S�g

Det glemte gedek�d

20. november 2010 04:00
Af: Britt Kristensen

Avisannonce

Annonce

Annonce

Gedek�d kommer kun sj�ldent p� de nordjyske tallerkener, selvom det er et sundt alternativ

Der er br�gen i stalden, hvor Ann-Britt Holm-Jensens boergeder g�r. Det er dog ikke gederne, der larmer, men de tre lam, der ogs� har f�et lov til at komme ind fra den bidende bl�st. Synet af gederne leder tankerne hen p� klappegeder i zoo, men for gedeavleren, er det gode stege, der st�r p� bagbenene og nipper kr�sent af h�et i krybberne.

Ejeren Ann-Britt Holm-Jensen h�rer til blandt mindretallet i Nordjylland, der spiser gedek�d. Det synes hun er en skam, for k�det er b�de sundt og et godt alternativ til oksek�d og vildt.

Fra f�r til geder

Egentlig skulle Ann-Britt Holm-Jensen slet ikke have haft geder, men to f�r.

Da familien i 2002 k�bte det lille husmandssted ved Rostrup nord for Hobro, havde de brug for et par dyr til at afgr�sse jorden. Men s� m�dte hun en gedeavler og de charmerende geder, og efter f� �r l�b der flere end 100 geder rundt p� ejendommen.

- F�r l�ber v�k, n�r man kommer hen til dem. Gederne er nysgerrige og kommer hen til os.

L�kkert k�d

Ann-Britt Holm-Jensen faldt for boergeder, der bliver avlet p� grund af deres fine k�d. De stammer fra Sydafrika og er lidt sarte, n�r det g�lder regn, bl�st og tr�k, s� nu n�r vintervinden bider, er dyrene kommet p� stald. De g�r i hver deres boks eller f� dyr sammen, s� de st�rke dyr ikke tryner de svage.

Om sommeren l�ber de rundt i en gr�sfold og p� en bakke med buske og tr�er. Gederne har brug for meget groft foder og ikke kun gr�s, s� de kan ogs� bruges til at afgr�sse naturf�lsomme omr�der, hvor krat og tr�er skal holdes nede.

Ann-Britt Holm-Jensen har sk�ret lidt ned i antallet af dyr siden, og hun har nu pr�mierede bukke og 10 moderdyr, der om et par m�neder f�r 22 kid i alt.

Det eneste tidspunkt, der bliver uro og br�gen i stalden er, da de h�rer hende ryste med foderspanden og ivrigt stikker hovederne ud af boksene for at samle det l�kre kraftfoder op fra deres sk�le med sitrende l�ber.

Smagen af ged

Mange rynker p� n�sen ved tanken om at s�tte t�nderne i et stykke gedek�d. Fordomme om t�rt, sejt k�d med en smag af uld, h�rer gedeavleren ofte.

- Gedek�d er meget magret og skal tilberedes forsigtigt, s� det ikke bliver t�rt, forklarer hun.

Gedeavleren kan selv godt lide de �ldre dyr p� seks-otte �r, der ikke l�ngere kan indg� i produktionen. Deres smag er kraftigere og mere vild end de unge kid, der har en mild smag.

- Ged smager ikke af uld, som mange forbinder med lam og f�r. Geder har slet ikke lanolin i pelsen, som f�r har, siger hun.

Lugten fra bukkene, der tisser p� sig selv for at g�re sig l�kre overfor hunnerne, skr�mmer ogs�. Is�r den �ldre generation kan have f�et en gammel buk serveret, og det er ikke en forn�jelse at spise.

- For under hundrede �r siden var geden den fattige mands ko, og den �ldre generation kan have spist gamle seje dyr - og hvis de har f�et serveret buk, hvor urinlederen har v�ret beskadiget, smager det grimt, forklarer Ann-Britt Holm-Jensen.

K�d fra gedekid

Det k�d, gedeavlerne s�lger, er gedekid, der er blevet omkring et �r gamle. De kid, der ikke kan indg� i produktionen eller s�lges som avlsdyr, bliver slagtet. Det er for dyrt at fodre gederne hele vinteren.

Ann-Britt Holm-Jensen har ikke selv haft gedek�d i fryseren i �r. Hun fik solgt det hele, men hun har tidligere ogs� pr�vet at br�nde inde med fem gedekid, som familien selv m�tte spise sig igennem. Derfor vil hun hellere avle lidt for lidt, end at skulle s�lge sine k�dgeder som hundefoder til en d�rlig pris.

Usikker afs�tning

- Jeg afs�tter det meste af gedek�det til kolleger. Andre har smagt ged i udlandet og har lyst til at pr�ve det herhjemme ogs�. De vil gerne k�be et lille stykke k�d, men ikke en halv eller hel ged, erfarer Ann-Britt Holm-Jensen.

Hun t�r ikke binde an med en st�rre produktion af slagtedyr, f�r hun er sikker p� at have en aftager - og det er bestemt ikke sikkert i Nordjylland.

Ove Nonbo, der er formand for Dansk Gede Union, en forening der prim�rt har medlemmer i det �stlige Danmark, oplever at det kniber med at finde nok geder i forhold til det k�d, de kan s�lge. Salget af k�d er steget med 60 procent i l�bet af fem �r, vurderer han.

- Jo l�ngere �stp�, jo bedre s�lger gedek�d. �stjylland begynder ogs� at komme med lige s� langsomt, er hans erfaring.

Ove Nonbo er selv oprindelig fra Jylland, og han forklarer forskellen med, at jo l�ngere vestp� vi kommer, jo mere konservative og forsigtige bliver danskerne i forhold til at pr�ve nyt - og jo mere fast ligger pengene i lommen. Sj�ll�nderne har ogs� et forspring, for det var herfra gedeavlen begyndte at udvikle sig for over 15 �r siden.

Det skal v�re nemt at k�be

Ann-Britt Holm-Jensen, der ogs� er formand for foreningen Boergeder i Danmark, tror at tilg�ngelighed for forbrugeren er et af n�gleordene for at f� udbredt gedek�d p� middagstallerknerne.

- Folk k�rer ikke langt ud p� landet for at k�be et stykke gedek�d. Det skal ligge i k�ledisken ved siden af oksek�d og svinek�d, s� det er en reel valgmulighed, siger hun.

Irma aftager gedek�d, men det er stadig et nicheprodukt, selvom salget er steget kraftigt det seneste �r i det �stlige Danmark.

- Vi h�ber, at andre st�rre supermarkeder ogs� vil pr�ve at tage gedek�d ind i deres sortiment. Men det kr�ver, at vi avlere f�r en mere ensartet kvalitet, siger Ove Nonbo.

At kvaliteten skal v�re ensartet, er Ann-Britt Holm-Jensen enig i, men hun er ked af, at de fleste der smager gedek�d fra Irma, f�r k�d fra malkeracer og ikke k�dracer, som hendes egne.

- Der er lige s� stor forskel p� k�d fra en malkeged og k�dged, som p� en b�f fra en jerseyko og k�dkv�g, som jeg selv er opvokset med, mener Ann-Britt Holm-Jensen.

N�nsom tilberedning

Det fedtfattige k�d m� ikke steges hurtigt og h�rdt, da det s� bliver t�rt. Gedek�d skal simre langsomt.

Ann-Britt Holm-Jensen nyder selv en dansk b�f af hakket gedek�d, men ellers tager hun gerne en k�lle, sm�rer den ind i honning og brunt sukker sammen med vildtkrydderier som ene, alleh�nde og timian. L�gger k�llen p� kartofler og l�g i en stegeso og h�nder vin og vand ved og venter s� fire fem timer til k�det er blevet m�rt.

Den menu kan hun s� gl�de sig til, mens hun g�r rundt mellem de snart slagteklare kid fra i �r. De skal snart give plads til 22 nye kid i den gamle kampestensstald.