? Hej Poul Erik.
Nu skrev du i BoGodt søndag 2. september - at der vil komme en stor stigning i fejl og mangler i byggeriet. Det har jeg oplevet.
Vedkommende firma tillod sig, at skrive en regning på noget, som ikke var udført. Så jeg kører stadigvæk advokat på vedkommende.
Der vil komme mange fejl og sjusk inden for byggeriet i årene fremover, og når så folk, der har fået lavet tingene, vil gøre krav på at få dem rettet, så lukker firmaet, eller også må personerne have fat i advokat for at få deres ret.
Og det er også en kedelig tendens i vores samfund. For med alle de firmaer der skyder op i disse år, kan det ikke være dem alle, der er reelle.
Med venlig hilsen Kjeld
! Hej Kjeld
Tak for din kommentar. Som du kan se har jeg fjernet navnet på entreprenøren da jeg ikke ønsker at hænge nogen ud, her i brevkassen.
I min artikel 2. september redegjorde jeg for, at der fra 2004 til 2006 er sket en meget stor stigning af fejl og mangler, ikke så meget om, at der i fremtiden vil ske en stigning.
Jeg vil dog give dig ret i, at det er sandsynligt såfremt det nuværende aktivitetsniveau i branchen fortsætter.
Aktivitetsniveauet giver mulighed for alle at starte virksomhed, uanset om man har de rette kvalifikationer eller hensigter.
Samtidig er det også muligt for alle få arbejde i branchen.
Selv har jeg oplevet personer, der arbejdede som tømrer uden at have et svendebrev. Det giver selvfølge mulighed for, at der sker mange fejl.
Jeg håber, at du kommer videre med din sag uden alt for mange ærgrelser.
Poul Erik Marcussen
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
4