.

Europol har for nogle uger siden udsendt en liste med seks gode råd til, hvordan man undgår at bliver snydt på nettet - sammen med seks gode råd til, hvad man absolut ikke skal gøre, når man klikker løs bag skærmen.

Og hvis man gerne vil snydes og have sin computer fyldt med spyware, virus og trojanske heste, så er her seks "gode" råd (i parentes beskrevet, hvorfor man aboslut IKKE skal følge rådene):



  • Klik på vedhæftede links og filer i mails fuldstændigt hæmningsløst - også selv om du ikke har den fjerneste anelse om, hvor filerne kommer fra og hvad linkene peger på.
    (Det, der ligner et harmløst billede eller video kan være et skadeligt program, der er programmeret til at stjæle data fra dig. Og bare du åbner en spam-mail risikerer du, at spammerne ved, at din mailadresse findes - hvorefter du for endnu mere spam.)

  • Giv endelig dine bank- og kreditkortoplysninger væk til nogen, du aldrig har gjort forretning med, og som ud af det blå henvender sig til dig.
    (Din bank og eventuelle kreditkortudbyder har alle dine oplysninger i forvejen. De vil aldrig bede dig om at sende dem hverken på telefon, p en mail eller ved at taste dem ind på en webside.)

  • Gå på netbank via en offentlig computer fx på et bibliotek.
    (Du ved ikke, hvad der er installeret på computeren, og om nogen kigger med.)

  • Del endelig dine passwords, emailkonti og andre personlige data online med andre.
    (Det bliver så meget sværere at styre tingene, hvis andre end dig selv har adgang til den slags oplysninger.)

  • Gem så mange passwords i din browser, som du kan komme afsted med.
    (Ville du gemme kodeordet til noget vigtigt på en gul post-it, du klistrer fast på skærmen? Det er lige så farligt at gemme kodeordene i browseren.)

  • Tag alt for gode varer.
    (Hvis et tilbud på mail, eller noget nogen har slået op på Facebook eller Twitter, lyder for godt til at være sandt, så er det nok fordi, at der er for godt til at være sandt.)

    Så meget for de råd, man absolut ikke bør følge. Europol lister også seks gode råd til at undgå at falde i kløerne på it-kriminelle - seks råd, som man med ro i sindet kan tage til sig:

  • Vær på vagt, når du modtager opfordrede mails fra mennesker og firmaer, du ikke kender og aldrig har handlet med. Hvis "din bank" hævder, at du absolut er nødt til at indtaste alle dine kreditkortoplysninger, fordi dit VISA-kort ellers bliver spærret, så husk: Du kan altid ringe til banken og spørge, om mailen er ægte.

  • Opdater de vigtigste programmer jævnligt. It-kriminelle udnytter for det meste svagheder i programmer som dit operativsystem (Windows eller Mac OS), i din browser (IE Explorer, Chrome, Firefox), i de mest almindelige hjælpeporgrammer (fx Adobe Acrobat Reader, Microsoft Office). Ved at holde programmerne opdateret, lukker du hullerne.

  • Brug anti-virus software. Det er ikke nogen garanti mod it-kriminelle, men det minimerer risikoen.

  • Begræns adgangen til dine informationer på sociale medier som Facebook. En helt åben profil er et paradis af information, som it-kriminielle kan bruge til at gætte passwords og målrette et angreb mod dig.

  • Brug stærke passwords. Flere end otte karakterer og gerne store og små bogstaver, tal og tegn i kombination.

  • Meld id-tyveri med det samme til politiet og det pågældende firma, hor tyvene har misbrugt din identitet - fx din bank.

    Print artikel

    Kommenter denne artikel

    20. feb 2012 kl. 23:47 Carsten Münzberger

    Læs/besvar

    En super artikel der giver almindelige mennesker en forklaring på hvorfor de skal passe på. Der kunne, og er for øvrigt skrevet bøger om emnet, men det er vigtigt at informere folk igen og igen. Disse små fif samt at man ikke sløser med pinkoder til sine kort, om det så er Dankort, tankkort eller andet. Skjul indtastning af dine koder, og er du utryg ved en person der swtår bag dig, kan du bede personen om at flytte sig, eller helt afbryde dit forehavende, og finde et sted hvor det kan lade sig gøre under trygge rammer. Husk at det er dig og kun dig der kan passe på dine personlige oplysninger.

    Læs/besvar

    21. feb 2012 kl. 14:52 jens Holm

    Læs/besvar

    Ja, udmærket opremsning. Mine egne adresser og andres er så vidt muligt ikke i Browseren og heller ikke koder. Brevadresser har ikke noget snabel A. Menekontrolkskidtet vokser og vokser. Da man vil undgå at folk taster sig ind med diverse kaldenavne og være helt falske, så skal man opgive sin rigtige adresse og sin fødselsdag. Gør man forkert - det gør jeg bevidst med fødselsdag, så får man straks på hatten, fordi der ikke bor nogen med den fødselsdag på denne adresse. Jeg har så ikke prøvet om det gælder på den måde, at man kender naboens fødselsdag pga flagene og tilsvarende adressen. Denne oplysning har fx landskendte aviser fra CPR-registret. Jamen har berle, jylle, polle, nordjy osv så også mit CPR. Så er det jo helt bagfra lort nok.   

    Læs/besvar

    21. feb 2012 kl. 15:38 aage petersen

    Læs/besvar

    Brug hovedet hvis du for en mistænkelig maill så enkel er det...

    Læs/besvar

    Se alle kommentarer

    Visninger: 51

Seneste nærnyt