Ledelse i Rebild inaktiv og arrogant

Allan Busk retter et skarpt angreb mod ledelsen i Rebild Kommune. Arkivfoto
Allan Busk retter et skarpt angreb mod ledelsen i Rebild Kommune. Arkivfoto
  • 20. januar 2012 16:23
  • Af: Allan Busk Mølledamsvej 7, 9575 Terndrup

Avisannonce

Annonce

Annonce

LÆSERBREV:

KRITIK: At høre direktør i Rebild Kommune Søren Kjær i nyhederne de sidste dage er et klart bevis på, at den mand ikke er sin stilling værdig.

Spørger også mig selv om, hvor vidt en ordentlig og kompetent ledelse af Rebild kommune kunne have skånet de misbrugte børn for de sidste års misbrug.

Det er flere gange kommet frem, at mange har forsøgt at påpege, at der var omsorgssvigt og at disse børn levede under yderst ringe vilkår.

Det være sig psykologer, skoleledere og flere almindelige borgere. Men hver gang afviste og ignorerede ledelsen i kommunen påstandene.

At man så skal høre direktør Søren Kjær stå og sige, at han har indskærpet overfor medarbejderne, at de skal være vågne og klar, det er i min verden det samme som at stå og vaske hænder og flytte sit ledelsesansvar over på de ansatte.

Det er nu kommet frem, at mindst to personer tidligere ansat i kommunen prøvede at råbe kommunen op i denne sag. Af samme årsag ifølge nyhederne er de ikke længere ansat i Rebild kommune. Det er selvfølgelig også en måde for ledelsen at slippe for at man fremover indberetter sager som ansat.

I nyhederne udtaler Søren Kjær, at han intet kendte til de mange anmeldelser og det samme siger borgmesteren.

Det kan godt undre mig, at samtidigt med at Serritslev sagen kører for fuld musik i alle nyheder, og alle kommuner er ved at gøre i bukserne over at der måske i deres kommune er lignende sager.

Men i lille Rebild Kommune aner borgmesteren og direktøren ikke, at der verserer en sag af den her kaliber i deres baghave.

Det virker ikke kun underligt, men helt vanvittigt, og man skulle næsten tro det var løgn?

For det er vel ikke fordi at kommunen og den øverste ledelse har tænkt i økonomi frem for de stakkels børns ve og vel, og at de ikke skulle have klinket noget med anbringelse af så mange børn, som jo alle bekendt er en stor udgift for kommunen.

Nej selvfølgelig har de da ikke det, sådan kan ingen voksne mennesker være, eller hvad?

Borgmesteren siger i samme udsendelse, at hun ikke er sagsbehandler med politiker. Har den kære dronning helt glemt, eller måske endnu værre, slet ikke forstået, at hun er den øverste leder af Rebild kommune, og at det derfor er hendes ansvar?

I avisudgaven forleden af NORDJYSKE udtaler direktøren så, at han håber og har indskærpet, at alle medarbejdere i Rebild Kommune fortsat vil reagere, hvis de oplever børn, som ikke trives, som de skal.

Hvorfor indskærpe det, det er jo det de allerede gør og har gjort, men det hjalp jo ikke.

Ledelsen tog dem jo ikke alvorligt.

Ydermere kan man jo tænke, tør de ansatte det efter denne sag, vi har jo foreløbig set to eksempler på at det kan koste jobbet.

Så jeg håber snart at de valgte politikere træder i karakter og får ryddet op på ledelses niveau.

Angående den øverste leder borgmesteren er jeg sikker på, at borgerne i Rebild kommune nok selv skal rydde op ved næste kommunalvalg. Nu må det være nok.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 67

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere