Retningslinjer for betaling til entreprenør

  • 04. november 2007 04:00
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

? Da vi skulle bygge vores hus bredere, fik vi en entreprenør til at lave vores kloak og fundament.

Udover at hans slutpris er 26.000 ekskl. moms dyrere end det oprindelige tilbud (har bla. brugt rigtig mange timer på at flytte rundt på muld, på et areal 10 x 15 meter), så har han ikke sat kloak og regnsvandsbrønd i højde med det aftalte niveau. Har ikke støbt afretterlag i bad og bryggers, og har heller ikke støbt efter indlæggelse af kloak til køkken.

I hans tilbud står NYT kloak, men han har genbrugt en del fra det gamle uden at trække det fra i tilbudsprisen. Regningen er forfalden, men vi har ikke lyst til at indbetale over 100.000 kr., før han har udbedret det manglende!

Har vi ret til at tilbageholde pengene indtil tingene er bragt i orden?

Entreprenøren siger, at han først vil lave det når vi har indbetalt.

Hva`gør vi?

Med venlig hilsen

Jensen

! Hej Jensen!

Du er desværre havnet dér, som mange selvbyggere gør (og for den sags skyld også professionelle byggefolk), og det, jeg skriver til dig, kan meget let gå hen og blive noget "bedrevidende" og "set i bakspejlet" osv., men dit spørgsmål giver anledning til en masse spørgsmål, som du så kan svare på for dig selv:

{ Har du givet din entreprenør noget skriftligt materiale på hvad han skal udføre?

{ Beskrivelse, tegninger, mængder mv.?

{ Har din entreprenør besigtiget din grund, inden han afgav tilbud?

{ Er det et overslag eller et tilbud, du har modtaget?

{ Har du modtaget hans tilbud skriftligt, og er det fyldestgørende i forhold til det aftalte, samt er det opdelt i forskellige arbejder?

{ Har du accepteret hans tilbud skriftligt?

{ Er der nogen betingelser knyttet til hans tilbud " brancheforening eller lign., og hvad står der her?

{ Har du bedt om de ting, han afleverer?

{ Har du bedt om andre ting undervejs i byggeriet?

{ Hvis du har ændret en masse, annullerer du i princippet det afgivne tilbud " dog ikke hvis det er tillægsarbejder.

{ Har han fået penge undervejs, eller er det en samlet slutregning?

{ Har entreprenøren stillet nogen form for garanti, og er arbejdet aftalt udført i henhold til AB92?

{ Er der udført en mangelgennemgang af entreprenørens arbejde med skriftlige tilbagemeldinger?

Hvis du kan give et fornuftigt svar på de fleste af disse spørgsmål, ville jeg " hvis jeg var i dine sko - simpelthen skrive et brev til ham og gøre ham opmærksom på alle de ting, han har udført anderledes end det aftalte - evt. et bilag i form af en mangelliste.

Samtidig ville jeg også skriftligt gøre ham opmærksom på, at hans faktura ikke stemmer overens med det aftalte/accepterede tilbud, og at den ikke kan accepteres som følge deraf.

Du skal også fastsætte en dato for, hvornår tingene skal være rettet.

Hvis han er medlem af en brancheorganisation, vil jeg rette henvendelse til dem og forelægge dem problemet.

Men - kan du ikke svare positivt på de stillede spørgsmål , mener jeg at du har brug for hjælp i første omgang af en byggesagkyndig og i det videre forløb eventuelt af en advokat.

Men du skal under alle omstændigheder ikke udbetale mere, end hvad tilbuddet lyder på, men kun på betingelse af at de lovede ting er udført.

Det er muligt at din entreprenør vil forsøge sig med incasso på det resterende beløb, og i så fald skal du gå til en advokat for at få råd.

Jeg håber, at din entreprenør er en fornuftig mand, der er til at tale med om tingene.

Forholdet skal nødig gå hen og blive til et aggresivt modsætningsforhold, der kun kan kommunikeres igennem en advokat.

Jeg håber, at du i første omgang kan bruge dette - ellers skriv igen.

Poul Erik Marcussen

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 3

Sektionsforsiden lige nu

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
  • Tidligere bogholder sigtet for bedrageri Tidligere bogholder erkender bedrageri for næsten fem millioner kroner

    25.05.12 0:59
  • Dyrere at tage bussen Et stort flertal i Nordjyllands Trafikselskabs bestyrelse er med på at lade billetpriserne stige gen...

    25.05.12 0:38
  • Tyve hærger turister Indbrudstyvene har et særdeles godt øje til turister i sommerhuse ved Vesterhavet i øjeblikket.

    25.05.12 0:27
  • Sandfodring begyndt Nu er den årlige sandfodring af stranden ved Lønstrup begyndt.

    25.05.12 0:52
  • Køb en brandbil Thisted Brandvæsen sælger ud af gamle køretøjer.

    25.05.12 0:19
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere