75 år

Tove Hansen
Tove Hansen
  • 22. februar 2012 04:00
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

¤Tove Hansen, Skræddervej 19, Gærum, fylder i dag 75 år.

Tove Hansen er født og opvokset i Biersted.

Efter et par års arbejde i Frankrig og England som au pair blev hun uddannet sygehjælper på Kamillianer Klinikken i Aalborg og var ansat her i en del år. Hun har siden arbejdet i De Gamles By i København og på Sæby Plejehjem.

I 1966 blev Tove gift med Jørgen, og herefter blev arbejdet med børn og unge omdrejningspunktet i deres liv.

Først som forstanderpar på Børnehjemmet Bakken i Hjørring og senere på børnehjemmet Fremtidshåb i Frederikshavn, indtil det blev lukket.

At det stadig har stor betydning i deres liv, kan ses på den kontakt, som de stadig har med gamle elever og deres familie.

Forenings- og bestyrelsesarbejde har altid haft en stor interesse hos Tove Hansen - i ungdomsårene i den lokale håndboldklub i Biersted, og senere har hun haft sit virke i skolebestyrelsen på Ørnevejens Skole i flere år.

Hun var ligeledes en af foregangskvinderne til starten af Gymnastikforeningen FG 90 og sad i dennes bestyrelse i en lang årrække.

Tove Hansen har i mange år været medlem af Odd Fellow Logen Gry - her har hun altid været meget aktiv på mange tillidsposter og har herigennem fået et stort netværk i hele Danmark.

Sideløbende med sine mange gøremål er hun altid familiens midtpunkt og ikke mindst for sine børnebørn.

De har givet hende kælenavnet "Sommer", og det passer utroligt godt til hende, da hun altid har solskin til overs til andre og et lyst og positivt menneskesyn.

Efter at Tove er blevet pensionist, har hun været en travl og engageret person i arbejdslivet.

Hun brugte sin oprindelige uddannelse og var en meget vellidt del af Abildparkens faste vikarer.

Fødselsdagen fejres med familie og venner.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 13

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere