? Hej Poul Erik
Hvad er reglerne for overholdelse af prisen ved tilbud og ved overslag?
Lars
! Hej Lars
Det er et meget relevant spørgsmål, du kommer med her Lars !!! - Vi ser af og til at man her " falder i vandet" og stoler for meget på det overslag man har fået.
Ved et overslag er entreprenøren ikke ansvarlig for at prisen overholdes.
Et overslag er "et slag på tasken" over hvor bevæger vi os henad med prisen - koster det 2.000 kr. eller 200.000 kr.
Der er mange forhold, der kan gøre sig gældende for om et overslag også kan holde, når arbejdet skal udføres.
Hvor meget er blevet ændret undervejs, vejrforhold kan gøre en stor forskel, ekstraordinære udgifter ved uforudsete arbejder mv.
Et TILBUD er derimod en fast bindende pris, der gælder indenfor den periode der angives skriftligt i tilbuddet - og tilbuddet gælder KUN for det arbejde der skriftligt er angivet.
Hvis BYGHERREN ændrer på tidspunktet, mængden, udførelsesmetoderne eller vil have noget andet lavet undervejs, bortfalder tilbuddet i princippet, hvis der ikke skriftligt er taget højde for det i det afgivne tilbud.
Det kan være, at man allerede har taget højde for levering og montering af x antal yderligere meter fodpanel eller antal døre, eller hvad det nu måtte være.
I så fald benyttes de tillægspriser der er afgivet på tilbuddet.
Jeg anvender som regel AB92 som grundlag for en tilbudsafgivning, afhængig af hvor meget der skal afgives tilbud på.
Når AB92 benyttes som grundlag for en tilbudsafgivning og videre som grundlag for arbejdets udførelse, har man sparet mange ærgelser, men det kræver også et stykke arbejde fra bygherrens side at udføre grundlaget, som der skal gives tilbud på.
Dette grundlag skal være skriftligt overfor entreprenøren, så der ikke senere opstår tvivl om hvad man har bedt om.
Du kan finde AB 92 på internettet
Jeg håber det var svar nok, ellers er du velkommen igen.
Poul Erik Marcussen
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
3