Økonomi sætter grænser for typehus

  • 28. oktober 2007 04:00
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

?Vi går og overvejer, om vi skal få opført et typehus. Vi har fået tilsendt en masse materiale - og vi har brugt en del tid på at regne ud, sammenligne, og også set et par udstillingshuse.

Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så er der en lille ting som økonomi, der altid sætter en begrænsning på, hvad man kan få.

Så nu overvejer vi, om vi skal få et entreprenørfirma til at opføre et "råhus" (sokkel, mure, tag, vinduer, isolering, vand, varme) og så selv hyre de enkelte håndværkere til resten af de ting, som vi ikke selv kan/må/gider.

Men så kommer vores spørgsmål til dig, for er det nødvendigt først at få lavet tegninger ved en arkitekt, inden man henvender sig til sådan en entreprenør for at få et tilbud?

Og ved du, om det i det hele taget kan betale sig?

For man skal jo huske, at diverse byggefirmaer får nogle klækkelige rabatter på deres materialer.

Hilsen Ole

! Man må ikke underkende kompleksiteten af et projekt og en fremgangsmåde som jeres.

Jeg vil i første omgang anbefale jer at læse bogen "Den private bygherre - sådan styrer du din byggesag".

Herefter føler jeg, at jeg er nødt til at råde jer til at hyre en rådgiver " en uvildig rådgiver (arkitekt/bygningskonstruktør/ingeniør) til at tegne huset i samarbejde med jer.

Han vil også kunne hjælpe med at styre hele processen bagefter.

Risikoen for mange spildte penge og kræfter og en masse unødvendigt besvær er meget stor, såfremt I ikke har en rådgiver, der er kendt med alle processerne.

Jeg bliver jo i sagens natur (heldigvis) hidkaldt som rådgiver i mange forskelligartede byggesager.

Tit og ofte er det egentlig for sent, nemlig på et tidspunkt, hvor byggesagerne sommetider allerede er kørt af sporet.

Så koster det mange kræfter (læs penge) at få rettet op, både på de aftaler, der så måske er indgået, skaffe nye håndværkere, udbedre fejl og mangler " og det værste er, at bygherren måske ikke får det, der var drømmen fra starten.

Nej, så hellere forebyg og lav dig selv en helgardering og gå trygt i seng om aftenen vel vidende, at det er dig, der har fat i den lange ende"

Om det så kan betale sig, er helt afhængig af det projekt, du ønsker at gennemføre.

Hvis huset er tæt på noget, I har set fra et typehusfirma, tvivler jeg på, at der er nogen besparelse ved selv at styre projektet.

Hvorimod hvis huset er et meget atypisk hus, der ikke findes hos typehusfirmaerne, så er det sandsynligt, at der kan ligge besparelser.

Forhør jer hos nogle forskellige typehusfirmaer om, hvad det koster hos dem, og få hjælp af en rådgiver til at sætte jeres eget projekt sammen, så kan I holde op mod hinanden.

Men uanset hvad I gør, vil økonomi altid være et parameter, der skal tages hensyn til.

Held og lykke med projektet.

Poul Erik Marcussen

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 3

Sektionsforsiden lige nu

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
  • Tidligere bogholder sigtet for bedrageri Tidligere bogholder erkender bedrageri for næsten fem millioner kroner

    25.05.12 0:59
  • Dyrere at tage bussen Et stort flertal i Nordjyllands Trafikselskabs bestyrelse er med på at lade billetpriserne stige gen...

    25.05.12 0:38
  • Tyve hærger turister Indbrudstyvene har et særdeles godt øje til turister i sommerhuse ved Vesterhavet i øjeblikket.

    25.05.12 0:27
  • Sandfodring begyndt Nu er den årlige sandfodring af stranden ved Lønstrup begyndt.

    25.05.12 0:52
  • Køb en brandbil Thisted Brandvæsen sælger ud af gamle køretøjer.

    25.05.12 0:19
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere